Niels Sørensen Hjort, kgl. afgørelse 13. feb. 1661

[Jørgen Pedersen]

Jeg har tidligere haft et emne på det gamle forum:
https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?6,609491,609491

Dommen kan ses i Højesterets Domprotokol 1675, fol. 1247a - 1251b,
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=407600#407600,75462125 , image 1236/1258

Kongen afgør, at Niels Hjort fremdeles må nyde frihed på sin halvgård efter det brev, som Frederik 3 har givet ham i et brev "formeedelst troe Thienneste i forleden Krigstiid d 13 Februarij Ao 1661". Han fritages også for arbejde for slotsherren.

Og da Højesteretsdommer mm Peder Scavenius på egne og kollegernes vegne ønskede Niels Hjort  "Exemplariter" afstraffet for hans irettesættelse af dommerne i stævningen, så havde kongen "effterladt" ham denne forseelse "i henseende til hans udj seeniste Ufredz tiid bewiiste gorde tieniste".

Den seneste ufredstid må være svenskekrigene. Niels Hjort boede da som nævnt i Torrild.

Jeg kunne godt tænke mig at se, hvilken tjeneste en fæstebonde i Torrild har gjort kongen/landet, siden han fik et kongeligt brev på fritagelse for landgilde og arbejde. Det står måske i brevet, men hvor finder jeg kongens afgørelse af 13. feb. 1661?

Mvh
Jørgen Pedersen

[Aase Madsen]

https://www.brejl.dk/Bjarne/skanderup.html

Her findes mange klager fra Niels Sørensen Hjort, men ikke lige den du leder efter.

"Niels Sørensen i Torrild fordele for to bøge, begge på 7 læs ved, som han ulovligt skal have hugget 18/12 1656, og begærede nu viden om, hvad det var for en Niels Sørensen, hvortil efterskrevne vidnede, at det er den Niels Sørensen, som nu kaldes Niels Sørensen Hjort, da boede han i Torrild og nu i Forlev, og endnu irettelagde en attest, at Niels Hjort kom til Søren Jensen i Forlev og begærede, at han ville sætte sit navn neden på et blankt stykke papir så ville Niels Hjort derpå skrive og bede, at de i deres arbejde måtte få nogen forlindring, og Just Hansen fremlagde sit indlæg, hvorefter der blev afsagt dom: Niels Hjort bør stævne amtmanden, før der kan dømmes, og belangende den dom, at Niels Hjort er tildømt at betale det udlæg, han har gjort hos Anne Tøgersdatter i Vejerslev, da kan han ikke imod denne dom frikendes."

[Jørgen Pedersen]

Mange tak for hjælpen. Ja, han var en interessant person, der optrådte i mange sammenhænge og i mange retssager.

Jeg har overvejet, om det kongelige brev af 13. feb. 1661 kunne findes i Danske Kancellis arkivalier. Dem er der rigtig mange af, og det er uoverskueligt - for mig i hvert fald. Men hvor kan man ellers finde den nye enevældes kongelige afgørelser?

Igen, tak for hjælp og interesse.

Mvh
Jørgen

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Jørgen

Ja, normalt burde kongebreve være indskrevet i Danske Kancellis brevbøger, men jeg finder dem ikke, hverken i de Jyske tegnelser (missiver/lukkede breve) eller ditto registre (åbne breve).

https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_og_arkivserie_liste?a=danske+kancelli&b=jyske&d=1661&e=1675

Jeg har prøvet både navneregistre og bladring under datoerne for det originale brev af 13. februar 1661 samt brevets confirmation af 26. september 1674 (selvom ordlyden af sidstnævnte jo er indskrevet ved dommen, så kunne en afskrift af det originale brev måske findes i kancelliets koncepter og indlæg — hvis confirmationen ellers var at finde i brevbøgerne)...

Måske skal brevene istedet findes under Krigskollegiet, Rentekammeret, eller en af de forskellige arkivserier med supplikationer, men der er ikke meget af det online.

mvh
Mikkel

PS. hvis du selv kigger efter, så vær obs på at navneregistrene til de lukkede tegnelser er todelte. Først oplistes brevenes modtagere (embedsmænd) alfabetisk, derefter kommer de i brevene nævnte personer.

[Jørgen Pedersen]

Hej Mikkel

Mange tak for det store arbejde. Jeg har kigget nu på dine henvisninger af ren interesse, man kan jo altid lære noget. Jeg har desuden kigget mere bredt på Danske Kancellis mange arkivalier og søgt de mest sandsynlige steder. Der må vel også have været en ansøgning, hvor Niels Hjort har skildret sine fortjenester. Men kancelliets kilder er ærlig talt noget uoverskuelige.

Jeg har i går skrevet til en arkivar på Rigsarkivet og håber så, at vedkommende ikke blot henviser til de kilder, du allerede har fundet. Men det kunne jo være .....

