1813 statsbankerot- pengeomytning. Hjælp til forståelse af en lokal aktiv

[Grethe Leerbech]

I forb. med min forskning har jeg i Hjerm-Ginding herredsprotokol, Skøde- og panteprotokoller 1813-1818, bog 8, folio 46- 56 fundet disse efter min mening besynderlige obligationer og også for mig uforståelige. Jeg har ved hjælp af venlige personer herfra fået dem transkriberet og også haft en ordveksling med Ole Westermann, som prøvede at forklare mig nogle ting herom, som jeg stadig ikke forstår. Jeg har derfor tænkt meget herover og prøvet at undersøge om der kunne findes andre sogne eller herreder, der har foretaget det samme som er sket i Sevel sogn, men ikke fundet noget.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=210325#210325,39728265


Så derfor her er mine spørgsmål:

Tvinger han sognets jord og husejere til at udstede en obligation på deres egen korn-kvæg og kongetiende i nye rigsbankdaler? 
Hvordan gik sognets beboere ind for at forskrive deres egen skat på en obligation?
Er der andre sogne der har gjort dette?
Hvad er det egentlig han gør, får Sehested penge i kassen før end de skal betales?
Hvad hvis høsten gik galt og den enkelte ikke skulle betale så meget hverken i korn eller kvægtiende (færre kvæg/får)
Hvordan skal den med kirken forstås er det både kirken selv og dens tiende Sehested sælger?
Hvad skete der når nu sedlerne ikke kom og inflationen blev værre?, man brugte jo private anvisninger i en periode, først i 1818 blev der jo helt orden i sagerne og banken en realitet.
det ser ikke ud som om de fik lov til at beslutte om de ville betale skatterne i korn eller kvægværdi, når denne var opgjort i 1812 (går jeg ud fra) .

Jeg giver her en transkribtion af sagen, de er alle ens på nær beløbet og stedet som ejerens navn og bopæl, og det gælder både for bønder og byboer,landsbyboere.

Her er hvad jeg selv har kunnet læse mig frem til om 1813 pengeombytningen:
1812, Napoleonskrigene, store udgifter, få indtægter, stor inflation. I løbet af 1812 kunne staten ikke betale sin gæld længere -i realiteten bankerot.
Loven af 5. januar 1813 indførtes.
Oprettelse af Rigsbank, Seddelombytning, Fra kurantdaler til rigsbankdaler. indløses 6: 1
Den nye rigsbankdaler skulle kunne indløses i sølv, for at bevare værdien, som man ønskede skulle være i pari. Alle ejendomme blev pålagt en ekstraskat på 6% af ejendommens værdi kunne betales straks eller i 1.prioritet i ejendommen med 6½%p.a.for at tilvejebringe den sølvbeholdning, der var nødvendig. Udstedelse af 46 mio heraf 27 mio til seddelombytning, sikre fond på 15 mio til den nye bank, hvilket betød at alle ejendomme blev pantsat som sikkerhed for bankens oprettelse og kapital til 6%. indtil alle sedler er vekslet skal kurantrigsdaler gælde som betalingsmiddel dog i forholdet 6:1
Alle skatter og afgifter skal fra begyndelsen af 1813 erlægges i rigsbankdaler.
Tiendeafgifter eller andre afgifter betingede af danske kurantdaler og af jordejendommme -hvis de forfalder i første halvdel af 1813 betales med værdien af rigsbankdaler- her dog 4:1, kan dog også ændres til kornværdi beregnet som 3:1.     


her kommer så en af de mange købte obligationer fra Sevel sogn, transkriberet til nudansk:

Opslag 52, folio 50:

