Kan DNA hjælpe med at finde den rigtige morfar?

Startet af Lene Damsgaard, 14 Sep 2021 - 11:39

Forrige emne - Næste emne

Lene Damsgaard

Jeg er i tvivl om DNA-test kan løse familiemysteriet....
Min mands mormor var gift 2 gange. Der er tvivl om det er mand nr 1 eller mand nr 2 der er far til min mands mor. Det er ikke muligt at dna teste moderen, men kan vi teste min mand, og hans to mostre som har hver sin far, og ad den vej finde ud af hvilken mand der er hans morfar?

mvh Lene Damsgaard

Anders M. Petersen

#1
Hej Lene

Ja - det burde med rimelig sandsynlighed vise, hvem af de to mostre, som han matcher mest.

Der er dog allerede ved 2 generationer så meget tilfældighed, at du kan risikere at resultatet ikke bliver entydigt.

Prøv at kigge her:
https://dnapainter.com/tools/sharedcmv4

Den ene moster er en fuld tante (Aunt i skemaet) og her ligger det typiske match i snit på 1741 cM, men med et spænd på 1201 til 2282 cM.

Den anden moster er halvtante (Half aunt i skemaet) og her ligger det typiske match på 871 cM i snit, men med et interval på 492 til 1315 cM.

Der er derfor en lille risiko for et uafgjort resultat, hvor din mand matcher den ene moster med f.eks. 1250 cM og den anden moster med 1275 cM og så er resultatet ikke 100% entydigt.

Men der er en god sandsynlighed for et entydigt svar, så prøv med tre FamilyFinder fra FTDNA eller tre MyHeritage tests, når de er på tilbud.

Hilsen Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Lene Damsgaard