Nye toldregler, når du returnerer test kits uden for EU. Følg denne vejledning

Startet af Arno Guzek, 26 Mar 2021 - 11:55

Forrige emne - Næste emne

Arno Guzek

I februar blev der indført nye toldregler for breve der sendes udenfor EU.

Hvis brevet indeholder varer (andet end dokumenter og papirer), skal porto købes på online porto, så toldoplysninger kan blive udfyldt elektronisk

Hvis brevet indeholder varer, og der ikke er en elektronisk tolddeklaration, kan brevet blive afvist af modtagerlandet

Dette gælder derfor for returnering af testkits til f.eks. USA og FamilytreeDNA.

Du må IKKE sætte frimærker på den forede kuvert.

Men du SKAL købe et webfrimærke https://portal.postnord.com/onlineporto/ og vælg så USA og vælg så varer.

Udfyld afsender og modtager og som en sikkerhed for at du ikke får pakken/brevet retur så brug et minut på at udfylde Tolddeklaration, når du alligevel er på siden.

Selvom det af Postnords hjemmeside fremgår, at reglen om Tolddeklaration ikke gælder private, så har jeg oplevet at få returneret testkittet og dermed et par måneders forsinkelse med afventning på at testkit kom til USA, rykning hos testfirma, afventning og så dukkede brevet op igen hos mig, netop fordi tolddeklarationen ikke var på brevet.

Bevares jeg får fremsendt et nyt kit, kvit og frit men jeg skal dog betale porto endnu engang til returnering af kit.

Så derfor

Udfyld Type af eksport med sample
Udfyld toldværdi med $
Udfyld Antal 1 stk
Udfyld Vægt som du køber porto til
Udfyld beskrivelse genealogy kit
Udfyld varens oprindelsesland USA
Udfyld HS tarifnummer 7010.90.05.40
Udfyld Toldværdi 2$

Vælg tilføj Tolddeklaration og betal og udprint enten hjemme på egen printer eller på Postnord posthus med printer.

Det tog måske 2 minutters ekstra arbejde, men så er alle formalia i orden, så selv en afløser på importtoldkontoret i USA er klar over. at brevet/pakken bare skal videre til testvirksomheden.

Og skulle du finde på at sende andre pakker uden for EU herunder USA og England, så skal denne procedure jo også anvendes her, dog med et andet tarifnummer.

Her er nyheden fra Postnords hjemmeside

Nye regler for breve til lande uden for EU
2021-02-11 11:17
Der er kommet nye internationale regler for breve, der sendes med varer eller gaver til lande uden for EU.

De internationale regler vedrørende toldbehandling er blevet skærpet på brevområdet. Det betyder, at man ikke længere blot kan sende et brev, der indeholder en gave eller en vare, uden at der medfølger elektronisk tolddokumentation, tilhørende stregkode og fysisk identificerbar tolddeklaration. Dette gælder både for private afsendere og virksomheder.

Kort fortalt betyder det, at man ikke længere kan sende sit brev afsted til udlandet med frimærker på, som tidligere, hvis det indeholder en gave eller en vare. I stedet opfordrer vi til, at portoen købes online på vores hjemmeside. Her hjælper vi afsenderen med at få udfyldt de nødvendige dokumenter, ligesom vi sikrer, at der kommer en stregkode på brevet. 

De nye regler gælder til alle destinationer i udlandet, som er uden for EU. Her kan du se en liste over EU-lande.

Hvis forsendelserne ikke lever op til ovenstående krav, så er der en risiko for, at modtagerlandet returnerer forsendelsen. Men hvis du køber portoen til dit brev i vores Online Porto, så vil forsendelsen altid leve op til de internationale krav.

Quickguide til de nye regler:
Hvis brevet indeholder en vare eller en gave, så skal porto købes online
Når du køber din porto online, så husk at angive at du sender en vare, og husk at angive korrekte toldoplysninger, når du bliver bedt om det
Du vil til slut få en færdig label, du kan udskrive på din printer og sætte på brevet. Den udskrevne label sikrer, at brevet kommer hurtigst muligt frem, og du undgår, at brevet returneres på grund af mangelfulde toldoplysninger
Du kan også få din label udskrevet på posthuset. Når du er færdig med at indtaste oplysninger i vores Online Porto vil du modtage en QR-kode i din e-mail. Den viser du bare på posthuset, og så printer de din label ud.
Aflever brevet på posthuset eller i en postkasse.
Hvis brevet er et postkort eller indeholder et dokument, så sæt et frimærke på eller skriv en portokode på det – helt som normalt
Du kan købe en portokode via PostNord Appen eller via vores Online Porto
Husk at mærke brevet Prioritaire (eventuelt blot med håndskrift), så kommer det hurtigere frem
Aflever brevet på posthuset eller i en postkasse.
Har du flere spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte kundeservice på telefon 70 70 70 30. Vi svarer alle hverdage fra 8.00-19.00.









Niels Bach-Lauritsen

God og fyldig vejledning.
Ville dog nok være smart af FamilyTree at lade europæiske kunder sende returkit til en adresse indenfor EU for ikke at tabe markedsandele. I år har jeg sendt tests til Ancestry og LivingDNA. Begge leverer "prepaid international" svarkuvert til henholdsvis Irland og Danmark, så man ikke skal bekymre sig om toldregler og udprint.