Anne Mortensdatter Vognsen. Et vanskeligt tilfælde!

Startet af Jens Aaberg, 07 Okt 2021 - 20:26

Forrige emne - Næste emne

Jens Aaberg

Jeg er stødt på et ret vanskeligt problem med en ane.

Det drejer sig om Anne Mortensdatter Vognsen, død 1578 i Tolstrup, Hjørring amt. Hun var gift med Svend Ottesen Orning til Eget, og hun skulle være mor til Bodil Svendsdatter Orning og Morten Svendsen Orning.  DAA 1936:II:98, II, 2.

Det samme kan man se i flere fremstillinger, hvor denne slægt indgår.

Imidlertid kan jeg i Adelsårbogen 1936 s. 97 læse at hun skulle være jomfru, da hun 1560 sammen med søsteren Mette Mortensdatter mageskiftede Mejlstedgård i Børglum herred. Det kunne pege på, at hun så ikke skulle have børn, og i så fald kan hun jo ikke være min ane!!!

Jeg har ledt flere steder efter samtidige kilder, men uden resultat.
Hendes gravsten findes i Tolstrup kirke, men jeg er ikke i stand til at læse, at hun der skulle benævnes som jomfru, da området med indskriften er mere eller mindre væk.

Et andet problem i samme forbindelse er, at hendes evt. søn Morten Svendsen Orning var i trætte om en arv i 1536 efter sin morfar, som nævnes som Vogn Mortensen. Det lyder ikke rigtigt,  hvis Anne Mortensdatter Vognsens far er Morten Johansen Vognsen, som kan læses i Adelsårbogen  DAA 1907:338.

Mon der er nogen, der har et bud på dette problem?

De bedste hilsner
Anni Aaberg
Bøgevangen 28
Dronninglund.

Arne Lago von Kappelgaard

Hej Anni Aaberg!
Hvis du kigger i DAÅ 1907 (slægten Orning) s.333-339, så står der meget klart, at Svend Ottesøn Orning til Eget var gift med Anne Vognsdatter af Stenshede (våben: 3 moriands hoveder). Dette par får 2 børn: Bodil Svendsdatter Orning, enke 1556, g.m. Niels Pallesøn Griis til Slette og broderen Morten Svendsøn Orning til Eget og Vosnæsgård, d.15.02.1574. Morten Svendsøn Orning trættede 1546 med en Godske Vognsøn ( morbror?) efter sin morfar Vogn Mortensøn der så er Godske Vognsøns far, idet Anne Vognsdatter og Godske Vognsøn skulle være søskende.

Der er bare lige et problem, for hvis du tager DAÅ 1936, s.96-97, så har Godske Vognsøns far Vogn Mortensøn med sin kone Kirsten Viffert 3 børn:
Morten Vognsøn
Niels Vognsøn
Godske Vognsøn
men der er ikke nogen Anne Vognsøn???

Der står også meget klart i DAÅ 1936, s-93-100 følgende:
Morten Nielsen g.m. Mette Eriksdatter Rotfeld, blandt 2 sønner:
Johan Mortensen til Hjermeslevgaard, søn:
Morten Johansøn, g.m. Dorte Lunov, søn:
Anne Mortensen, g.m. Svend  Ottesøn Orning, 2 børn:
Morten Svendsøn Orning og Bodil Svendsdatter Orning, g.m. Niels Pallesøn Griis

Som et kuriosum. Niels Pallesøn Griis var bror til Bagge pallesøn Griis, der prøvede at myrde Skipper Klement.

Dit problem er ikke løst, men der er noget der ikke stemmer.

Med genealogisk hilsen
Arne Lago von Kappelgaard



Jens Aaberg

Hej Arne.

Ja, du har ret i, at der er noget det ikke stemmer.

Jeg har lige denne kommentar:

Jeg har brugt de årgange af DAÅ, som du også refererer til.

Ane Mortensdatter Vognsøns forældre Morten Johansen Vognsøn og Dorthe Jespersdatter Lunov havde ud over Anne også døtrene Mette og Kirsten.

Kirsten var gift med Claus Dytmersk i Aalborg, meden de to søster Anne og Metter fik Hjermitslevgaard. Der ses ikke at skulle have været en bror Godske Vognsøn.

Hilsen Anni Aaberg.

