Forslag og ideer vedrørende Mads Pedersen i Veng 1734 ?

Startet af Jørgen Pedersen, 29 Jun 2021 - 12:06

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Pedersen

Hej

Jeg har med jævne mellemrum forsøgt at finde Mads Pedersen, der ses i Veng 1734, og nu er jeg løbet tør for ideer:

Den 7. dec. 1761 fik Søren Madsen, angiveligt 29 år gammel og født i Søballe, borgerskab i Århus som skoflikker. Søballe er en lokalitet i Veng sogn, Hjelmslev herred, Skanderborg amt.

Alderen passer ikke helt, for Søren Madsen blev døbt den 1. advent 1734 i Søballe som søn af husmand Mads Pedersen i Søballe. Fadderne er lokale og efter alt at dømme ikke familie, så måske kommer Mads Pedersen og familie langvejs fra.

Jeg har rimeligt styr på Søren Madsen efter at han i september 1760 blev trolovet i Århus. Ægteskabet med Anne Jacobsdatter blev af en eller anden grund indgået i Vejlby sogn. Måske hendes hjemsogn, men jeg har ikke fundet mere om hende.

Jeg har ikke fundet yderligere om Mads Pedersen i Veng sogns kirkebog. Heller ikke som fadder. Jeg har kigget i Bente Feldballes fantastisk nyttige hjemmeside - https://www.milloup.dk/bf/ - uden at finde ham i nabosognene. Problemet er naturligvis, at hans ægtefælles navn ikke kendes.

Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen Mads Pedersen med søn Søren hos Brejl, og nu er jeg som nævnt ved at løbe tør for ideer, så hvis der er nogen derude, der har forslag til, hvor jeg kan lede efter Mads Pedersen - og Anne Jacobsdatter - så vil jeg blive glad for at høre det.

Med venlig hilsen
Jørgen Pedersen



Jørgen Pedersen


Nej, det havde jeg ikke tænkt på. God idé, måske gemmer han sig et eller andet sted i materialet.

Mange tak for inspiration
Mvh
Jørgen