Family Search - Hvad kan man forvente at finde der?

Startet af Gitte Hovedskov, 30 Jul 2011 - 09:41

Forrige emne - Næste emne

Gitte Hovedskov

Jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan andre bruger Family Search.

Jeg kan ikke rigtigt gennemskue, hvad dette websted tilbyder af information. Er det baseret på tilfældige bidrag fra slægtsforskere, eller er det en systematisk registrering af bestemte data?

Og - set fra et dansk synspunkt - er det fortrinsvis data om personer, der har en eller anden forbindelse til USA?

Med andre ord, hvad kan stedet bruges til? Hidtil har jeg kun tilfældigt søgt der som en sidste mulighed, men altså, hvordan anvender I andre det?

Gitte  :)


Gitte Hovedskov

#2
Hej Hans Peter

Mange tak for tipset. Det er jo godt nok en forældet beskrivelse, men noget kan jeg da lære der.

Gitte  :)

Eli Lothardt Dahl

Hej Gitte

som altid skal du bruge den sunde fornuft. Altid tjek de oplysninger du får fra andre kilder.

Efterhånden lærer du at skelne mellem skidt og kanel.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Gitte Hovedskov

Hej Eli

Ja, det er jeg helt med på. Og jeg har allerede min egen målestok for, hvad jeg betragter som pålidelige kilder.

Grunden til, at jeg spurgte om Family Search, er netop, at jeg hidtil ikke har haft større glæde af det, så jeg kom i tvivl om, hvad der egentlig var at finde der, og hvordan indholdet stod i forhold til fx vores danske kirkebøger. Når jeg har søgt på FS, synes jeg, at resultaterne er så langt ude i skoven, at jeg ikke er overbevist om, at det er tiden værd at lede gennem de mange 'hits'. Det er næsten lige så slemt som de 'matches', man bliver præsenteret for af My Heritage!

Jeg ville gerne høre, om der var nogen, der anså det for at være et væsentligt værktøj, og ligeledes ville jeg gerne vide, i hvilket stadie af deres forskning, FS anses for at være nyttigt. Men det er måske bare en personlig sag og et spørgsmål om temperament?

Gitte  :)

Egon Hansen

Hej
Jeg bruger FS meget, og ærgrer mig jævnligt over deres oplysninger.
Alt hvad der hedder Ancestral file og Pedigree resurce, er indsendt af medlemmer af kirken, som vil have deres slægtninge gendøbt for at kunne mødes med dem i den nye verden!
Vi som jævnligt finder ting og sager i disse rubrikker spekulerer undertiden på om antallet af gendøbte forfædre har noget at gøre med vedkommendes egen salighed at gøre?. Hvoedan forklarer man ellers at nogen skal opfinde manglende led?
Når I bruger IGI, så se på batschnumret: begynder det med C eller M er det noget som er uddraget direkte af kirkebøgerne, som ligger på film ovre i Utah, i mormonernes store center, og bortset fra at der kan være stavefejl, især i stednavne, eller måske læsefejl ,nogle af de gamle bøger er jo noget utydelige! men det er sjældent, de er uhyre dygtige til at tyde den gamle skrift.
Hvis i klikker på batschnumret der begynder med C får i alle dåbsindførdsler i det pågældende sogns kirkebog.
Hvis der ikke står noget bogstav i et ellers syvchifret nr, kan I også klikke og få en lang række data fra mange fordkellige sogne, data for personer som måske er i familie med hinanden(jeg skriver MÅSKE!)
Personlig mener jeg at den bedste vejledning til materialet i FS findes i Ulrich Klugs bog om slægtsdorskning på internettet. Den kan lånes på biblioteket

Mvh Egon

Gitte Hovedskov

#6
Hej Egon

Tak for info. Jeg finder stadig Family Search besynderlig at søge rundt i, ikke videre intuitivt. Men man skal vel have fingrene ned i grødfadet for at lære det.

Gitte  :)

Lis B. Jensen

På forsiden er der i Højre side et link til Previos Site - prøv den og brug evt den avancerede søgning. det er den der passer til den skrivelse du har hentet.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Arne Feldborg

Efter min mening er de nye sider en klar forringelse i forhold til de gamle, hvad søgemuligheder og især præcise søgeresultater angår.

