Skifte fra Endelave 1888 – hvor er det?

Startet af Poul Østergaard, 30 Apr 2021 - 19:41

Forrige emne - Næste emne

Poul Østergaard

Jeg har af flere omgange forsøgt at finde skiftet for Ole Jørgen Hansen, gårdmand og sognefoged på Endelave, født 23. oktober 1802 på Endelave, død 30. november 1887 på Endelave.

Jeg har søgt i skifter på arkivalieronline i Skanderborg og Vejle amter i alt der kunne tænkes at give gevinst. På et tidspunkt spurgte jeg "Spørg arkivaren" på Statens Arkiver, som rådede mig til at se i Vejle amt, Bjerre herred.

Intet resultat. Nu har jeg prøvet igen, atter uden held. Kan nogen hjælpe mig videre? Tak.

Kathrine Tobiasen

Hej Poul

Ifølge DS Wiki https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Endelave_Sogn hører Endelave under Nim Herred, Skanderborg Amt. Det er altså under Voer-Nim Herredsfoged, du skal søge skifter.
Forhåbentlig giver det resultat.
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 290 kr. pr. år.

Poul Østergaard

Hej Kathrine ...

Tak for svaret.

Hvis man går ind i Bjerre herred, så er skifterne fra Voer-Nim der også og det dem jeg har set i, da de er de eneste som dækker 1887. I den skiftebog, som dækker 1887-1891 er der et navneregister bagerst, men der kan jeg ikke finde ham under Ole (eller Jørgen).

Alligevel har jeg – for nogen tid siden - været hele bogen igennem, uden held. Måske gik det for hurtigt. Jeg har fundet en anden fra Endelave i starten af bogen, så Ole burde vel også være der. Så jeg prøver igen – stille og roligt. Mvh.


Kathrine Tobiasen

Ole Jørgen Hansen blev jo meget gammel og har nok været aftægtsmand, da han dør.
Det kan derfor tænkes, at arven efter ham allerede tidligere er ordnet, fx hvis han har overladt sin ejendom til en efterkommer. Har du undersøgt noget her?
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 290 kr. pr. år.

Poul Østergaard

Ja det har jeg faktisk tænkt på, da jeg stadig - efter at set frem ca. 10 år i skifterne - ikke har fundet ham. Så jeg vil prøve ejendomsarkivalierne. Tak og mvh.

Poul Østergaard

Jeg har nu fundet noget i Realregisteret, men kan ikke læse det og har derfor bedt om hjælp til tydning (https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,172496.0.html) for at komme videre. Mvh.