HJÆLP til identifikation af PEDER ANDERSØN WERØ & TRINE LARESDATER TONSBERG

Startet af 10478, 22 Mar 2021 - 20:20

Forrige emne - Næste emne

10478

På et lågkrus af sølv udført af mester Niels Enevoldsen i København 1663 er der på midten af låget er indgraveret et dobbeltvåben for de to slægter Atke og Draguns omgivet af følgende inskription: "KARSTEN HANSEN ATKE – HEILVIG DIRICHS DATTER DRAGVNS 1666".

I bunden af kruset er omkring år 1700 i en cirkel indgraveret: "PEDER ANDERSØN WERØ – TRINE LARESDATER TONSBERG".

De to førstnævnte slægter Atke og Draguns er veldokumenteret, men det har ikke været muligt at identificere de i bunden indgraverede personnavne. Navnene "Werø" og "Tonsberg", kunne lyde som norske stednavne. Der findes en slægt "Tonsberg" fra Nørlem Sogn i Ringkøbing Amt, som i 1992 har udgivet en slægtsbog: "Slægten Tonsberg fra Nørlem Sogn, Skodborg Herred," 1992. Denne er efterset uden resultat. "Tonsberg" optræder først som slægtsnavn fra begyndelsen af 1800-tallet.

Jeg vil være meget taknemmelig for hjælp til identifikationen. På forhånd tak. Mvh. Niels Arthur Andersen - naa@naa-law.dk