Affotografering af (ikke indscannet) Landvæsenkontor Journalsag

Startet af Marc Jensen, 03 Maj 2021 - 17:28

Forrige emne - Næste emne

Marc Jensen

Min (3x)tipoldefar var fæstebonde på Lynderupgård Gods under hoveriprotesten/oprøret ca. 1780-1800. Jeg vil meget gerne finde så mange detaljer som multigt, især oplysninger om, hvorvidt han deltog i protesten, var blandt underskriverne af de forskellige anklager, osv.

Jeg har fundet en kopi af bogen "Protest og Oprør", hvoraf det første afsnit netop handler om denne protest. I noterne derfra er denne kildehenvisning:

"Kildematerialet findes, når intet andet bemærkes, i Rigsarkivet, Rentekammeret, Landvæsenkontorets journalsag 2837/1802 (Rtk. 2483.451), hvor klager og erklæringer i denne lange sag er samlet. Her findes også kommissionsdommen og højesteretsdommen."

Den journalsag har jeg så søgt efter. Det må være denne her: https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_detaljer?meid=19754&m2rid=5305759.

Den er ikke indscannet, og jeg bor i USA -- Så jeg kan ikke bare bestille den. 

Er der måske nogen, der kunne have lyst til at "take a look" for mig engang? Jeg indrømmer blankt at jeg slet ingen anelse har om, hvor meget materiale der er -- om det drejer sig om et par sider, eller 100, eller et sted der imellem. Hvis det ikke er en uoverskuelig mængde papirer og det er multigt at affotografere dem, betaler jeg glædeligt evnt. (rimelige) omkostninger med det.

Som "Plan B" -- Findes der "professionelle" slægtsforskere der kan gøre den slags mod betaling?

Venlig hilsen,

-Marc-