Forfatter Emne: Anna Jensen født 26. oktober 1873 på Bornholm, emigreret til USA i 1890  (Læst 494 gange)

Karsten Damén

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 899
Citér
Jeg fandt én datter mere, tror jeg
   Clara Sørensen født 1892/1893 Chicago, Illinois - død 7. september 1893 Manhattan, New York County, New York, United States

Er der nogen, som kan åbne det link ?

Edit:
Fandt det her:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:2W6W-BTF
« Senest redigeret: 05 Apr 2021 - 18:01 af Karsten Damén »

Søren Tafdrup

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 636
Igen tak til jer alle.

Oplysningerne om den første datter…
Clara Sorensen, 1 år gammel, født i Chicago, død 7 Sep 1893, Manhattan, New York
Far: Chas. George Sorensen, født i Danmark. Mor: Anerle Sorensen, født i Danmark
… passer med slægtshistorien, hvor det indgår, at Charles efter et stykke tid i Chicago fik vanskeligheder, brød op og forsøgte sig i New York for senere af vende tilbage til Chicago igen.

Vigtig – og trist – oplysning om Harriet.

M.h.t. om Anna måske løj sig ældre: Den tanke har jeg tænkt, men jeg kunne ikke få det til at hænge sammen. Hvis man går ud fra oktober 1873, var hun stadig kun 17 år, da hun blev gift. Amanda Skellenger fra Museum of Danish America har oplyst, at Charles og Anna blev gift 31. august 1891. Og jf. tællingen fra år 1900: Hvorfor skulle hun på dette tidspunkt lyve sig yngre?

Amanda har videre svaret mig, at hun vil se, hvad hun kan finde m.h.t. Annas forældres navne (måske oplyst i forbindelse med vielsen) og Annas videre skæbne.
Jeg regner med at høre fra Amanda, måske i løbet af en dag eller to.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 636
OBS: Jeg er blevet opmærksom på endnu et forhold ved tællingen fra år 1900. I kolonnen ”Year of Immigration to the United States” er for Charles anført 1889 og for Anna 1890.

Men i den nekrolog over Charles, som blev trykt i en dansksproget avis i Chicago i 1902 (en maskinskrevet kopi findes i vores slægtsbog), er det nævnt, at Charles ”havde opholdt sig her siden midten af 80’erne. Han var først i flere år Vest, bl.a. også i Omaha – men kom til Chicago omkring ’89”.

Det leder mig til at mene, at årstallet i tællingen faktisk angår ankomsten til Chicago og ikke til USA (selvom kolonnen angiveligt angår ankomst til USA). Efter samme logik må anførte 1890 for Annas vedkommende gælde hendes ankomst til Chicago. I så fald er det eneste, tællingen siger om hendes historie, at hun blev født i Danmark i oktober 1873 og ankom til Chicago i 1890. Hun kan være ankommet til USA (f.eks. sammen med sine forældre) i hele perioden fra 1874 til 1890.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com