Arne Lago von Kappelgaard

Hej igen!
Jeg skriver heller ikke, at Anne Mortensdatter (Vognsdatter) og søstrene Kirsten og Mette har en bror Godske Vognsøn. Hvis du ser efter, så har jeg sat et spørgmålstegn efter navnet.
Det har jeg gjort, fordi hun i DAÅ 1907 omtales som Vognsen, og så vil det passe smukt, for så vil hendes søns (Morten Svendsøn) morfar være Vogn Mortensøn til Stenshede, g.m. Kirsten Larsdatter Viffert.

Med hilsen
Arne Lago von Kappelgaard

Jens Aaberg

Hej igen.

Ja, der kan jo opstilles flere mulige forklaringer, men det fører vist ikke til noget brugbart.

For mig er problemet i al sin enkelthed, at DAÅ i samme omgang kommer med to modtridende oplysninger:

"Morten Johansens Børn med Dorthe Jespersdatter Lunov:

1. Mette til Hjermeslevgaard, mageskiftede 1560 sammen med Søsteren Jfru. Anne Mortensdatter til Kronen Mejlsted Gaard (Børglum H.) og 5 Gaarde i Ø. Hjermeslev mod at afstaa Rodskovgaard (Hornslet S.) og 2 Gaarde i Bendstrup (Hvilsager .); fik 1578 Livsbrev paa 2 Gaarde i Vibsig (Tolstrup S.), og 1585 (da Enke) Livsbrev paa Kronens Gaard i Alstrup (Hvetbo H.), skænkede 1586 Hjermeslevgaard til sin nære Slægtning Enevold Kruse.
Gift 1° m. Lensmand paa Klarupgaard Bagge Griis til Slette + 1532; 2° efter 1537 m. Jens Thomesen (Dan) til Hjermeslevgaard; hun f o. 1590.

Vognsen.
2. A n n e + 23 April 1578, bgr. i Tolstrup Kirke. (Ligsten
med Vaabener: Vognsen, Lunov, Urne og Munk); gift m.
Svend Ottesen (Orning) til Eget.


3. Kirsten var f 1590; gift m. Claus Dytmersk, Borger
i Aalborg."

DAÅ 1936, 96-97.

Efter dette skulle hun både være jomfru og gift med Svend Ottesen Orning og have to børn!!!

Hilsen
Anni Aaberg.

Finn Holbek

#5
Hej i tråden

Der er næppe tvivl om at Morten Svendsen Ornings mor må være en datter af Vogn Mortensen (Vognsen af Stenshede) og en søster til "Godske", og hun har velsagtens heddet Anne siden forvekslingen er opstået.

Jfr. link https://finnholbek.dk/relationship.php?maxrels=1&disallowspouses=0&generations=3&primarypersonID=I39800&savedpersonID=I75182&tree=2

Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Jens Aaberg

Hej Arne og Finn.

Mange tak for jeres interesse.
Nu ser det fint ud, og jeg har fået en mere rigtig anerække.

Anne Mortensdatter Vognsen er nu ude af billedet og erstattet af Anne Vognsdatter Vognsen.

Mvh.
Anni Aaberg.


Arne Lago von Kappelgaard

Hej Anni!
Jeg vil ikke undlade at fortælle dig, at der er nogle meget spændende slægtslinier, gående ud fra Morten Nielsøn (Vognsens) kone Mette Eriksdatter Rotfeld. Da jeg så navnet, begyndte nogle klokker at ringe, og heldigvis har jeg alle årbøgerne hjemme, så her er noget af resultatet. Hendes farfar Niels Ingvorsen Rotfeld g.m. Margrete Henriksdtr.- grevinde af Eberstein, og hendes 1x tip var Ludvig -titulær greve af Eberstein g.m. Adele-grevinde af Gleichen, hvis mor var Sophie af Orlamünde, hvis mor Sophie Valdemarsdatter af DK, var datter af kong Valdemar den Store, og herfra til "gamle Gumse."
Margrete Henriksdtr.-grevinde af Ebersteins farfar var Albert Albertsøn-titulær greve af Eberstein g.m. Ingerd Jensdtr. Kalf, hvis mor var Cecilie Nielsdtr. Galen søn af Niels Erlandsøn Galen hvis far (Erland) var gift med Cecilie Margrethesdtr. (Hvide) hvis mor var Margrethe Sunesdtr. (Hvide), oldebarn af Skjalm Hvide.
Niels Erlandsøn Galen g.m. Elsebeth Pedersdtr. Ulfeldt, datter af Peder Strangesøn Ulfeldt og Ingeborg Esbernsdtr. (Hvide), hvis oldefar var Skjalm Hvide.