Jeg underskrevne kammerherre stiftsamtmand Niels Sehested til Rydhauge, Stubbergaard og Strandet tilstår herved  uden foregående Kontrakt eller skriftlige konditioner ved Hindsted herreds tiendekommissions mægling og i de møder som denne holdt på Stubbergård i april måned 1812 for at bevirke tiendeforretning, at have solgt til Peder Christensen i Herrup hans gårds andel af Sevel sogns konge, korn og kvægtiende item Sevel sogn kirke med korn og kvægtiende  af hartkorn fire tønder en skæpe o fj ½ alb for købesum 300Rd tre hundrede rigsbankdaler, dog i overensstemmelse med de ved benævnte møder mundtlig aftale og i deres protokol indførte conditioner der lyder således
1. Fra 1 januar 1813 haver og beholder køberen det som herved følger solgte og overdragne tiendeanparter.
2. Af den andragende købesum må køberen til førstkommende snapsting udbetale så meget han lyster men hvad han ikke udbetaler i dette års snapsting betales i snapsting 1813 uden renter eller og derfor af køberen udstedt panteobligation ved 1 prioritet pantrettighed i de hermed solgte tiendeparter og anden prioritet i købernes øvrige ejendele(dom) udstedende på samme nuværende forhæftelser hvor med sælgeren mod udbetaling af købesummen eller sikkerhed for den, meddeles fri og uforhæftet skøde på de solgte tiendeanparter og tiender 1813 til køberen.
3.Ved salget offerer Hr. kammerherre Sehested jus vocandus patronatus til hans majestæt
4.En halv procent erlægges køberen for skødets forfærdigelse af købesummen til sælgers formaliteter og stempel papir til skøderne betaler køberen ,
5. Skatterne erlægges køberen pro kvartal efter dennes hartkorn fra 1. januar 1813, hvilken finder sted i henhold til kirkens reparatinering? (repatriering?) og øvrige deraf flydende udgifter.
6. Og da jeg nu for den anordnede købesum 300Rd siger trehundrede rigsbankdaler  solgt jord og kirke er fyldiggjort saa tilskøder jeg herved bemeldte Peder Christensen i Herrup, på det kgl. danske Cancellie forventede approbiation og hans arvinger fra mig og mine arvinger forbemeldte hans skøde – (i andre sager står der ("hans stæds hartkorns Anpart af Sevel sogn") hartkorns anpart i Sevel sogns konge-, korn- og kvægtiende samt Sevel kirke med korn og kvægtiende, alt i overens stemmelse med herstående conditioner og hvis noget af det her solgte hannem ved Lov og Dom  formedelst min vanhjemmel skulle blive fravundet?, da skal jeg erstatte ham samme alt i forhold til køberen. Til stadfæstelse under min hånd og segl. Ryedhauge  den  21. juni 1813 . På kammerherre stiftamtmand Niels Sehesteds vegne efter fuldmagt N.L. B.....læst for H.- G. herreds Ret d 28 januar 1814, .. Protokolleret folio 51, ..det solgte pandt er "rigtig" og af sælgeren er uforhæftet.

Så, please fortæl mig hvad det går ud på, jeg er noget rundt på gulvet for jeg kan altså ikke se fidusen hverken for sognet eller for den enkelte mand.

På forhånd tak
vh
Grethe

[John Damm Sørensen]

For dem, der ønsker at læse hele loven, er der her:
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6a821607-1b1f-41fa-b6ad-eb07e7c8dcb7/query/Rigsbank/page/doms_aviser_page%3Auuid%3A6a821607-1b1f-41fa-b6ad-eb07e7c8dcb7

Hilsen
John

[Grethe Leerbech]

Hej John
tak for din henvisning til loven. den findes dog i en mere tydelig version  her:

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsbankerotten-af-1813/

hvor bla. betingelserne for bankhæftelsen er nævnt :  Derfor blev der pålagt en 6 % sølvskat på fast ejendom, som kunne indfries på én gang eller over en længere periode til en rente på 6,5 % pro anno.
Rigsbanken fik tilvejebragt den nødvendige sølvbeholdning gennem en bankhæftelse, som bestod i en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 pct. af værdien. Denne fordring skulle enten indbetales til banken på én gang eller afbetales.[1][


Det var meget svært at indløse dem for de skulle betales i sølv for det indeværende år ellers i en obligation på 1 prioritet

"7.

Den Sikkerhed, som Rigsbanksedlerne skulle erholde i Statens faste Eiendomme, bestaaer deri, at Vi allernaadigst tillægge Rigsbanken, med første Prio­ritets Panteret frem for enhver anden Fordring og Hæftelse, endog af Vore Skatter, 6 Procent i rede Sølv af hver Eiendoms Værdie, for hvis Bestemmelse Skatte-Taxationerne af l802 og Assurance-Summerne i det Hele lægges til Grund; og at Banken af disse fra dens Side uopsigeligen prioriterede Summer, saalænge indtil samme af Vedkommende indbetales i rede Sølv, nyder en aarlig Rente af 6½ Procent i Rigsbankdaler Sølvværdie, til at ordne og befæste Pengevæsenet paa den Maade, Bankfundationen nøiere forklarer. Denne Rente indkræves af Vore Oppebørselsbetiente[4] og indsendes af dem directe til Banken. De udførlige Forskrifter om Fordelingen af denne Hæftelse, samt om den Lettelse i adskillige ældre Skatter, hvilken Vi have funden nødvendig, for at denne Ren­te ei skulde blive trykkende, skulle vorde meddeelte i en særskilt Forordning."

Og jeg ser da også i skøde og panteprotokoller denne bankhæftelse skrevet ned, og af og til også nævnt at den er betalt dvs. de 6% og også at den er udstreget, annulleret dvs. hele beløbet betalt.
Jeg ser også i skøder- og panteprotokoller, mange panteobligationer omskrevne til de nye rigsbankdalere, men jeg ser aldrig -eller har endnu ikke set skønt jeg har kigget i næsten alle herreder - nogle obligationer på tienden -altså konge, korn og kvægtienden, og jeg mener ikke at ovennævnte er det samme som bankhæftelsen på fast ejendom, men netop afgifter på produktionen, den såkaldte tiende. 

