Ryttere i Århus o. 1750 (Jørgen Nielsen Colbech)

Startet af Jørgen Pedersen, 08 Jul 2021 - 09:16

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Pedersen

Hej
Den 14. nov. 1751 blev Karen Larsdatter Fløystrup gift med Jørgen Nielsen Colbech Rytter fra Århus. Ægteskabet blev indgået i Todbjerg sogn, Øster Lisbjerg, Randers.

Der er mange ubekendte i den sætning, blandt andet ved jeg ikke, hvor eller hvornår de pågældende døde.
Men et sted skal man jo starte, så jeg har forsøgt med Jørgen Nielsen Colbech Rytter fra Århus. Jeg antager, at Colbech med varierende stavemåder er hans hjemstavn, og at Rytter er eller var hans beskæftigelse.
Han har altså været rytter i Århus i 1751, men hvilket regiment? Jeg har kigget i Wadschier (https://www.wadschier.dk/) som har noget militært materiale, men uden held.

Derfor: er der nogen, der ved, hvor jeg evt. kan finde materiale om ryttere i Århus omkring 1750 - og hvis nogen i øvrigt kender noget til de to personer, er jeg da også interesseret i oplysninger.

Mvh
Jørgen Pedersen


Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Ifølge hjælpemidlet Hærens garnisoner og regimenters navne var det Slesvigske Kyrassérregiment (også kaldet  S. Rytterregiment) der holdt til i Århus 1751:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18484800#237572,45166854
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18484800#237572,45166847

Stambøgerne begynder først 1760, men måske kan du være heldig at han stadig var i tjeneste. Der er også nogle "diverse lister" der begynder 1758:
https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?ngid=1240429&ngnid=1240437

Det er iøvrigt interessant, at kun vielsen er indført i Todbjerg kirkebog. Trolovelsen ser jeg ikke, er den mon sket i Århus?
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0170557#170557,28636629 trolovelser 1751
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0170557#170557,28636647 vielser 1751

Det er nok også værd at undersøge om der fødes en passende Jørgen Nielsen ét af de steder der bærer navnet Kolbæk:
http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/

mvh
Mikkel

Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jørgen Pedersen

Hej
Mange tak for hjælp og interesse. Det var fint med en samlet fremstilling mht. rytterdistrikter. Jeg har en del aner blandt rytterbønderne i Skanderborg-området, så jeg vidste noget i forvejen. Nu har jeg læst linket, og det er rart med en samlet, overordnet fremstilling.

Ja, så må Jørgen Nielsen Colbech jo have været kyrasser. Det var fint at vide. Der er nok ikke så meget andet at finde.

Det slog mig også, at kun vielsen er indført i Todbjerg, så derfor kiggede jeg efter trolovelsen i Århus, men uden held.

Jeg kendte ikke Danmarks stednavne, men det ser umiddelbart ud til at være en virkelig nyttig side.  Der er jo flere muligheder, som det bliver spændende at se på. Det ville være rart at finde Jørgen Nielsen Colbechs død, så hans fødselsår kan indsnævres.

Jeg har brugt Henrik Pedersen: De danske Landbrug. 1928/1975. Jeg ved ikke, om du kender den, men den er baseret på forarbejderne til 1688-matriklen og dækker sogne, gårde, huse med og uden hartkorn mm. Bogen har et fantastisk register, og i det kan jeg se, at der findes et Koldbæk i Lee sogn, Middelsom herred og et Kolbæks mølle i Skallerup sogn, Vennebjerg herred. Mit gæt var Lee sogn, men kirkebogen er ikke bevaret, desværre.

Igen, mange tak. Nu er der noget at arbejde ud fra.

Mvh
Jørgen

Kirsten Andersen

Venlig hilsen
Kirsten Andersen
3650 Ølstykke
Medlem af Danske Slægtsforskere
(DIS-Danmark) siden 1993