Hvor er Lars Peder indskrevet i lægdsrullen

Startet af Jesper Størling, 14 Okt 2021 - 17:08

Forrige emne - Næste emne

Jesper Størling

Kære alle


Jeg leder efter indskrivning i lægdsrullen for:
Lars Peder Madsen
Født: 23/1-1875 i Præstø Bårse Bårse
Lars Peder rejste til USA i 1890 (ja 15 år!)
Tidspunkt for hjemrejse til  DK ukendt men et notat hævder at han var der i 7 år. Dvs han er kommet tilbage ca 1897
Ophold fra 1897 til 1903 ukendt. Dokumenteret  at han blev viet i 16/12 1903 i Gethsemane kirke København.
Jeg har benyttet flg oplysninger i søgningen:
Lægd nr: 146
Indskrivningsår: 1893 (18 år)
Udskrivningskreds nr 2 giver ikke noget resultat.
Er han indskrevet i København?
Lægdsrullen for København (udskr.  Kreds nr 1 er ikke sorteret efter lægd nr. Hvordan er de sorteret?
Hvem kan hjælpe med dette?
/mvh Jesper



Verner Bentsen

En Lars Peder Madsen findes her:
TR-register lægd 2-4, 1877 A - 1906 D
Nr U-2-235 Lars Peder Madsen: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16504376#29000,3215982

Findes tilsyneladende ikke her:
U 235: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481033#18954,1264732
U er 1896 og lægd 2 er Frederiksberg

mvh Verner

Britta Hansen

Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Jesper Størling

Kære Verner og Britta
Tak for to meget brugbare svar :-)
Tak for hjælp
/mvh

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Verner Bentsen

Hej Gitte og Jesper.

Jeg var heller ikke sikker at det var den rigtige jeg havde fundet.
Havde kigget i kirkebogen og han hed Peter og ikke Peder.

mvh Verner

Gitte Johansen

Hej Verner.

Det ved jeg godt, du ikke var. Jeg ved også du er temmelig god til lægdsruller :D
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Jesper Størling

Kære alle 3
Igen tak for hjælp.
Nu da jeg har kontakt med hele 3 lægdsrulleeksperter kan jeg ikke stå for fristelsen til at rette et uddybende spørgsmål:
I Lægdsrullen U 1896 Tilg.rulle hvor Lars Peder har nr 23:
Kan I hjælpe med transkription og ikke mindst fortolkning at Anmærkningen!!
I 1896 er han 21 år og bliver slettet med det samme. Hvordan hænger det sammen?

/mvh fra den uøvede lægdsrulleforsker!
Jesper S

Gitte Johansen

Hvor ser du han bliver slettet??

Han får først afsked 1918
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Gitte Johansen

Han har meldt sig for sent. Derfor §7


https://h58.dk/Mil/Vaernepligtslov_1869.pdf



Om de Værnepligtiges Optagelse i Rullerne.
§ 7.
Enhver Mand bliver med opnaaet 17 Aars Lægdsrullealder at optage i
Lægdsrullen. Til den Ende skal, efter forudgaaet offentlig Kundgjørelse i October Maaned fra Lægdsforstanderen, Enhver i Løbet af November og December i det Aar, i hvilket han fylder sit 17de Leveaar, melde sig hos Lægdsbestyreren (Lægdsforstanderen eller Lægdsmanden) paa det Sted, hvor han er bosat; tillige afgiver han sin Døbe- eller Fødselsseddel (see Lov af 4 Marts 1857 § 2), som til dette Brug udstedes uden Betaling, og opgiver sin Bopæl i Lægdet (jfr. § 48) for Lægdsbestyreren, der meddeler ham et Indtegningsbeviis om hans Optagelse i Rullen.
De i § 1, andet Punktum, og § 2 ommeldte Personer, der erhverve fast Hjem her i Landet, forinden de have opnaaet 32 Aars Lægdsrullealderen, skulle ligeledes melde sig til Optagelse i Lægdsrullen (§ 49).
Overtrædelse af denne Pligt straffes med Bøder fra 2 til 20 Rd. Har den Skyldige undladt Meldingen, for at unddrage sig Værnepligten, kan han straffes med Fængsel. Den, der ikke har meldt sig til Optagelse i Lægdsrullen, forinden den Session holdes, paa hvilken han skulde behandles til Udskrivning, og som udebliver fra denne Session, straffes med Fængsel.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Jesper Størling

Jeg er nu godt klædt på til at fortsætte turen ind i lægdsrullejunglen:-)
Mange tak
/mvh