Er Christen blevet Laurids, Thorsted sogn, Thisted amt 1774

Startet af Lis Helleberg, 23 Jun 2021 - 17:53

Forrige emne - Næste emne

Lis Helleberg

I KB for Thisted amt, Sjørring (og Thaarsted / Thorsted) sogn 1770 opsl. 29. døbes nederst på venstre side (nr. 5) en søn af Christen Pedersen Huulgaard d. 1. søndag i advent = 22. nov. født næst foran d. 21 ejuse (hvilket jeg tolker som 21. november 1774).
Straks efter på højre side under Denati nr. 2 i Thaarsted sogn dør Christen Pedersens liden søn Lauridts den 6. december 1774, 2 uger gammel og bliver begravet d. 11. december 1774.

Umiddelbart kunne det se ud som en tvilling, men hvorfor står der ikke noget om Laurids' dåb? Han er jo trods alt blevet navngivet. Når han så også dør i dette sogn, 2 uger gl., er det nærliggende at antage, at hans forældre er bosiddende i sognet og at en evt. dåb også ville være indført her?

Er der nogen, som har et bud på, hvor Laurids kommer fra?? Eller har præsten lavet en tanketorsk? Er der noget, jeg har overset?
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126236#168833,28350991

Mvh.
Lis Helleberg

Area of interest: Thy, especially Vang, Thisted, Hillerslev, Hundborg

Birte Wienecke

Jeg tror det er den samme dreng, og der har jo også stået et andet navn der hvor Christen står nu.
Har du fundet Christen senere?, får de andre børn, Christen eller Laurits.?
mvh Birte

Lis Helleberg

Hej Birte,

Jeg har prøvet at se på børnenes navne (listet op længere nede), men synes ikke det bringer klarhed over det.

HVIS vi nu siger at det er denne Christen, som hhv. fødes og dør i 1774 (og præsten ved en smutter registrerer ham ved navn Laurids), ville det være oplagt at døbe den næste dreng Christen.

Det sker imidlertid ikke. Den næste dreng fødes i 1778 og kaldes Peder. Peder dør knapt 1 år gammel i 1779.
Den næste dreng i familien, der fødes (i 1780) kaldes også Peder - og derfor er jeg ret meget i tvivl om, om Christen er død.

MEN i 1784 kommer der så en dreng, som kaldes Christen. Han dør 41 uger senere.

Børnerækken efter Peder Christensen Huulgaard og Ellen Christensdatter kommer til at se således ud:

1771, Anne Christensdatter (Huulgaard), KB Sjørring 1770 – 1814, opsl. 15
Fødested, Thorsted, 5 juni 1771
Død, Thorsted, 23. april 1772, KB Sjørring 1770 - 1814, opsl. 20.

1773, Dødfødt pige, KB Sjørring 1770 – 1814, opsl. 23
Fødested. Thorsted,  20. juli 1773
Begravet, 25. juli 1773. KB Sjørring 1770 – 1814, opsl. 24

1774, Christen Christensen Huulgaard, KB Sjørring 1770 – 1814, opsl. 29
Fødested. Thorsted,  21. november 1774
Dør han 2 uger gammel og ved en fejl kaldet Laurids i kirkebogen??

1778, Peder Christensen Huulgaard, KB Sjørring 1770 – 1814, opsl.46
Fødested. Thorsted,  2. maj 1778
   Død, Thorsted, 1. juni 1779, KB Sjørring 1770 – 1814, opsl.53

1780, Peder Christensen Huulgaard, KB Sjørring 1770 – 1814, opsl.57
Fødested. Thorsted,  24. juni 1780

1784, Christen Christensen Huulgaard, KB Sjørring 1770 – 1814, opsl.69 og 70
Fødested. Thorsted,  23. februar 1784 (Indført i forkert sogn i opsl. 69)
Død, Thorsted, 4. december 1784, KB Sjørring 1770 – 1814, opsl. 71.

I folketællingen 1801 bor der en Christen (25 år) - deres søn - og det kunne reelt godt passe med Christen som er født i nov. 1774.
Men hvem er så den døde Laurids?? Der findes ingen dåb. Og jeg kan ikke finde en dåb i nærheden, hvor navnet er Laurids, der kunne være grund til en tanketorsk fra præstens side.

Så jeg er stadig på bar bund med Laurids.

