Retss. 1892, Holstebro for Josef Frandsen. Hvilke arkivserier skal bestilles?

Startet af Jan Wibrand, 31 Mar 2021 - 14:57

Forrige emne - Næste emne

Jan Wibrand

Via Mediestream 17/6 1892 har jeg fundet, at "Kaptajn Frandsen, Bjerregaard, i torsdags blev transporteret til Holstebro. . . Efter afholdt forhør afsagdes arrestdekret over Kaptajnen"
7/8 1892 i Mediestream står: "Sædelighedsforbrydelse ved Holstebro. . . Efter hvad vi har bragt i erfaring er der 5 ds. (august) afsagt dom."
Jeg vil se/følge sagen fra start til slut og skal have div. arkivserier bestilt til flytning fra Viborg til København.
Fra den første arrestation via div. afhøringer til domsskrift og afsigelse af dom.
Det eneste jeg kan finde i AO er, at han står i Holstebro Byfogeds Strafferegister med et løbenr. 331.
Ved at gennemgå arkivserierne i DAISY for Holstebro Byfoged har jeg fundet 13 mulige arkivserier (vedhæftet bilag), MEN har ingen viden om, hvilke, der skal specificeres ud til forsendelse.
Håber på svar fra en retskyndig slægtsforsker, der vil kunne udpege de specifikke serier. Formentlig er der tale om en offentlig retssag – fortæller min juristsøster mig, men det er alt jeg kan bidrage med.
Bjerregaard, hvor Frandsen bor, ligger formelt i Hjerm Herred – giver dette komplikationer? Sagen kan for mig se ud til at være behandlet/ført fra retsinstansen under Holstebro Byfoged.
Og hvor skal jeg starte? Ved domsafsigelse og løbenr. 331 for dernæst at gå bagud? Eller er der en 'indgang' fra første afhøring med et gennemgående løbenr.
Kan nogen hjælpe?
Mvh – Jan Wibrand

John Damm Sørensen

Umiddelbart vil jeg mene, at dommen er afsagt af Holstebro Købstads Ekstraret.
Hvis det er tilfældet må dommen kunne findes her.
https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=holstebro+byfoged&b=&c=&d=1&e=2021&f=&g=&h=&ngid=523421&ngnid=523423&heid=9182653&henid=9182653&epid=9182653&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
Vær opmærksom på, at disse arkivalier ikke kan fjernlånes, hvorfor de skal gennemses i Viborg.

Hilsen
John

Jan Wibrand

Hej John.
Tak for din tilbagemelding. Og så peger du på en arkivserie, som jeg - i min uvidenhed om emnet - ikke havde tænkt var vigtig. Men hvad adskiller en ekstraretsprotokol fra en retsprotokol?
Med bekymring noterede jeg mig din oplysning om, at netop disse sager ikke kan sendes til Københavnstrup. Dette er i modstrid med, hvad jeg hidtil har fået oplyst fra en medarbejder på arkivet!
Så nu skal jeg åbenbart til at søge efter en lokal slægtsforsker, der for 'gode ord' og måske også betaling kan hjælpe. De stakkels faste ansatte på arkivet har vist nok at gøre med at finde fødselstidspunkter nu da dette er blevet gjort gratis.
Når jeg kigger i forumgruppen omkring 'hjælp søges. . .' synes der ikke at være megen chance.
Tidligere - for ret mange år siden - fik jeg via ansatte på arkivet (ved skranken) tips til lokale, der kunne hjælpe.
Kender du til litteratur, hvor jeg kunne blive lidt klogere på hvad de forskellige protokoller inden for retsområdet betyder/dækker? Jeg har mest søgt i Jørgen Greens bog, men lidt for meget synes indforstået. (Så måske skulle jeg spørge ham selv - han er jo jurist!)
Fortsat god påske.
Mvh - Jan

John Damm Sørensen

Hej Jan,

Her er, hvad Salmonsen skriver om begrebet ekstraret.
Ekstraret ['æks-] vil sige en Ret, der
holdes uden for det sædvanlige Tingsted ell. uden
for den sædvanlige Tid. E. forekommer navnlig
i kriminelle Sager, Politisager, Gæsteretssager,
ved Afhørelse af syge Vidner etc.
E. T.

Mht. fjernlån kan du altid forsøge at bestille arkivalierne til gennemsyn i København. Du vil så få besked om, at bestillingen ikke kan gennemføres, hvis de ikke fjernlånes. Min erfaring er, at ingen retsdokumenter kan fjernlånes.

Hilsen
John