Lægdsrulle for Zeppeliner L4, Tønder i 1915.

Startet af Michael Rosenkrands, 17 Jun 2021 - 02:23

Forrige emne - Næste emne

Michael Rosenkrands

Hej med jer.

Min mormors far var tysker - soldat under 1. verdenskrig, og besætningsmedlem ombord på zeppeliner L4, der styrtede ned i Nordsøen i 1915. Se evt. her: https://da.wikipedia.org/wiki/Luftskib_L_4

Han var blandt de overlevende, og mødte efterfølgende som interneret soldat i Odense min oldemor. De blev gift, og så kom der familie od af det.

Ved nogen af jer, om det er muligt at finde lægdsruller fra den luftbase, hvor Zeppelineren var stationeret - V. Marine-Luftschiff Detachement Tondern?

Jeg har fundet ud af, at han blev født i Seedorf på Rügen - og jeg har fundet hans forældres navne - men så ikke mere. Jeg tænkte, at måske kunne lægdsrulllen give nogle nye spor.

På forhånd tak for hjælpen.

MVH

Michael

Hans Chr. Baagøe

Hej

Du skal have fat i de alfabetiske lister i landrådsarkivet. De svarer til de danske lægdsruller.

I dag hedder området, du skal søge i: Landkeises Vorpommern-Rügen.
https://www.lk-vr.de/Kreisportrait/%C3%84mter-und-Gemeinden/

Alphabetishe Listen der Königliche Landrat zu Tondern er for dem, der er født i Tønder amt, og ikke for de indkaldte soldater i Tønder (er på sa.dk).

Du kan se, hvordan de funger på sa.dk, da der i prøjsisk tid heller ikke var lægdsruller i Sønderjylland.

Med hensyn til kirkebøger, så mangler de fleste sogne med startbogstav L og resten af alfabetet endnu at komme på archion.de fra Kirchenkreis Mechlenburg. I november 2020 stod der under nyheder, at de snart ville fortsætte med det nordlige Tyskland og østområderne.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe


Inger Buchard

Du finder ikke de alfabetiske lister fra Rügen, da militærkilder fra WW I gik til efter et luftangreb på Potsdam i vinteren 1945

Rügen hører til Vorpommern og har en anden kirkeordning end Mecklenburg. I Vorpommern ligger KB i sognearkiverne, så du får svært ved at få lavet opslag i dem, men du skal lede i Lancken/Granitz
http://gov.genealogy.net/item/show/object_163568
I Vorpommern er mange sogne slået sammen i eet pastorat - der var ikke mange medlemmer af kirken tilbage i 1989.

Du kan måske finde hans fødsel i personregistrene
https://wiki.slaegt.dk/index.php/Personregister
Seedorf må før 1932 have hørt til Standesamt Mônchsgut
http://gov.genealogy.net/item/show/object_1152545
der dengang hørte til Regierungsbezirk Stralsund.
Personenstandsbücher (Fødsel, vielse og død) fra Landkreis Rügen ligger på
https://archivlandschaft.vda.lvmecklenburg-vorpommern.archiv.net/archiv-des-landkreises-vorpommern-ruegen.html
Du kan skrive en mail og bede om en fotokopi af hans fødselsattest/Geburtsurkunde - ikke en 'beglaubigte Abschrift' (den er for dyr). Hvis arkivet har forældrenes 'Familienbuch' liggende, vil du via en kopi få deres personoplysninger incl. øvrige fødsler, samt deres død

Husk, at den slags ydelser koster penge; sæt et max-beløb, eller spørg om prisen på forhånd, så du ikke bliver overrasket

Inger Buchard


Redaktør på DIS-Wiki

Michael Rosenkrands

Hej Hans Chr. og Inger.

Mange tak for jeres hjælp - det sætter jeg pris på.

Jeg vil nu grave lidt videre.

Ha en dejlig dag.

MVH

Michael