Vi kan naturligvis sætte regler for alt, hvad vi måtte finde nødvendigt eller hensigtsmæssigt i Forum. Men regler kan også virke snærende, og vi ønsker ikke, at folk skal være nervøse for, om de nu overholder alle reglerne. Eller at brugere og medlemmer skal jagte hinanden, hvis nogen kommer til at overtræde samme regler. Og så er der det problem, at en del aldrig finder frem til det sted, hvor reglen er beskrevet.
Jeg synes ikke, at brug af versaler er ikke noget stort problem i Forum, og derfor behøver vi heller ikke ligefrem at lave regler for det. Hvis en person har et stort forbrug, er det OK på en pæn måde at skrive til vedkommende, at teksten bliver nemmere at læse, hvis den skrives med almindelige små bogstaver.