Heldigvis er det stadigvæk i et vist omfang muligt at bruge de gamle sider. Dog har man fornylig lavet det sådan at "Refine Search" på den gamle side automatisk leder over på de nye sider med et i mange tilfælde aldeles uoverskueligt og måske direkte misvisende resultat til følge.

Det er dog stadigvæk mulig at indsnævre søgningen ved at bruge formen på denne adresse:
http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=8
men hvis man så går videre med "Refine Search" så ryger man nu direkte over på de nye sider.

Iøvrigt er jeg meget enig i Egons bemærkninger vedr. troværdigheden af de forskellige typer at materiale der findes på FS.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Egon Hansen

Jeg håber vi stadig får lov at beholde de gamle sider i FS!
Når jeg søger i FS, går jeg som regel altid først til IGI (International Genealogi Index), skriver navnet på den person jeg søger og den hændelse, samt det årstal og søgningens tidsmæsige afgrænsning: Når jeg bruger IGI kan jeg afgrænse min søgning til eet amt, og få alle hits med, ikke bare "Over 25!".
Som eksemper skrev jeg "Jens Hansen, christnet 1800, exagt, Denmark, Denmark,Hjoring. "og fik 11 hits. F ørste navn var døbt 30 nov . Batch C201023. Tårs kirkebog 1715 - 1826.
Jeg prøvede at klikke på numret. Så for jeg et nyt søgefelt,kun med batchnumret.klikker på søg, og, vips, så har jeg alle dåbsindførdsler, alfalbetisk efter efternavn og får oplyst ( på de nye sider, og kun 20 ad gangen) at der fra 1715 til 1923 er 7823 navne!
Jeg kunne også have fået denne liste, ved at finde sognets nr på hammerum-herred, og selv skrevet det ind i søgefeltet.
Oplysninger i sådan et batch er (næsten) altid rigtige. Vital records ligeledes, men der er langt færre sogne at søge i.
Her er der virkelig tid at spare, hvis den originale kirkebog er i dårlig stand, eller præsten har en meget gnidret skrift, eller hvis AO er dårligt fotogtaferet!
Jeg har været ude for at en oplysning kunne læses på Microkortet, men ikke på AO!
Mvh Egon

Gitte Hovedskov

Hej Egon

Nu spørger jeg altså rigtig dumt: Hvordan går man direkte til IGI?

Gitte  :)


Hans Poulsen

Hej Gitte

Prøv med lidt tålmodighed. Det vil interesere os mere, at du kan finde ud af det, end indvendinger om, at du ikke kan finde ud af det. Øv dig i en uge eller måned. Pråsen går sikkert op for dig.

http://www.familysearch.org/Eng/Search/frameset_search.asp


Brug fiktivt navn, begivenhed, margen og prøv så:


Maren Rasmusdatter
Vielse...1782..plus en margen på 5 år
Danmark
Søg

Derefter får du et hav af vielser fra 1777 til 1787, hvor bruden hedder Maren Rasmussen

Gå over på IGI

Du véd fra anden side, at vielsen efter alt at dømme har fundet sted i Thisted amt.

Sæt søgeren på Thisted og køre alle ti år igennem for at se, om du finder den Maren Rasmusdatter, du søger.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Egon Hansen

Hej Gitte
Jeg skriver kun www.Familysearch.org. sa kommer deer en søgeside. ude til venstre står der ennenu. øverst all resurces, og nogle pladser nede : international geologiindex. klik på dette, udfyld søgefelterne med navn,begivenhed, årstal, afgrænsning, region(denmark) countru(denmark) og amt. klik søg, og du får nogle hits, som jeg beskrev ved eksempel i forrige mail.
Der findes ikke dumme spørgsmål, hvis de kan føre til bedre forståelse, men alt ktæver jo altså også en indsats.
God jagt, og vend endelig tilbage hvis der er noget som stadig driller.
MVh Egon

Gitte Hovedskov

Mange tak til jer alle for jeres tålmodighed og hjælp.  ;D

Jeg er normalt ikke doven og håber ikke, jeg gav indtryk af, at jeg ønskede alting serveret på et fad. Så ville sporten jo gå lidt af hele legen. Det er så fedt med de der 'Eureka-oplevelser', når tiøren endelig falder på plads. Men nogle gang er det altså også fedt lige at kunne få en hjælpende hånd til at komme godt i gang.

Skal nok arbejde med sagen. Glæder mig til at blive meget klogere.  :P

Gitte  :D