Mvh
Lis




Area of interest: Thy, especially Vang, Thisted, Hillerslev, Hundborg

Ole Dorch

Familien og Christen ses også i ft 1787:


Thisted, Hundborg, Torsted, Thaarsted by, Gaardmand, 13, FT-1787, B2667
Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Christen Pedersen   41   Gift   mand   Selvejer og gaardbeboer     
Ellen Christensdatter   45   Gift   hans kone         
*Christen Christensen   12      deres barn         
Peder Christensen   8      deres barn         
Peder Christensen   76   Enke(mand)   mandens fader   Aftægtsmand     
Poul Christensen   20   Ugift   har der sit tilhold   Bonde skræder     
Jens Christensen   38   Ugift   tjenestefolk         
Dorthe Andersdatter   23   Ugift   tjenestefolk     


mvh.
Ole Fabricius Dorch

Lis Helleberg

Hej Ole,

Tak for folketællingen fra 1787. Den bekræfter, hvad jeg tidligere har skrevet, nemlig at der er 2 overlevende drenge, hhv. Christen og Peder, men Laurids volder mig stadig problemer. Hvis man dør 2 uger gl. og er navngivet, burde der også være indskrevet en hjemmedåb et eller andet sted.

Det må vist blive til en af den slags uløste gåder, der dukker op i slægtsforskningen. Jeg vælger at undlade Laurids i mine optegnelser, da der ikke er noget bevis for, at han reelt er en tvilling til Christen (som overlevede barndommen).
Måske dukker der en dag en forklaring op ved en tilfældighed.

Mvh.
Lis
Area of interest: Thy, especially Vang, Thisted, Hillerslev, Hundborg

Ole Westermann

Præsten har først skrevet Laurids ved dåben, men det senere blevet rettet til Christen.
Født 21.nov. db 27.nov. - han dør 6.dec. - 2 uger gl og er her kaldt Laurids (og dette har præsten senere glemt at rette til Christen).
Så der var reelt ikke nogen Laurids !

mvh Ole

Lis Helleberg

Kære Ole,

Alle input er værdsat.

Det, der driller her, er, at der er en søn ved navn Christen i folketællingerne for 1787 og 1801, hvis fødsel (hvis alderen nævnt i folketællingen ellers er til at stole på) passer perfekt på den Christen, som er født i nov. 1774.

Skulle folketællingerne være lidt unøjagtige, så kunne Christen være født i 1773 eller 1773, så jeg har tjekket de 2 sogne, som kirkebogen dækker. Men nej - jeg har ikke kunnet finde et match.

1773 er ikke sandsynlig, der er en dødfødt datter i juli, så der skal påregnes mindst 9 mdr. - og så går det galt, for så skulle der være født 2 stk. Christen indenfor få måneder i 1774, og det kan biologisk set ikke lade sig gøre.

1775 kunne være en mulighed, men der er det desværre heller ikke lykkedes mig at finde den "overlevende" Christen.

Sidste mulighed er, at præsten har husket forkert mht. forældre ved dødsfaldet, så det er en anden Peder Christensen's barn, der er død, men det er ikke lykkedes mig at finde en dreng, som må være født i sidste halvdel af November 1774, som kunne tænkes at være den "rigtige" døde dreng.

Så jeg synes stadig, det er et mysterie.

Mange tak for gode forslag til løsning af mit problem.

Mvh.
Lis

Area of interest: Thy, especially Vang, Thisted, Hillerslev, Hundborg

Hanne Vinter Henriksen

Christen Christensen Huulgaard fra Torsted blev gift med Karen Pedersdatter Søe 5 Dec 1801 i Thisted sogn.

Flytter før 1814 til Gundgård i Villerslev sogn (hustru fadder) - Christen bruger derefter tilnavnet Gundgaard.

Karen døde 9 Sep 1824 i Villerslev og Christen blev gift med Gertrud Kirstine Terkelsdatter 4 Mar 1825 i Snedsted sogn.

Christen døde 25 Jun 1838 i Villerslev. Ved begravelsen er noteret følgende: født i Thorsted den 22 Dec 1775 af afdøde forældre, gårdmand Christen Pedersen Hule og hustru Ellen Christensdatter Helleberg.

mvh Hanne

Lis Helleberg

Kære Hanne,

Mange tak for disse oplysninger. Jeg havde lagt Christen lidt til side, men nu er der lidt mere at arbejde videre med. En gang i mellem kan det godt betale sig at lægge noget på is i et stykke tid. ;)

Mvh.
Lis
Area of interest: Thy, especially Vang, Thisted, Hillerslev, Hundborg