Hjælp til at finde Jernfabrikken i Møllersdal på et kort

Startet af Helen Jepsen, 08 Dec 2021 - 08:30

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Kan jeg få hjælp til at finde Jernfabrikken i Møllersdal, og hvis det er muligt også i Realregisteret
Jeg mener, det ligger i Bryrup sogn. Det er ikke Bryrup Mølle.
Venlig hilsen
Helen Jepsen

Peter Kristiansen

Ved googling fandt jeg denne gamle tråd:

Jeg citerer:
"I O.J. Rawerts ?Kongeriget Danmarks industrielle Forhold?, som udkom i 1850, står der: ?1716 oprettede Palle Møller en fabrik til færdiggørelsen af høleer, og skæreknive i Møllersdal, fordum Bryrup Mølle, i Bryrup Sogn, Thyrsting Herred, Skanderborg Amt. Den fortsattes af ham indtil han døde 17 år efter.? Som det fremgår af det foregående, kom navnet Møllersdal først til omkring 1728, og Palle Møller døde i 1757. At Bryrup Mølle blandes ind, kan skyldes Erik Pontoppidans ?Danske Atlas?, men også, at ingen tilsyneladende har været opmærksom på, at det var
Caspar Lohmann, som etablerede en hølefabrik på Bryrup Mølle, hvilket først skete i 1776, hvor han jo netop gjorde opmærksom på, at værkerne ved Nørre Mølle var nedlagt".
Kilde: [www.myerichsen.net]

https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,663972,684634
M.v.h. Peter Kristiansen

Hans Chr. Baagøe

Jeg har ikke fundet den præcise placering på et kort, men her en længere udredning angående en placering (Fejltagelserne om Nørre Mølle og Bryrup Mølle - og - Sammenblandingen af Nørre Mølle og Bryrup Mølle:

http://www.vindenvender.dk/lokalhist.html

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Helen Jepsen

Tak for svarene.
I den artikel Hans Baagøe henviser til tror jeg, at oplysningerne om Palle Møller
bliver drager i tvivl.
Det er derfor, jeg håber, at jernfabrikken  kan findes i Realregisteret, som måske kan fremkomme med nogle ejere!
I min søgen på nettet fik jeg øje på en bog: Bryrupbogen. Den har jeg bestilt på biblioteket, måske kan den give
nye oplysninger.
Venlig hilsen Helen

Britta Hansen

Lauridz Fabech af Møllersdahl får en datter døbt KB Bryrup sogn i 1771 Marianne - venstre side 

Og en datter til i 1770 også i KB Bryrup Sara Bergite øverst venstre side – Laurs Fabech af Møllersdahl   
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helen Jepsen

Tak for oplysningerne.
Jeg har lidt svært ved, at finde ud af om Møllehuse er en betegnelse for et bestemt sted,
eller om det er en del af Bryrup Mølle.
Ved dåben af Marianna er en af fadderne Mæster Johan Peter Bech af Møllehuusen,
mens en anden Olle Mørch er af Bryrup Mølle.
og ved den anden dåb er Olle Mørch igen af Bryrup Mølle og
Johan Peter .... af Møllehuuse.
Jeg tror Johan Peter Bech er møller i Bryrup Mølle, men det det er måske ikke rigtigt!
Hans børn er endnu ikke fundet i kirkebøgerne, men det vil jeg gå i gang med, for det vil
måske vise, hvor han har boet.
Venlig hilsen Helen

Inger Toudal

#6
Ved Johan Peter Bechs vielse 1755 i Tyrsting sogn er han forpagter af Jernfabrikken i Møllersdal fra Nørre Mølle i Bryrup:
https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=20148&sort=e

Han får børn i Bryrup sogn fra 1757 til 1769: https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=20142&sort=e

- Mester i Møllehusene

Han dør i Bryrup sogn 1779: https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=20143&sort=e

Krud(t)mølle nævnes også ved hans enkes vielse i 1780:
https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=269709&sort=e

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal

Skanderborg, Tyrsting, Bryrup, Nør Mølle, , F1, FT-1787, B4969
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     
Mathias Marthinsen     35     Gift      Husbond      Selvejer Møller       
Prische Lodman     18     Gift      Madmoder             
Hans Andersen     26     Ugift      Tjenestekarl             
Christen Andersen     32     Ugift      Tjenestekarl             
Giertru Eriksdatter     20     Ugift      Tjenestepige             
Magret Larsdatter     20     Ugift      Tjenestepige             
Mette Sørensdatter     12     Ugift      Tjenestepige             
Rasmus Nielsen     14     Ugift      Tjenestekarl             
Jens Andersen     22     Ugift      Tjenestekarl 

Skanderborg, Tyrsting, Bryrup, Nør Mølle, , F2, FT-1787, B4969
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     
Jørgen Hansen     72     Gift      Indsider      Gartner       
Magret Jacobsdatter     50     Gift      Hustru

Skanderborg, Tyrsting, Bryrup, Krud Mølle, , F1, FT-1787, B4969
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:
Hans Chris. Andersen     50     Gift      Indsider      Procurator       
Regise Sophia     33     Gift      Hustru             
Christian Hansen     8     Ugift      Deres søn             
Olle Conrad?? Hansen     7     Ugift      Deres søn             
Anne Christine Hansdatter     3     Ugift      Deres datter             
Uldrich Lundborg     61     Enke(mand)      Indsider      F??? 

FT-1787, Bryrup sogn: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=194#194,46430

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

John Damm Sørensen

#8
Møllerne i Bryrup er indgående beskrevet i denne bog.
https://www.ronlev.dk/bibliotek/1478.pdf
Her omtales et jernmanufaktur på Nørre Mølles, den nuværende Kathrinedals Mølle, grund. Senere beskrives endnu et jernmanufaktur.
Ser lige Hans  opslag og bogen ser ud til at være omdiskuteret.

Hilsen
John

Inger Toudal

#9
Trap Danmarks beskrivelse af møllerne og to jernfabrikker i Bryrup sogn: http://runeberg.org/trap/3-5/0237.html

1765: Mæster Johan Peter Bech paa ??værket ved Møllehuusen:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17121936#160618,26994380 - venstre side, nederst

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Helen Jepsen

Tusind tak for svarene og al hjælpen.
Ud fra beskrivelsen af Bryrup Mølle og Nørre Mølle blev jeg noget klogere.
Nørre Mølle er den samme som Katrinedal Mølle.
Palle Møller har først haft en jernfabrik på Nørre Mølle.
Senere har han købt det møllehus, der hørte til den gamle del af Bryrup Mølle.
Her oprettede han endnu en jernfabrik. Betegnelsen Møllehusene var en del af området.
Senere opførte han i samme område en bolig til sig selv, som han kaldte Møllersdal.

Nu hvor jeg har set, hvad, der udredes af kirkebøgerne, kommer jeg lidt i tvivl om, jeg skal have faddere
til de børn, jeg har fundet med i databasen, fordi jeg kan se, det er nogle af de navne der er omtalt.
Men det må jeg jo beslutte mig til.
Venlig hilsen Helen