Altergangsbevis

[Helle Flyger Christensen]

Jeg kan se at min formoder Ane Cathrine Toldstrop(TollestruoP har fået et skudsmaal og altergangsbevis  af Hr. Lemming dat. Kjøbenh. d. 17de Junij 1784.

Hvad skulle det altergangsbevis bruges til?

Venlig hilsen
Helle F. Christensen

[Inger Buchard]

Det var et vigtigt dokument i forb. med adresseskifte; hedder også: Skrifteseddel
https://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Skrifteseddel
NB citatet i ODS:
Præsterne (nægtede) at medvirke ved hans Begravelse, fordi han ikke efterlod sig nogen Skrifteseddel, en Kvittering for aflagt Skrifte. EmilRasm.HØ.251. Fynsk Hjemstavn.1935.123.

For at kunne gå til alters, skulle man være konfirmeret - og uden konfirmation kunne man f.eks. ikke blive gift og åbenbart heller ikke få en kristelig begravelse
https://www.ronlev.dk/bibliotek/1375.pdf s. 42

Inger Buchard

[Inger Toudal]

https://h58.dk/Kirke-Religion/Konfirmationsbestemmelser.pdf -s. 6

                                                4.)     
"Naar Børn ere blevne confirmerede, skal de strax næste Søndag efter
Confirmationen søge Alterens Sacramente ..."

https://h58.dk/Kirke-Religion/Pr_opg_v_Vielser.pdf

                                                3.)     
Præsten bør ei iværksætte Tillysningen, uden først at paasee, at der intet er til
Hinder for det Ægteskab, Personerne agte at indgaae; hvorved i Særdeleshed bliver
at iagttage: 

1mo) at Mandspersonen ikke er under 20, og Qvindespersonen ikke under 16 Aar; 

2do) at de begge ere confirmerede og have annammet Nadverens Sacramente; ...

Venlig hilsen
Inger Toudal

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Som Inger Buchard nævner, var det også nødvendigt at påvise sin altergang for at kunne rejse.

Rejsepas indeholdt derfor ofte dato for sidste altergang, fx. anføres det på vedhæftede attest fra Roskilde, at "De vare begge sidste Gang Gjæster ved Herres Bord i Domkirken den 5de October 1823."

mvh
Mikkel

[Helle Flyger Christensen]

  Tak for svarene

Venlig hilsen
Helle F. Christensen

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Jeg har forresten spekuleret over hvordan kommunionsbøgerne blev vedligeholdt. De indeholder ofte ret lange lister over de kirkegængere der var til nadveren. Se fx. Roskilde Domkirke 1820, hvor der snildt kan være 30-40 stykker på en given søndag:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22499969#466752,83664679

Det er vel næppe præsten der har sat sig ned derhjemme og kunnet huske dem alle. Var det måske kirkesangeren der sad i et hjørne og skrev dem ned under ceremonien, eller skulle de ligefrem "bestille tid" og indskrives før de mødte?

mvh
Mikkel