Disse DAÅ er brugt:
Eberstein - DAÅ 1892
Hvide/Galen  - DAÅ 1893 + 2009-11
Gleichen - DAÅ 1894
Rotfeld - DAÅ 1912
Ulfeldt - DAÅ 1923 + 2009-11

Fra Rotfeld og bagud også brugt: Anton Blåbjerg: "Nutiden og Valdemar Sejr-Slægtsforskning og Danmarks historie," (2000) udgivet af Slægten som temahefte. Iøvrigt et spændende og facinerende hefte.

Endvidere brugt Sixten Otto Brenner: "Nachkommen Gorms des Alten - I-XVI Generation," (1964), se side 365 med Eberstein tilbage og fra side 130 nr.1753 kan du ud fra Niels Ingvorsen Rotfeld g.m. Margrete Henriksdtr. Eberstein følge den bagud til kong Gorm.
PS. Disse sideantal kan ikke bruges, hvis du bruger senere udgaver.

Med hilsen
Arne Lago von Kappelgaard

PS. Jeg vil også tro, at du kan bruge Finn Holbeks fine hjemmeside  GOD JAGT

Jens Aaberg

Hej Arne.
Mange tak for dine henvisninger til, hvordan, jeg kan komme videre med mine aner.
Jeg kender faktisk godt de muligheder, du nævner, og jeg har også fundet kontakten til bl.a. Gorm den Gamle og Karl den Store.
Det var i forbindelse med et besøg i Tolstrup Kirke, hvor jeg ville se Anne Mortensdatters ligsten. Da jeg derefter læste om hende, blev jeg opmærksom på, at der var nogle uoverensstemmelser. Men nu er de forhåbentlig ryddet af vejen.
Jeg bruger også Finn Holbeks fine hjemmeside meget.
Mange hilsner fra
Anni Aaberg.

Villy M. Sorensen

Hej Jens,

her er et udlæsning fra Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokol 1630:
Citat1630 12/10 (Viborg). Mageskiftebrev fra jomfru Sophie Staffuerschout Øluff til hendes søster jomfru Anne Staffuerschou, at hun imod Dunneruplundt og dens tilliggende gods, [som] jomfru Anne har bevilget hende, igen til vederlag til forme jomfru Anne har udlagt halvparten i Hennegaardtz herregaard og halvparten i al Hennegaardz tilliggende gods.
— Sig.: Niels Kragh, 1 [andsdommer]; Erich Juell.
Jeg har skrevet jfr. ud til jomfru.
Sophie Staverskov til Donneruplund i Give sogn, Nørvang herred, var i
1630 enke efter hendes første mand Otto Kruse †1628 København.
Hendes søster Anne menes at gifte sig nogen år efter 1630.
Man kan altså ikke lægge ret meget i betegnelsen jomfru.
Sjovt nok er i samme protokol af samme dato en tekst, hvor
begge kaldes fru:
Citat1630 12/10 (Viborg). Skiftebrev ml. fru Anne Staffuerschou og fru Sophie Staffuerschou, at fru Sophie har udlagt til hende halv Heneg[aa]rdt m. halv Hennegaardz mølle, da har fru Anne Staffuersche derimod udlagt til hende Dunneruplundt herregaard med 6 buole bygget paa ejendommen, i Nederdunnerup 1 gaard, i Quibye 1 gaard. og 1 buoli, 1gaard kaldet Moßegaardt, i Toffthiø 1 gaard, 1 gaard kaldet Fruerlundt, i Om s. 1 gaard i Filschou, i Slaugs h. i Giesten s. 1 gaard i Jerrich, Billumgaardt, i Billum 1 gaard, 1 gaard i Thy, kaldet Koustedt.
— Sig.: Niels Kragh; Erich Juell.
Anne Staverskov er ikke teknisk set "fru" her.

Oversigt over familien ud fra Sophie og Anne Staverskovs far Fasti (Finn Holbeks side):
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I22378&tree=2

For dem der interesserer sig for den veldokumenterede Sophie Staverskov:
http://nørvang-herred.dk/give/GiveStederOgFolk.htm#donlund-1630

Venlig Hilsen
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Jens Aaberg

Hej Villy.

Tak for dit indlæg. Det viser jo fint, at datidens titler og familiebenævnelser ikke altid svarer til vore dages.

Mvh.
Anni Aaberg.