Hvordan finder jeg gården i 1797

Startet af Helle Jespersen, 05 Maj 2021 - 12:21

Forrige emne - Næste emne

Helle Jespersen

I et skifte efter min 5*tipoldefar, da benævnes han som Gaardmand.
Nu er jeg jo nysgerrig efter, hvor den gård lå og evt om der står noget omkring den. MEN, jeg har faktisk kun prøvet at finde meget lidt via det nye OIS system. Og ikke noget SÅ langt tilbage i tiden. Så jeg er meget på udebane og kunne godt bruge en lille guide til, hvordan man gør.

Jeg har forsøgt mig via Historisk atlas, da gården skulle have heddet Birchgaard. Men, har ikke fundet den via den side.

Så ahr jeg prøvet via Matrikelkort, men heller ikke her, har jeg umiddelbart kunne lokalisere en gård.

Så jeg tænkte, at det måske er nemmere via et register, tinglysning eller andet i den stil, men jeg er ikke særlig meget eller for at sige det, ingen kendskab til dem.

Jeg har kigget lidt i Christians V matrikel for området, men jeg forstår ikke det jeg sidder og bladre i. http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=126551&side=7

Gården skulle ligge i Lemming under Silkeborg amt, eller Viborg amt. Alt efter hvilket registe rman kigger i
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Britta Hansen

#1
Her er en Birkegaard på Historisk Atlas.
Ud over Realregistret kan fæsteprotokoller være en god kilde:
       Godser med fæstegods i sognet
            Allinggård
            Grauballegård
            Vinderslevgård

Hvad hedder din ane?

Link til matrikelkortet på Styrelsen for Dataforsyning og Effektiisering

Ejendommen på boliga.dk
matr.nr. 11a Lemming by, Lemming

Har en søn eller svigersøn overtaget gården? Navn?

Ejendommens blad i Realregistret - sammenlign navne på ejer og personerne, der har fået tinglyst aftægtskontrakt.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helle Jespersen

Han hedder Peder Jensen Birk/Birch
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Britta Hansen

#3
Denne familie?
Viborg, Hids, Lemming, Lemming, , 11, FT-1787, B5947
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Peder Birk     57     Gift     hosbonde     bonde, gaardbeboer      
Kiersten Jensdatter     54     Gift     madmoder           
Maren Pedersdatter     24     Ugift     deres barn           
Jens Pedersen     20     Ugift     deres barn           
Jens Pedersen     13     Ugift     deres barn           
Kirsten Pedersdatter     9     Ugift     deres barn     

Viborg, Hids, Lemming, Lemming Bye, , 18, FT-1801, B7210
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Kiersten Jensdatter     67     Enkemand     Huusmoder     har en Gaard i Fæste      
Jens Pedersen     34     Gift     hendes Søn           
Kiersten Sørensdatter     32     Gift     hans Kone           
Peder Jensen     3     Ugift     deres Søn           
Søren Jensen     1     Ugift     deres Søn           
Maren Sørensdatter     28     Ugift     tienestepige         
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helle Jespersen

Ja, konen overtager gården efter manden, og driver den sammen med den ældste søn
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Britta Hansen

12. oktober 1829 Laurs Erichsen sælger til sin søn Peder Laursen - højre side

Viborg, Hids, Lemming, Lemming Bye, en Gaard, 10, FT-1834, B5359
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Peter Laursen     35     ugift          Gaardmand      
Laurs Erichsen     66     gift          husfaders fader      
Mette Petersdatter     67     gift          husfaders moder      
Johanne Kirstine Laursdatter     20     ugift          deres Datter      

Laurs Erichsen Birch fik selv skøde på ejendommen  lyst 29. april 1822 – højre side. Nærlæs eller få tydet handlen.
Schuchardts Stervbo er sælger.
Se også Lysgård-Hids Herredsfoged
Navneregister til skøde- og panteprotokol: Adkomster, afhændelser og forhæftelser 2. kolonne.

Læs om Major Schuchardt i Svostrup Sogn - Wiki for Slægtsforsker (danskeaner.dk)
Schuchardt ejede Allinggård Gods

Fæsteprotokoller fra godset findes på Rigsarkivet. De er desværre ikke scannede og on-line
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com