Enesteministerialbogen for Skibet sogn 1707-87

Startet af Hans Rosendal, 02 Jun 2021 - 13:13

Forrige emne - Næste emne

Hans Rosendal

Hvordan finder jeg referencen til kirkebogen i DAISY?

Jeg har brug for at kigge i originalen af enesteministerialbogen for Skibet sogn 1707-87 i forsøg på at tyde hele den vedhæftede indførsel, som sidder i indbindingsmarginen på fol. 13 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126376#169128,28399174

Bogen befinder sig formentlig i Viborg, men jeg kan ikke se den i DAISY, hvor kun den scannede udgave kommer frem med følgende forvirrende oplysninger:

     Enesteministerialbog (1672 - 1815)
     Arkivskaber: Skibet Sogn (Skibet Pastorat) . Geografi: Christiansø Sogn. Arkivserie: Enesteministerialbog.
     Periode: (1672 - 1815) Indhold: 1707 FVD - 1787 FVD

Skibet sogn ligger umiddelbart vest for Vejle - hvordan kan geografien så blive Christiansø sogn - og hvordan finder jeg referencen til "papirudgaven" af kirkebogen?

Samme problem gælder i øvrigt en hel række arkivalier, hvor DAISY's oplysninger er helt i skoven - hvis det pågældende felt på "kartotekskortet" ikke skal bruges til noget, bør det i hvert fald ikke udfyldes med irrelevant indhold! Måske en reminiscens fra "gamle EDB-dage", hvor uudfyldte felter blot kom til at indeholde samme oplysning, som det der stod sidste gang feltet var aktuelt - men nu er vi i "moderne tid"!

Forvirrende opplysninger øger ikke forståelsen!

Mvh. Hans


Hans Rosendal

Hej Peter.

Tak for linkene - FS-udgaven er helt klart bedre, men som du ser i vedhæftede, kan man også der kun gætte sig til, hvad der står i den øverste linie. Måske kan man læse det, hvis man får et billede taget vinkelret på det viste - ind mod ryggen af bogen.

Linket fra DAISY forvirrer mig - hvis jeg skal bestille bogen til gennemsyn i Viborg, kan det jo ikke nytte hvis bestillingsnummeret kun giver adgang til bindet fra 1682-1707, når jeg har brug for noget fra omkring 1710.

Mvh. Hans

Peter Kristiansen

Linket til kirkebogen - jeg tror, at der er en fejl i beskrivelsen. Der er 3 pakker, hvilket passer med de tre dele som kirkebogen er opdelt i.
Du er nok nødt til at spørge arkivet. Du skal også have tilladelse til at se bogen - for allerede scannede kirkebøger udleveres normalt ikke.
M.v.h. Peter Kristiansen

Ole Westermann

Det lader til at at være et såkaldt uægte barn:

.... ..... ...  Anne ....d hendes Barn
døbt Nom. Maren i stochholm

mvh Ole

Hans Rosendal

Det er jeg også nærmest kommet frem til - og det gør det jo ikke mindre interessant at få tydet det hele.

Mvh. Hans