Søger dom fra Viborg Overret 1907

Startet af Torben Brinck-Søjberg, 07 Jan 2022 - 20:09

Forrige emne - Næste emne

Torben Brinck-Søjberg

Hvordan finder jeg en dom i arkivalierne?

Det drejer sig om Malersvend Carl Søjberg. Fandt følgende i avisen fra 7. Juni 1907:

"Ved en af Overretten afsagt Dom er Malersvend Carl Søjberg idømt Fængsel paa vand og Brød i 4 Gange 5 Dage for den 6. December f.A. at have: gjort sig skyldg i Sædelighedsforbrydelse overfor en 22aarig Pige, som han traf udenfor Bøvling Plantage. Ved Skodborg-Vandfuld Herreders Extrarets Dom var Straffen fastsat til Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 48 Dage."

Anton Blaabjerg

prøv daisy under Landsoverretten

John Damm Sørensen

Hej Torben,

Straffesager skal i første omgang findes i det såkaldte strafferegister, som førtes af Politiet.
Her findes henvisning til alle domme, og akterne fra alle sager er samlet i forbindelse med sidste dom.
Førelsen af strafferegistrene har varieret, men i nyere tid (efter 1919), føres strafferegistrene af politiet i den politikreds, hvor den dømte er født.
For at finde strafferegistrene i Daisy, skal du lede i den nuværende politikreds, som kunne være Lemvig.
Når du har fundet sidste sag/dom, skal du finde den i straffesagsregisteret, her findes reference til politiets arkiver i det afgjorte sagers dokumenter af retten returneredes til den politikreds, hvor forbrydelsen var sket.

Du skal til Viborg for at se strafferegistrene, da de ikke kan fjernlånes.

Jeg slog Carl Søjberg op i Polities Efterretninger og her fremgår det, at han har fået pålæg i Lemvig på grund af vold eller drukkenskab. Disse pålæg blev givet i 1909, 1910, 1911 og 1912. Se her: https://kildeviser.kbharkiv.dk/#!?collection=146&item=1562270
Pålæggene er sket i henhold til $6 i lovene af 1. april 1905 og 1. april 1911, som du kan hente her:
https://stenkrogen.dyndns.dk/Dagsbefalinger/lov-01-04-1911.pdf
https://stenkrogen.dyndns.dk/Dagsbefalinger/lov-01-04-1905.pdf

Hilsen
Joh

Torben Brinck-Søjberg

Hej John,

Tak for, at du har taget dig tid til at svare så udførligt. Det virkeede uoverskueligt for mig, da jeg ikke før har beskæftiget mig med strafferetssager.

Vil det sige, at man skal på arkivet i Viborg for at få yderligere viden om sagen/sagerne?

Mvh.
Torben

John Damm Sørensen

#4
Citat fra: John Damm Sørensen Dato 08 Jan 2022 - 02:34Hej Torben,

Straffesager skal i første omgang findes i det såkaldte strafferegister, som førtes af Politiet.
Her findes henvisning til alle domme, og akterne fra alle sager er samlet i forbindelse med sidste dom.
Førelsen af strafferegistrene har varieret, men i nyere tid (efter 1919), føres strafferegistrene af politiet i den politikreds, hvor den dømte er født.
For at finde strafferegistrene i Daisy, skal du lede i den nuværende politikreds, som kunne være Lemvig.
Når du har fundet sidste sag/dom, skal du finde den i straffesagsregisteret, her findes reference til politiets arkiver i det afgjorte sagers dokumenter af retten returneredes til den politikreds, hvor forbrydelsen var sket.

Du skal til Viborg for at se strafferegistrene, da de ikke kan fjernlånes.

Jeg slog Carl Søjberg op i Polities Efterretninger og her fremgår det, at han har fået pålæg i Lemvig på grund af vold eller drukkenskab. Disse pålæg blev givet i 1909, 1910, 1911 og 1912. Se her: https://kildeviser.kbharkiv.dk/#!?collection=146&item=1562270
Pålæggene er sket i henhold til $6 i lovene af 1. april 1905 og 1. april 1911, som du kan hente her:
https://stenkrogen.dyndns.dk/Dagsbefalinger/lov-01-04-1911.pdf
https://stenkrogen.dyndns.dk/Dagsbefalinger/lov-01-04-1905.pdf

Hilsen
Joh


Med hensyn til førelse af strafferegistre, så blev de indtil 1. januar 1897 ført i den jurisdiktion, hvor den anklagede blev dømt. Med Justitsministeriets cirkulære af 11. december 1896 blev det bestemt, at strafferegistre fremover skulle føres i den dømtes fødejurisdiktion(den politikreds, hvor den dømte var født).
https://stenkrogen.dyndns.dk/Dagsbefalinger/cirk-11-12-1896-om-strafferegistre.pdf

Hilsen
John