Hvor dør Johan Friderich Schmidt, Haarskiærer der sidst boede Gothers Gade No.

[Helle Johanne Landberg]

Måske et vildskud, da jeg ikke synes, at der står 'am Kopenhagen geboren' - og heller ikke hårskærer, men...

Her er en Johan Friderich Schmidt død 53 år gammel i 1797, og dermed født i 1744/45 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114805#149606,24748247

Kunne det være ham, som vi leder efter, selvom hårskæreforretningen i Gothersgade 4 fortsatte indtil 1808 i hans navn? Vi er vel ikke stødt på andre med samme navn og fødselstidspunkt hverken i KB eller i FT1787? Ham her kunne selvfølgelig være indvandret efter FT1787.

Nogen på tråden, der kan tyde, hvad der står om fødested, eller skal jeg lægge det til tydning?

Mvh
Helle

[Anne Messmann]

Det må være dødsårsagen, der står efter "53 Jahre Alt": von (?) ?? Gestorben (=død).
Jeg kan ikke læse hans stilling. - Må vist til tydning, med mindre andre her på tråden kan!

Hans forretning kunne i princippet godt have fortsat.

Vh,
Anne

[Inger Toudal]

Jeg tror, der står han var Schiffer, altså skipper.

Venlig hilsen
Inger T.

[Anne Messmann]

enig - det var jeg også lige kommet frem til!
Vh, Anne

[John Damm Sørensen]

Kunne dødsårsagen være "Blutsturze" eller blodstyrtning?

Hilsen
John

[Anne Messmann]

ja, noget med blut/blod er det i al fald. - Men det er desværre næppe ham: der er langt fra hårskærer til skipper
Vh,
Anne

[Helle Johanne Landberg]

Enig. Der står Schiffer og 'am Bluthunge gestorben'. Altså ikke 'vores' Johan Friderich. Ærgerligt.

Mvh
Helle

[svenn chr. trønning]

Til Helle Johanne Landberg.

Jeg mener at du har ret at Johan Casper Smith har arbejdet for en anden spækhøger og evt blev gift med dateren. Mine slægtninge i Odense var smedemester og havde lærlinge fra andre smedemester i byel og den ælste søn avede smedien og giftet sig ind i en anden smededatter og sådag gik det i mange år. De boede jo hos læremesteren så det skette også i København hvor min familie var silkehandler også var det en datter af en anden silkehandler de blev gift med og her boede også lærlingen i familien.

Med venlig hilsen.

Svenn Chr. Trønning

[Helle Johanne Landberg]

Ja, det var vist mere reglen end undtagelsen at søn/svigersøn fulgte i fars/svigerfars fodspor. En af mine venners forfædre, familien Bünger, var også smedemestre i Odense, så det kan være, at de har været lærlinge hos dine forfædre og vice versa.

Jeg har selv fire-fem generationer af skræddere (Kerteminde-Odense-Kbh) og flere generationer af smede i mit stamtræ. Jeg har desuden skrevet et par artikler i Slægtsforskeren om slagter-/værtshusholderdynastiet Stauning fra Vesterbro og har en artikel om urmagerfamilien Dau i støbeskeen.

Mvh
Helle

[svenn chr. trønning]

Til Inger Toudal,  Helle Johanne Landberg og Anne Messmann.

Jeg har nu gennemgået Trinitatis Kirkebog  (2 stk) for døde og har ikke fundet Johan Casper Smith. Da han må være enkemand i 1761 da Conrad Henrich Schmidt bliver konfirmeret vil jeg tro at han må være flyttet ind på et "plejehjen" og jeg har derfor se Vartov Hospital Kirkebog igennem uden at finde ham.

Jeg har også søgt efter hvor Skoleholder Jacob Godfred Petersen og hustru Barbara Helene Sophie Koller bliver gift uden held for at se om Anne Elisabeth havde søskende også uden held.

Jeg vil derfor sige jer alle mange tak for jeres store hjælp til mig og sige at jeg mener at tråden bør sluttes.

Men et stor tak til jeg alle sammen.

Med venlig hilsen.

Svenn Chr. Trønning

[Helle Johanne Landberg]

Velbekomme. Johan Casper solgte først sin ejendom i 1766 jf. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17007253#123516,18125081 - og han kan jo sagtens have giftet sig igen. Han har nok været et glimrende parti. Jeg ville ikke opgive søgningen før de andre sogne i Indre By (Vor Frue, Sankt Nicolai (fra 1767) m.fl.) er gennemset.

Mvh
Helle

[svenn chr. trønning]

Til Helle Johanne Landberg.

Nej måske. Jeg vil tænke over det .

Du skal have mange tak for dit svar.

Hav forsat en god dag. Jeg skal over til mit barnebarn der i går var på gl. Estrup hvor min oldefars tande var den sidste lensgreve der boede der da den blev solgt da hendes mand døde og det var efterter 1920 og lensophøte og da der var mange børn der skulle ave måtte gudses sælges.

Med venlig hilse.

Svenn Chr. Trønning