August Rewitz, født 1908 i Ukraine , men hvor ? Og hvornår indfødselsret ?

Startet af Lone Tækker, 08 Apr 2021 - 18:30

Forrige emne - Næste emne

Lone Tækker

Hej
Historien er at familien, som tilhører det tyske mindretal, bliver fordrevet fra Ukraine under 1 verdenskrig ( hvornår ved jeg ikke ) .....de får 3 dage til at pakke og bliver afskibet fra Odessa, sejlet til Portugal og videre herfra med tog til Sønderjylland, Haderslev. I 1918 bor familien i Halk, Haderslev.

August Rewitz ( 17/12-1908 ) hvor er han født ?
På hans indtegningsbevis til lægsrullen i 1925 står der Vaselöfka i Rusland ( Vaselöfha ) og på vielsesattest fra 1932 står der Wizillopskaj, Ukraine.

Hans forældre er Eduard Heinrich Rewitz, født 14/5-1860 i Horsterbruch og Elisabeth Wedhorn, født 7/1-1867 i Schönebaum. De er gift 18/10-1887 i Josefstal, Jekaterinoslaw (nuværende Dnipropetrovsk)
Hans storebror ( Heinrich Eduard Rewitz ) er konfirmeret i 1905 i Alexanderfeld, Volhynien.

Vedr hans far Eduard Henrich Rewitz.......hvor bliver han dansk undersåt ? I et pas udstedt af politimesteren i Haderslev d 4/2-1921 fremgår det at han er dansk undersåt. Jeg finder ham ikke i DDD, indfødselsret.
Mvh Lone 😊

Ferdinand

Hej Lone,

Min første indskydelse, da jeg så navnene "Vaselöfka" og "Wizillopskaj" var byen Васильевка (Vasiljevka) i det sydlige Ukraine, eller på ukrainsk Василівка (Vasylivka). Byen ligger kun ca. 150 km syd for Dnipro(petrovsk), hvor forældrene blev gift. Det russiske navn udtales "Vasiljifka" (med tryk på den første stavelse). I så fald er formen som slutter på -skaj tillægsordet Васильевская (Vasiljevskaja). Da August Rewitz ved sin vielse nævnte navnet, har han muligvis henvist til en administrativ region, som - anderledes end på dansk - typisk benævnes med tillægsord på russisk (f.eks. Васильевская [городская община], "den Vasiljevkanske [bykommune]," dvs. [bykommunen] Vasiljevka). O-lyden kan være indflydelse fra en lokal dialekt - eller også har det tyske mindretal haft deres egne delvist germaniserede navne for de slaviske områder, hvor de boede. Desuden må man gå ud fra, at de personer som noterede August' fødselssted i henholdsvis lægdsrullen og vielsesattesten formentligt ikke har været velbekendte med slavisk udtale eller stavning.

https://da.wikipedia.org/wiki/Vasylivka_rajon

Det er dog værd at bemærke, at Vasiljevka er et meget udbredt landsbynavn i østslaviske områder, så hvis August i virkeligheden henviser til en af de hundredtals landsbyer (på russisk село, посёлок eller деревня) med det navn, er det - uden andre ledetråde - nær umuligt at finde ud af, hvilken der er tale om. Ovennævnte Vasiljevka er imidlertid den eneste by (på russisk город) med det navn i Ukraine, Rusland såvel som Hviderusland. Vasiljevka fik dog først byrettigheder i 1957, men lader endog til at have haft en vis lokal betydelse i tiden inden da (opstod langsomt i perioden 1740-1790, blev administrativ centrum for lokalområdet i 1923, og fik den administrative status "landsby af typen by" i 1938).

Lone Tækker

Tusind tak, Ferdinand
Det var meget lærerigt og interessant. Jeg har desværre ikke andre oplysninger, bortset fra den med storebroderen, der er konfirmeret i Alexanderfeld i 1905.
Men Vasiljevka lyder meget sandsynlig.
Mvh Lone 😊