Tydning af en sætning i en anetavle

Startet af Kristian Skak-Nielsen, 10 Jun 2021 - 23:07

Forrige emne - Næste emne

Kristian Skak-Nielsen

Hej alle

Jeg vil gerne have hjælp til tydning af en enkelt sætning i vedhæftede (del af) anetavle for Ane Damgaard Sørensen (1851-1927), gift med Niels Skak Jensen (1847-1928).

Sætningen jeg gerne vil have hjælp til er beskrivelsen af barn nr. 5, Jens Christen (Jensen) af faderen Jens Christensen og moderen Maren Pedersdatter Holm, dvs. den næstnederste linje i venstre side.

Jeg læser:

5) Jens Christen først Kromand i Skærumbro noget for??
                        det gik tilbage saa køber han F?? L??

Jeg har desværre ikke anetavlen i bedre opløsning.

På forhånd tak!

Venlig hilsen
Kristian Skak-Nielsen

Peter Kristiansen

Jens Christen først Kromand i Skærumbro noget forfalden
                        det gik tilbage, saa køber han Fousing i Kirkeby [? - giver det nogen mening ?]
M.v.h. Peter Kristiansen

Kristian Skak-Nielsen

Hej Peter

Ja, det giver mening. Jeg havde glemt at skrive, at det drejer sig om Ulfborg sogn ved Ringkøbing / Holstebro.

Jeg mente også at der står "forfalden". Kirkeby er Ulfborg Kirkeby (i modsætning til Ulfborg Stationsby). Fousing må så være en gård i Ulfborg Kirkeby, det må jeg undersøge nærmere.

Tak skal du have!

Venlig hilsen
Kristian

Hans Chr. Baagøe

Hej

Der ligger en gård ved navn Fovsing nordvest for Nr. Vosborg (på modsatte side af Storåen).

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Kristian Skak-Nielsen

Hej Hans Chr.

Tak, så er den sag løst!

Venlig hilsen
Kristian

Peter Kristiansen

Bortset fra at denne Fovsing ligger nord for Storåen, som er sognegrænse, så vi ikke længere er i Ulfborg sg., men i Gørding sg.
M.v.h. Peter Kristiansen

Inge Hedal

Jeg læser det som:
saa køber han Fousing i Gørding

Mvh Inge

Kristian Skak-Nielsen

Hej Peter og Inge

Så begynder det at hænge sammen.

Her ham vi ham i 1860:
Ringkøbing, Ulfborg, Ulfborg, Ulfborg, Skjerrumbro, en kro, 93, FT-1860, D2384
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Jens Christine Damgaard     41     Gift     Forpagter af gaarden          Ulfborg 
Kirsten Jensdatter     50     Gift     Hans kone          Naur 
Jens Peder Jensen     39     Ugift     Tjenestefolk          Staby 
Mads Jeppesen     17     Ugift     Tjenestefolk          Vemb 
Mariane Jensen     23     Ugift     Tjenestefolk          Vemb 

Jeg fandt hans konfirmation i Ulfborg sogn, han er født 08.08.1819.

I Gørding sogn fandt jeg dødsoptegnelsen på et barn født på Fousing (øverst):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=398413#398413,74459227

og dernæst FT-1880 for forældrene til det afdøde barn (nederst):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=54693#54693,11937027

Det er jo tydeligvis ikke Jens Christian (Damgaard) Jensen, men nok hans søn.

Jeg har fundet Jens Christian Damgaard Jensen i FT-1880 i Sønder Nissum sogn, med en ny hustru:
Ringkøbing, Ulfborg, Sønder Nissum, Sønder Nissum, Sønderby, 11 et Huus, 56019, FT-1880, B3073
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Jens Christian Damgaard     60     Gift     Huusfader     Huusfader     Ulfborg Sogn 
Kirsten Marie Fredriksen     31     Gift     hans Huustru     hans Huustru     Madum Sogn

Så forklaringen må være, at han efter FT-1860 i Skærumbro køber han gården Fousing i Gørding sogn, som han dog fraflytter igen allerede inden FT-1870, og overdrager gården Fousing til sønnen, og flytter til Sønder Nissum.

Tak for hjælpen!

Venlig hilsen
Kristian

Inge Hedal

I FT-1870 er han på besøg hos sin bror. Han har nr. 40, og der står, at han normalt bor i Gjørding:
www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=52972#52972,11811602

Konen er hjemme i Gørding:

Ringkøbing, Hjerm, Gørding, N. Gjørding, Fausing, 18, FT-1870, C9196
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Kirsten Jensen     59     Gift     Huusmoder     Avlsbruger     Naur 
Jens Christian Femhøi     25     Ugift     Tjenestetyende          Raasted 
Else Katrine Østergaard     26     Ugift     Tjenestetyende          Vemb 
Maren Andersen     21     Ugift     Sypige          Naur 

De tjente sammen i FT-1850:
Ringkøbing, Ulfborg, Ulfborg, Ulfborg, Skjermbro, en gaard, 90, FT-1850, D2377
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Marie Kirstine Pedersdatter     67     Enke          Fæsterske af gaarden     Ulfborg 
Jens Christian Damgaard     31     Ugift          Tjenestefolk     Ulfborg 
Christen Laursen     17     Ugift          Tjenestefolk     Idom 
Kirsten Jensdatter     39     Ugift          Tjenestefolk     Naur 
Johanne Marie Nielsdatter     19     Ugift          Tjenestefolk     Vind 

Mvh Inge

Kristian Skak-Nielsen

Hej Inge

Tak - det er pudsigt!

Jens Christian Damgaard Jensen er bror til Søren Jensen Damgaard, en af mine aner. Og Marie Kirstine Pedersdatter, som han tjener hos i 1850, og hvor den senere hustru Kirsten Jensdatter også tjente, er også en af mine aner. Det var et lille samfund!

Venlig hilsen
Kristian