For alle > Om brug af forum

Brug af versaler

<< < (2/3) > >>

Johnny Rose Larsen:
Der er ikke opsat regler for brug (eller ikke brug) af versaler i forum.
Det er korrekt at det normalt opfattes som at råbe højt.
Her i forum må det afhænge af sammenhængen i et indlæg.

Som moderator er jeg heller ikke sprogpoliti, jeg skal blot sikre at den gode tone holdes og at der ikke er indlæg med reference til potentielt nulevende personer. Og så lige få slettet SPAM. (undskyld versalerne).

Med venlig hilsen
Johnny Rose Larsen

Jørgen Sørensen:
Her noget om sprogbrug.
https://www.reklamehuset.dk/blog/indlaeg/sprogbrug-i-email.html

I stedet for VERSALER KAN MAN JO BRUGE bold for at fremhæve dele af opslaget.

Morten Nielsen:
Jeg synes, der bør opsættes regler for brug af versaler i forum. Kommende yngre brugere af dette forum vil i mange tilfælde kun kende til sms-dansk, så ved at indføre det i brugsvejledningen for forum allerede nu udviser man rettidig omhu.

At versaler skulle være et godt middel til at formidle et budskab har jeg lidt svært ved at se; versaler er stort set kun brugbare ved kolonneoverskrifter.

Jørgen Sørensens forslag om at bruge fremhævet skrift (bold) kan jeg fuldt ud tilslutte mig; det er i kommunikationssammenhæng et langt bedre værktøj end versaler.

Venlig hilsen
Morten Nielsen


Kathrine Tobiasen:
Vi kan naturligvis sætte regler for alt, hvad vi måtte finde nødvendigt eller hensigtsmæssigt i Forum. Men regler kan også virke snærende, og vi ønsker ikke, at folk skal være nervøse for, om de nu overholder alle reglerne. Eller at brugere og medlemmer skal jagte hinanden, hvis nogen kommer til at overtræde samme regler. Og så er der det problem, at en del aldrig finder frem til det sted, hvor reglen er beskrevet.

Jeg synes ikke, at brug af versaler er ikke noget stort problem i Forum, og derfor behøver vi heller ikke ligefrem at lave regler for det. Hvis en person har et stort forbrug, er det OK på en pæn måde at skrive til vedkommende, at teksten bliver nemmere at læse, hvis den skrives med almindelige små bogstaver.

Keld Sørensen:
Forleden hørte jeg på P1 det "halve" af et indlæg om brug af punktum - jeg fik desværre skruet op for styrken for sent !

Nogen følte sig "krænket" ved at modtage en mail fra chefen, hvis den var anvendt punktum - noget i den retning !

Altså ... et regelsæt vil være umuligt at opsætte og anvende - kom dog tilbage på vejen  ::) !

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side

Skift til fuld version