Claus Jacobsen blev borger i Nakskov i 1689 og købte hus 12 dage efter med farbroderen Anders Nielsen Rostoch (borger i 1669) og Niels Lauridsen Galde som vidner. I Giertrud Andersdatter Rostockers skifte i 1719 nævnes Niels Jacobsen og og Iver Rostocker, begge på Langeland, som brødre til Claus og Jens Nielsen Galde (borger i 1689) som hans fætter.
I skiftet efter Niels Lauridsen Galdes hustru Karen Clausdatter i 1668 nævnes hendes søster Johanne, som jeg gætter på var mor til Claus Jacobsen (som fik to piger der blev kaldt Johanne).
Desuden optræder i en skatteligning i 1672 en brodersøn til Anders ved navn Niels Lauridsen, som går i skole.
Dvs Rostockerne kunne hænge således sammen
1 Niels
-2 Anders Nielsen Rostocker + Karen Hansdatter
—3 Giertrud Andersdatter Rostocker
-2 Laurids Nielsen
—3 Niels Lauridsen
-2 Jacob Nielsen + Johanne Clausdatter
—3 Iver Jacobsen Rostocker
—3 Niels Jacobsen
—3 Claus Jacobsen + Catrine Sophia Marcusdatter
Flere data og dokumentation kan ses på min hjemmeside
https://hippogrif.dk/tng (log ind som gæst og se Mest Eftersøgte).
Jeg håber nogen her har flere oplysninger om Rostockerne, hvor de kom fra og hvor Rostocker (til)navnet stammer fra. Også oplysninger om Niels Lauridsen Galde og hans kone er meget velkomne.