Du skal i hvert fald have rigtig mange tak for indsatsen. Det var fint at få en indføring til den type kilder.

Mvh
Jørgen

[Mikkel Eide Eriksen]

Aha, her er måske noget:

Register til person- og stednavne i Rentekammerets kongelige resolutioner anfører Niels Sørensen Hjort under nr. 2825:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18484360#236994,45104657

Denne henvisning kan slås op i Rentekammerets kongelige resolutioner:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18484358#236982,45101124

Hvor der skrives:

1674 Sept. 3
Niels Sørensen Hjort kan ikke faa Konfirmation paa Frihed for
den halve Landgilde af sin Gaard i Forlev i Skanderborg Amt.

B.t.E. 2, Nr. 945 (Orig.u.U.); D.P.4,52

Opslag 7 i samme anføres forkortelserne:
B.t.E. = Bilag (koncepter og indlæg) til dansk-norske Ekspeditionsprotokoller
D.P. = deliberationsprotokoller

Det burde være muligt at fremsøge disse i Daisy

mvh
Mikkel

[Jørgen Pedersen]

Hej Mikkel

Ja, det var godt set. Og det gør jo ikke sagen mere klar - for mig i hvert fald - for Niels Sørensen Hjort havde så åbenbart ikke fået konfirmeret sin landgildefritagelse, jf den refererede afgørelse af 3. sep. 1674. Det må dog alligevel være sket kort tid efter, jf. Højesterets dom, hvor konfirmationen af 24. sep. 1674 nævnes.

Fritagelsen har ellers tidligere været anerkendt, for i matriklen 1664 står ved gården noteret: "Halffparten fri effter Kg: Ma: Breff" (den tidligere fæster Anders Christensen står registreret for gården, men allerede i Skanderborg lens jordebog 1661 er han streget ud til fordel for Niels Sørensen) 
Matriklen 1664: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21658916#408402,75707795
Jordebog 1661: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3FJ-BCYF?i=13&cat=415016

Måske hænger det således sammen, at da Christoffer Sehested i 1670 blev amtmand i Skanderborg amt har han gennem sin skriver søgt at få Niels Hjort til at betale landgilde. Niels Hjort har så ikke fremlagt sit kongelige brev -  måske har han mistet det - og derfor kom sagen til at køre gennem alle retsinstanser. Det yderst dårlige forhold mellem amtmanden, skriveren og Niels Hjort har sikkert ikke gjort sagen nemmere at håndtere. Men måske har Niels Hjort fremskaffet og fremlagt det kongelige brev eller en kopi mellem 3. sep og 24. sep. 1674. Ellers kunne det jo ikke konfirmeres.

Der er unægtelig en hel del antagelser, men tilbage står: hvor er det kongelige brev af 13. feb. 1661? Og der må vel også være en ansøgning? Det er da mærkeligt, at de kilder ikke kan findes, for man skulle da tro, at netop kongelige afgørelser er bevarede.

Igen, mange tak for dit store arbejde. Det her er nyt område for mig, og det er virkelig interessant med en indføring.

Mvh
Jørgen

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Velbekomme! Det lyder som en sandsynlig forklaring på sagens gang.

Man kan jo håbe, at en afskrift af det originale brev findes i bilagene til ekspeditionsprotokollen

mvh
Mikkel

[Jørgen Pedersen]

Hej Mikkel

Nu har du jo tidligere interesseret dig for sagen, og så skal du da også lige høre svaret fra arkivet, som er kommet i dag. Arkivar Peter Birkelund skriver således:

Jeg vil mene, at et sådant "åbent brev" skal findes i Danske Kancelli, Jyske åbne breve (kaldet "registre") – Her er register, indførsel i protokol og koncepter og indlæg: https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_og_arkivserie_liste?a=kancell+&b=jyske+registre&d=1661&e=1661
Alt materialet findes på nettet.

Som du kan se, er der ikke noget nyt i svaret, og det er da heller ikke lykkedes mig at finde kongens brev af 13. feb. 1661. Jeg har ikke bestilt materiale, eftersom jeg ikke kommer på arkiv i København. Det kommer nok med tiden.

Mvh
Jørgen

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Jørgen

Mange tak for tilbagemelding! Det er altid rart at høre mere om en sag, man har kigget på!

"Spørg Arkivaren" er en blandet erfaring — nogle gange får man virkelig guldkorn, andre gange får man en hurtig "prøv at kigge dér" — men i fald man er heldig, er det jo altid forsøget værd.

Nu bliver forholdene jo heldigvis "snart" lidt mere normale, og hvis jeg var efterkommer, ville jeg bestemt kigge på de nævnte sager fra rentekammeret. Jeg er også lidt i venteposition & har en ganske stor liste over arkivalier jeg vil se, når det engang bliver nemmere

mvh
Mikkel