Anna Maria Christina Rasmussens fødsel (ca. 1774-1778)

Startet af Ferdinand, 14 Apr 2021 - 16:13

Forrige emne - Næste emne

Ferdinand

Hej,

Jeg leder efter Anna Maria Christina Rasmussens fødsel og fader. Hun døde den 22. februar 1841 i Naldmadebro (Gråsten sogn). Ifølge kirkebogen blev hun ægtefødt sammesteds i 1774 og hendes forældre var Jürgen Asmussen og Maria Catharina. Jeg har længe ledt efter hendes fødsel/dåb i diverse kirkebøger uden held, og det kan vel være, at jeg efterhånden har stirret mig blind på problemet. Måske kan nogen herinde hjælpe til?

Hendes mor Maria Catharina var gift med Hans Christian Friedrich Rasmussen, som døde den 14. december 1791 i Gråsten sogn. Ifølge kirkebogen efterlod han sig børnene Anna Maria Christina på 13 år, Maren på 8 år, og Andreas på 4 år. Maren blev født den 26. oktober 1782 og Andreas blev født den 19. september i 1786. Anna Maria Christinas daværende alder indikerer, at hun blev født ca. 1778 (ikke 1774). Var Anna Maria Christinas biologiske far i virkeligheden Hans Christian Friedrich? Ved moderen Maria Catharinas død den 29. januar 1828 i Naldmadebro er den eneste ægtemand som nævnes netop Hans Christian Friedrich. Derudover nævnes det, at de fik fire børn i deres ægteskab: Anna Maria Christina i Naldmadebro, Maren i Lyksborg, Andreas i Egernsund, samt en afdød unavngiven.

Alt peger altså mod, at Hans Christian Friedrich var Anna Maria Christinas fader, men jeg kunne alligevel godt tænke mig at få det på sort og hvidt, for helt at udelukke, at faderen i virkeligheden skulle have været en Jürgen Asmussen. Det kunne jo tænkes, at moderen i sine unge år havde været gift med en Jürgen, som døde kort efter Anna Maria Christinas fødsel? Eller måske havde præsten ved Anna Maria Christinas død helt enkelt fået fejlagtig information angående hendes faders fornavn (efternavnet passer jo)? Hvor og hvornår blev Maria Catharina og Hans Christian Friedrich viet? Hvor og hvornår blev Anna Maria Christina født? Og hvor og hvornår blev den unavngivne søskende til Anna Maria Christina født? Ifølge folketællingen 1803 i Gråsten blev Anna Maria Christina født ca. 1778 (i overensstemmelse med Hans Christian Friedrichs dødsbeskrivelse), men ifølge folketællingen 1840 i Kliplev blev hun født ca. 1774 (i overensstemmelse med hendes egen dødsbeskrivelse). Ved hendes vielse (i 1803) nævnes ingen forældres navne. Det er ikke lykkes mig at finde hendes konfirmation. Har manuelt ledt efter hendes fødsel mellem årene 1768-1782 i Gråsten sogn, Adsbøl sogn, Rinkenæs sogn, Felsted sogn, Holbøl sogn, Broager sogn, Nybøl sogn og Ullerup sogn.

Forældrene må jo være viet et eller andet sted? Og de to børn (Anna Maria Christina og den unavngivne søskende) må jo være døbt et eller andet sted? Hvor befandt familien sig i årene inden søsteren Marens fødsel i 1782?


Hans B. Hindborg Sørensen

Hej,

Her er mor og barn i FT 1803

Aabenraa, Lundtoft, Graasten, Dorfes Nallmaibruck, , 5, FT-1803, C1534
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Maria Cathrina Clementsen     58     Enke     Hausmutter     Instin      
Anna Maria Rasmussen             25     Ugift     ihre Tochter           

/Hans
m:-)h
Hans B. Hindborg Sørensen

hbhs(snabel a)jubii.dk

Ferdinand

Hej Hans, jeg nævnte allerede den folketælling i mit indlæg. Den bringer os desværre ikke rigtigt videre. Men ellers tak for din tid!

Ferdinand

Nu fandt jeg Anna Maria Christina Rasmussens konfirmation i 1793. Hun blev konfirmeret "im 15ten J.," hvilket igen placerer hendes fødsel omkring 1778 (ligesom ved Hans Christian Friedrich Rasmussens død i 1791 og ved folketællingen 1803 i Gråsten). Desværre er hendes faders navn ikke angivet i forbindelse med konfirmationen, selvom fædrene til næsten alle andre i hendes årgang er. Hvorfor det? Er det fordi han var død? (Hans Christian Friedrich døde som sagt to år inden konfirmationen - og hvis hun i virkeligheden havde en anden biologisk far, den mystiske Jürgen Asmussen, så måtte han jo også have været død længe på det tidspunkt.)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=200857#200857,38034931

Er der nogen som kan komme med en forklaring på, hvorfor hendes - og hendes unavngivne søskendes - dåb ikke er at finde i kirkebogen? Kan man have "glemt" dem? Eller er de helt enkelt født uden for Gråsten og Adsbøl sogne?