Jeg prøver at skrive ind til historienet for at få en forklaring, for jeg vil gerne forstå Sehesteds handling.

venligst
Grethe 

[Grethe Leerbech]

Hej alle

Jeg stillede for nogen tid siden spørgsmål til statsbankerotten 1813 og Sehested aktiviteter i Sevel sogn og har nu fået svar dels af nogle historikere dels af rigsarkivet.  dem vil jeg godt dele med jer her.

1. Når man handlede ejendom gjaldt det, at man handlede ejendommen-altså jorden  med bygninger og de 6%-6½% bankgaranti til staten gjaldt altså det hele. Oppebærelsesmændende skulle dels kræve de 6% rente ind eller gerne hele beløbet  som var ejendommens værdi og året efter sørge for at der blev udskrevet en obligation på det beløb bonden manglede at betale med 6½5 i rente og sendte så penge og optegnelser af bankhæftelsen til den nye rigsbank, som opbevarede dem som garanti. Der står altså ikke noget om dem i nogle af herredsprotokollerne eller byfogedens protokoller. Om de findes i Nationalbanken eller rigsarkivet er uvist.

1. Man skulle jo også betale skat af selve jorden og avlen dvs. Konge-, korn-, og kvægtiende og kirken skulle også betale skat heraf, da der tit var tale om "kirkens jord, som dels kunne bruges af præsten ,dels selve kirkens som den evt. brugte som fællesjord eller også lejede ud. Kirkens jord var også kirkegårde. Kirkens tiende deltes af alle sognebørnene
3. Kirker kunne jo dengang ejes af private.

A. Der er ingen tvivl om at Sehested manglede penge og han har ejet tienden også kirkens- hvilket private godt kunne - Derfor sælger han sine anparter til bønderne for så får han sikkerhed i obligationer. I løbet af 1813 faldt værdien jo betragteligt på de nye rigsbankdalere. I dette eksempel med 300rd, var de i slutningen af 1813, ikke så meget værd- dvs. bønderne kan have syntes, det var billigt, og der var jo ingen renter på. Hvordan han har regnet prisen ud vides jo ikke.
Hvor meget han har tvunget bønderne hertil vides jo ikke,

B Sehested får jo alle panteobligationerne og kan sælge dem, de er nok lette at sælge  så han kan skaffe de penge han har brug for. Han kan jo også videre pantsætte dem. Og han får jo sikkert en vis indtægt, da nogle af bønderne nok vælger at betale noget af forskrivelsen eller måske endda det hele hvis de kunne i 1813. Skulle det gå helt galt med inflation og devaluering kunne han jo gemme obligationerne til bedre tider. Men han havde så dog en vis sikkerhed i dem og selv dengang kan man jo spekulere i værdi og kursers op og nedadgående.

C. Bønderne slipper for at betale den årlige tiendeafgift i 1813, hvor de også skulle betale de 6% renter på  bankgarantien, og så kan de endda indfri obligationen og dermed slippe for den årlige afgift, som måske til den tid er blevet større. Til gengæld får bonden jo et skøde på hans tiende, dvs. det er nu ham der ejer tienden og skal derfor ikke betale til Sehested mere. 

D.  Sehested er godt klar over at 1.prioritet tilhører kongen p.g.a bankgarantien og derfor bliver det på 2. prioritet i ejendommen hos bonden og 1ste i hans indbo.

E. Desuden er der mangel på penge, så en obligation kan være et bedre betalingsmiddel end sedlerne, som var svære at få fat i.

F. Men det er alligevel lidt mystisk at han gør det for hele 1813 havde landet jo en umådelig inflation og den nye rigsbankdaler devalueredes hele tiden, som illustration kan nævnes.

Allerede i august1813 kunne den nye Rbd (rigsbankdaler) ikke holde pari, dvs. den pålydende værdi. derfor indførte man for sedlerne 2 værdier Rbd navneværdi og Rbd sølvværdi. Kursen den 1. 8 var da 375 dvs. 200rbd sølv var lig med 375 Rbd navneværdi og den steg og steg og kom op på næsten 800 for 200rbd sølv, For i Januar 1814 pludselig at dale, da krigen var forbi til omkring 475Rbd navne for 200Rbd sølv, men helt op til 1818 svingede og svingede kursen op og ned -mest op.  Så tiden var fuld af inflation, mangel på pengesedler, usikkerhed og fattigdom. Så hvem der tjente på denne transaktion er nok lidt uvis, men i de tider var der måske en sikkerhed i obligationen både for Sehested og bønderne .

Håber der også blandt jer er nogen der finder det interessant.

vh
Grethe

ja, så blev man så klog

vh
Grethe