Hjælp til dødsårsag - Lynge, Frederiksborg 1882-92

Startet af Mette Jørgensen, 22 Jul 2011 - 19:33

Forrige emne - Næste emne

Mette Jørgensen

Kære medbrugere

Jeg er nybegynder inden for slægtsforskning og ny i dette forum, så jeg håber, at der er nogen, der kan hjælpe mig med at tyde lidt tekst.

Det er fra kirkebogen for Lynge sogn, Lynge-Frederiksborg herred, Frederiksborg amt, 1882-1892, opslag 78. Nr. 5 er en Ole Hansen, der er væver og husmand i Kollerød og død i en alder af 54 år. Under dødsårsag står der vistnok "do", men jeg kan ikke tyde det, der står ovenover. Er der nogle mere erfarne slægtsforskere, der kan læse det?

På forhånd tak for hjælpen.
Mvh. Mette

[vedhæfting slettet af admin]
Mette Jørgensen, Vangede

Aase Birkelund

Jeg synes, der står krampe. Der er flere på samme side med den samme diagnose, så jeg må nok sige, det er en lidt usædvanlig dødsårsag, medmindre det drejer sig om stivkrampe, som man jo dengang ikke kunne vaccinere for.
Er altså usikker. Måske melder der sig nogen, der har en anden og mere sikker fortolkning.
VH Aase

Mette Jørgensen

Kære Aase

Tak for dit input. Jeg har også bemærket, at det står flere steder, så jeg forestiller mig, at det er noget mere almindeligt. Jeg venter og ser, om der kommer flere bud.

Ved sammenligning med navnet Poulsen længere nede forekommer det mig, at begyndelsesbogstavet kunne være et P, men det bringer mig ikke nærmere på, hvad det kunne være.

Mvh Mette
Mette Jørgensen, Vangede

Grethe E. Jensen

Hvis man ser på, hvem det er, der er døde af krampe, ser man at det er små børn. Og det var meget almindeligt på den tid, at små børn døde af feberkramper. Dødsårsagen er kun opført som krampe, men det har helt sikkert været feberkrampe.

Venlig hilsen
Grethe Jensen

Mette Jørgensen

Kære Grethe
Tak for dit svar. Jeg kan godt se nu, at der ikke kan stå andet end krampe, og det giver også god mening, da det står ud for små børn i alle de andre tilfælde. Denne Ole er dog død i en alder af 54 år, og det er vel lidt usædvanligt, at han skulle være død af feberkrampe? Kan han mon have haft epilepsi?
Mvh Mette
Mette Jørgensen, Vangede

Elin Madsen

Hej

Eller det kunne være hjertekrampe - eller andet smertefuldt.

venlig hilsen
Elin

Mette Jørgensen

Kære Elin
Tak for dit svar! Det er selvfølgelig også en mulighed.
Tak for opklaringen, alle tre.
Mvh Mette
Mette Jørgensen, Vangede