Forfatter Emne: Åbne gammel CD på ny PC  (Læst 499 gange)

Johanne Marie Stender

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 7
Åbne gammel CD på ny PC
« Dato: 26 Aug 2021 - 21:59 »
Jeg fik for en del år siden en CD med min slægt i BK5. Dengang havde jeg en PC med 32-bit operativsystem.
Slægtstræet åbnede automatisk, når jeg klikkede på filen BK5 W.exe.
Efter nogle år, hvor jeg havde lagt slægtsforskningen lidt i dvale, ville jeg genoptage min slægtsforskning og se på slægtstræet, men ...
i mellemtiden havde jeg fået en ny PC med 64-bit operativsystem, og nu kan jeg ikke åbne programmet på CD'en.

Hvad kan jeg gøre for igen at se filerne på CD,en og køre dem på min nye PC?

mvh Johanne Marie Stender
Venlig hilsen

Johanne Marie Stender

Christian Grøndberg

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 625
Sv: Åbne gammel CD på ny PC
« Svar #1 Dato: 26 Aug 2021 - 23:05 »

Hans Chr. Baagøe

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.431
    • http://hcbaagoe.dk/
Sv: Åbne gammel CD på ny PC
« Svar #2 Dato: 26 Aug 2021 - 23:14 »
Hej

Det bliver lidt teknisk, for du skal installere en nyere udgave af Brothers Keeper, da den gamle version ikke umiddelbart kan installeres og bringes til at køre.

Her en kort vejledning kopieret fra hjælpen i BK7.5 (samme vejledning for både DOS og Windows versionen):

-------------
BK5 DOS
Jeg har en ældre DOS BK5 database som jeg gerne vil anvende i BK7. Men hvordan konverterer jeg den database til BK7?

Løsningen er at du skal installere Brother's Keeper version 5.2 for Windows og fra denne konvertere fra DOS til Windows tegnsæt. På installations-cden finder du Brother's Keeper version 5.2 for Windows

Herefter kan du opgradere databasen til Brother's Keeper version 6. Denne opgradering foretager du med BK7 version. 
------------------------

Da din gamle startfil hedder BK5W.EXE, går jeg ud fra, at du benyttede en PC med Windows. Det skulle så betyde at tegnsættet i dine data umiddelbart skulle kunne læses, så den første konvertering skal du ikke igennem.

Uden at vide det 100%, så vil jeg antage, at en nyere version af BK skal konvertere dine datafiler til et nyt format, inden du kan se dine data.

Da dine data er på en CD, kan dette ikke lade sig gøre, da dataene skal overskrives med den nye version. Du skal derfor kopiere dine data over på PC'en. Dataene ligger i en mappe, der hedder "DATA" på CD'en. Du skal kopiere mappen med al indholdet, inklusive undermapper. Ofte vil data kopieret fra en CD være markeret som skrivebeskyttet, når de er kommet over på en harddisk. BK giver besked, hvis det er tilfældet. Du skal så tillade læsning og skrivning til DATA-mappen og dens indhold.

Du kan hente den nyeste version af Brothers Keeper her:
https://www.brotherskeeper.dk/

Hvis du får brug for version 6, så kan den hentes her:
https://www.bkwin.org/version6.htm
(du skal hente den fulde version med alle sprog, så er dansk inkluderet)

PC'en kan godt klare at have både version 6 og version 7 installeret på samme tid.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Johanne Marie Stender

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 7
Sv: Åbne gammel CD på ny PC
« Svar #3 Dato: 27 Aug 2021 - 10:38 »
Mange tak for svar.
Det er meget teknisk for mig, men jeg kender én, der er god til det tekniske, og ham vil jeg overgive jeres svar.
Så håber jeg, det kan bringe mig videre.
« Senest redigeret: 27 Aug 2021 - 10:39 af Johanne Marie Stender »
Venlig hilsen

Johanne Marie Stender

Jørgen Sørensen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 700
Sv: Åbne gammel CD på ny PC
« Svar #4 Dato: 28 Aug 2021 - 09:03 »
Du skriver "Jeg fik for en del år siden en CD med min slægt i BK5."
Jeg bemærker ordet med.
Hvis du har fået CDen af noget familie eller en anden slægtsforsker?
Kunne der så ikke være en mulighed for, at du kan få nye data gerne som en gedcom fil ?
Snuppede lige dette fra et andet svar.
Gedcom-formatet stammer fra 1984, der findes vist ingen slægtsforskningsprogrammer der ikke understøtter det helt eller delvist.
Venligst Jørgen - 2300

Johanne Marie Stender

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 7
Sv: Åbne gammel CD på ny PC
« Svar #5 Dato: 09 Okt 2021 - 20:56 »
Jeg fik CD'en af en anden slægtsforsker, som desværre er død, så jeg får ingen gedcom fil nu.
Jeg arbejder videre med sagen og håber at finde en anden, som også har rod i samme slægt.
Tak for hjælpen - jeg arbejder videre  :)

Venlig hilsen
Johanne Marie Stender
Venlig hilsen

Johanne Marie Stender

Hans Chr. Baagøe

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.431
    • http://hcbaagoe.dk/
Sv: Åbne gammel CD på ny PC
« Svar #6 Dato: 10 Okt 2021 - 00:08 »
Du kan jo forsøge at kontakte en lokal slægtsforskningsforening, om de kender en, der kan hjælpe med at få data fra BK5 læst over på noget nyere, som kan køre på Windows10. 

Jeg ved positivt at Brothers Keeper version 6 kan køre på Windows-10. I netop den version er der et menupunkt, der hedder "konverter BK5 til BK6".

Hvis du installerer BK6 på din PC, bør du næsten selv kunne klare at få dine data gjort synlige igen. Så vidt jeg kan se, så er det muligt at udpege CD'en med dine data til konvertering. De konverterede data skal så gemmes i en mappe på PC'en som du opretter.

Når det fungerer i BK6, bør du gå videre og opgradere til BK7, som er den nyeste.

Hvis du har mod på det, vil jeg godt forsøge at guide dig pr. telefon. Du kan sende en privat mail til mig, hvis vi skal gøre forsøget (kuverten ved mit navn).

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe