Er gården Elisabethsminde opkaldt efter datteren på gården?

Startet af Ole Kaare, 14 Sep 2021 - 12:13

Forrige emne - Næste emne

Ole Kaare

Er gården Elisabethsminde i Stouby pr. Væggerløse, Falster  opkaldt efter datteren på gården, der hed Elisabeth?: https://www.myheritageimages.com/F/storage/site184222482/files/00/09/89/000989_6348956xy81dd80c7r5543.jpg

Jeg har forgæves ledt efter svar, idet det var realistisk, at gården blev opkaldt efter datteren  Elisabeth Johansen, født den 7. december 1876 i landsbyen Stouby, Væggerløse Sogn, Maribo Amt: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583904#354506,70347754

Elisabeth blev konfirmeret den  5. april 1891:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583904#354508,70347838

Det kunne være, at Elisabeth var død og og opkaldte gården efter sin afdøde datter, inden faderen solgte gården i år 1898 til Lars Sørensen (ikke Laust) , men jeg kan ikke finde hendes død. Er det muligt at spore denne pige senere i hendes liv?

Hvorfor denne interesse. Jo min farfar Niels Kaare købte gården i 1904 og vi har i familien ofte talt om, hvorfra navnet er opstået.

Inge Hedal

#1
I FT-1901 bor Rudolf Johansen med sin familie i Nygade i Nykøbing F.
Elisabeth er dameskrædderinde, men er ikke hjemme på optællingsdagen. Hun er en tur i Gedser hos stationsforstanderen, hvor hendes søster Ingeborg er husholdningselev.

www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=20291#20291,1751025
www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=20291#20291,1751026

Maribo, Falsters Sønder, Gedesby, Gedser, , 209, FT-1901, C7802
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Carl Friedrich Heinrich Kort     1844 16/1     Gift     Husfader     Restauratør     Tyskland 
Johanne Marie Kort     1851 27/7     Gift     Husmoder          Fyen 
Magdalene Sofie Kort     1884 29/5     Ugift     Barn          Tyskland 
Herman Karl Martin Kort     1885 5/12     Ugift     Barn          Tyskland 
Anna Marie Haraldine Kort     1889 24/1     Ugift     Barn          Gjedser 
Johannes Marius Axel Kort     1891 31/10     Ugift     Barn          Gjedser 
Ingeborg Magdalene Johanne Johansen     1883 27/2     Ugift     Husholdelev          Falster 
Alma Jørgensen     1885 6/5     Ugift     Tyende          Falster 
Elisabeth Johansen     1876 7/12     Ugift     Dameskrædderinde          Falster 

Ingeborgs dåb:
www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583904#354506,70347766

Mvh Inge

Her er Elisabeths far, Rudolf Agust Johansen, i 1860 som 12-årig:

København, København (Staden), Udenbys Vester Kvarter, Vesterbrogade 48B 44D lod 1/87, Forhus 3. Sal, 597, FT-1860, D6968
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Rasmus Secher Feveile     36     Gift     Premierleutnant. Inspecteur ved Latin og Realskolen paa Verminnesveien. Husfader          Veile 
Elisa Feveile f. Baronesse Haxthausen     26     Gift     Husmoder          Holbek 
Johan Christian Haxthausen Feveile     1     Ugift     deres Søn          Kjøbenhavn 
Frederik Ludvig Tolstrup     16     Ugift     Søn af Particulier Tolstrup paa Nørrebro          Gjellerup, Aarhus Amt 
Theodor Alexis Thalbitzer     15     Ugift     Søn af Propretair Thalbitzer til Cathrineberg          Cathrineberg, Sengeløse, Kjøbenhavns Amt 
Vilhelm August Sophus Veincke     12     Ugift     Søn af ? Veincke Forhaabningsholms Alle          Kjøbenhavn 
Rudolf August Johansen     12     Ugift     Pleiesøn af Etatsraadinde Neergaard til Gunderslevholm          Kjøbenhavn 
Karen Hansen     24     Ugift     Tjenestepige          Trønninge, Holbæk Amt 
Ane Marie Jensen     24     Ugift     Tjenestepige          Hagelse, Frederiksborg Amt 
Johanne Marie Hansen     28     Ugift     Tjenestepige          Korsøer 

Etatsrådinden til Gunderslevholm i Sorø amt, Gunderslev sogn, hed Elisabeth, så mon det ikke er hende, der har lagt navn til både Elisabethsminde og dameskrædderinden?

Sorø, Øster Flakkebjerg, Gunderslev, Gunderslevholm, et Sted, 168, FT-1860, C1764
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Elisabeth Arnoldine de Fine Neergaard     59     Enke     Enkefrue. Etatsraadinde. Husmoder          Spjellerup, Fyen 
Johanne Lucia Sofie Fenrih     19     Ugift     Pleiebarn          Hals, Aalborg Amt 
Herold Thobold Johansen     8     Ugift     Pleiebarn          Kjøbenhavn 
(tjenestefolk udeladt)

Rudolf og hans forældre kan du følge i folketællinger i København (Staden) på
www.ddd.dda.dk/soeg_person.asp

Ole Kaare

#2
Fantastisk Inge Hedal. Jo det kan meget vel være etatsrådinden, der har lagt navn til gården. Du er lige nu nr. 1 på min top 10 favoritliste.