Register over bosatte i København

Startet af Jens Simonsen, 17 Okt 2021 - 10:16

Forrige emne - Næste emne

Jens Simonsen

Hej
Findes der et register over hvor borgerne i København var bosat i 1930'erne? Jeg mener at huske, at politiet førte et register over ind- og udflytning i København, men findes der et register, hvor man kan følge deres bopæl i København i denne periode?
På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Jens Simonsen

Bente Wanning

folketællinger 1930 og 1940 kan være en hjælp
Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Britta Hansen

Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Jens Simonsen

Hej
Min mor, som det drejer sig om, har givetvis været i København i 1940, da der blev foretaget folketælling.  Hun optræder ikke i Danish Family Search databasen og uden kendskab til adressen i København er det en næsten uoverkommeligt opgave at gennemsøge alle lister i København.
Da jeg ikke kender fraflytningsåret er anvendelsen af Folkeregisterkort vel også udelukket.
Hvad vel I erfarne slægtsforskere gøre i mit sted for at kunne kortlægge min afdøde mors tjenestesteder i København?
Venlig hilsen
Jens Simonsen

John Damm Sørensen

En mulighed er at arbejde dig baglæns i folkeregistrene, hvor din mor har boet, og på den måde finde ud af, hvornår din mor forlod København.

Hilsen
John

Jens Simonsen

Hej John
Har jeg adgang til de data der står i Folkeregistret om min mor? Hvis ja, vil du så fortælle mig hvordan jeg bærer mig an med at finde dem?
Venlig hilsen
Jens Simonsen


John Damm Sørensen

Citat fra: Jens Simonsen Dato 17 Okt 2021 - 21:45
Hej John
Har jeg adgang til de data der står i Folkeregistret om min mor? Hvis ja, vil du så fortælle mig hvordan jeg bærer mig an med at finde dem?
Venlig hilsen
Jens Simonsen

Hej Jens

Hvis du ved, hvor din mor boede før 1968, hvor CPR blev indført, skal du kontakte folkeregisteret i kommunen. Ud fra de oplysninger du får, kan du arbejde dig baglæns i tiden.
Vær dog forberedt på, at kommunerne mukigvis vil kræve betaling for at fremdrage oplysningerne.

Hilsen
John


Inger Toudal

Se også https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/koeb-oplysninger/oplysninger-enkeltpersoner-bestil/

"Har du brug for oplysninger om en persons bopæl før 1978? Rigsarkivet kan undersøge folkeregisterkort for perioden
fra 1924 til 1978 mod betaling. Undersøgelserne kan laves i det omfang, at registrene er afleveret til Rigsarkivet. ...

Bemærk: Adgangen til oplysninger i folkeregisterkortene er betinget af, at den person, man ønsker oplysninger om, er død."

MyHeritage har indtastet oplysningerne fra FT-1940.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Jens Simonsen

Hej Inger
Det var en givtig oplysning at MyHeritage har digitaliseret FT-1940. Her fandt jeg at hun var barneplejeske hos en familie på Nørrebro. Nu vil jeg gå videre og prøve Rigsarkivet.
Tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Jens Simonsen

John Damm Sørensen

Du skal til Københavns Kommune i dette tilfælde, men det hjælper dig ikke, da du skal kende fraflytningsdatoen.

Hilsen
John

Inger Toudal

Man kan vel også gå baglæns fra en senere dato, hvor man kender adressen, og således nå frem til, hvornår hun fraflyttede Københavns Kommune?

https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_eller_arkivserie_liste?c=folkeregister&d=1&e=2021

Både FamilySearch og MyHeritage har i øvrigt indtastet FT-1930.

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal