Er min dømte far min far?

Startet af Preben Koefoed, 07 Mar 2021 - 21:00

Forrige emne - Næste emne

Preben Koefoed

Hej

Jeg er adopteret og har fået foretaget en dnatest, bl.a. for at finde ud af hvem af de to, der blev udpeget til at være min biologiske far, er den rigtige.

Den ene (og ham der blev dømt i 1950), har ingen levende søskende (de var 2 piger og 2 drenge) tilbage. Drengene fik ingen yderligere børn ud over mig. De 2 piger fik 4 børn. Den ene 2 drenge og den anden 2 piger.

Så er 100.000 kr spørgsmålet - kan jeg bruge nogle af disse fætre/kusiners DNA til at stedfæste hvorfra jeg kommer???

Jeg mener at have læst, at det skal være i den madlige lige linje bagud for at være 100% sikker. Har det sin rigtighed??

Med venlig hilsen

Preben Koefoed

Anders M. Petersen

Hej Preben!

Det har du delvist forstået korrekt - og så alligevel ikke.

Det er korrekt at for en Y-DNA test er det kun de mandlige lige linjer der duer. Men jeg antager at du har fået taget en autosomal DNA test (Family Finder eller MyHeritage) og så længe vi holder os inden for 3-4 generationer og et evt. slægtskab via din mor kan udelukkes, så kan du sagtens teste en fætter eller kusine via din far med Family Finder eller MyHeritage og få bekræftet at han er den rette biologiske far.

Som du kan se her, så burde du have et match med dine kusiner på mellem 156 og 979 cM, da de er "Half 1C": https://dnapainter.com/tools/sharedcmv4
Dette uanset om forbindelsen går via en faster eller en onkel - så længe at du kan udelukke et hypotetisk samtidigt nært slægtskab via din mor.

Så det er bare at gå i gang - og det vil give vished!

Hilsen
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Preben Koefoed

Hej Anders

Så er det jo bare og komme i gang :-).

Tusind tak for hjælpen.

mvh Preben

Anders M. Petersen

Hej Preben!

Hvis du selv allerede har taget Family Finder hos FTDNA, så kan du lige akkurat søndagen ud få 30$ rabat på Family Finder med rabatkoden RTCTFF, så du kun betaler 49$ + 10$ i porto.
Du kan jo bestille hjem til dig selv og sende videre, når du har lavet en aftale med en tester.

Hilsen Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Preben Koefoed

Hej Anders

Hvad så når jeg har brugt MyHeritage?
 
Jeg modtager så materialet og sender det videre til min "biologiske" fætter, og han sender det så videre, men hvad sker der så herefter?
Jeg får selvfølgelig svar fra MyHeritage, og hvordan skal jeg så bruge det? De (MyHeritage) sammenligner vel ikke dataerne på min og hans dataer?

mvh Preben

Anders M. Petersen

Hej Preben

Hvis du selv er på MyHeritage, så køb endeligt den ekstra test dér - vent evt til der er tilbud igen.

Hvordan det rent praktisk fungerer hos MyHeritage aner jeg ikke, da jeg ikke selv tester der. Jeg antager at du bestiller testen og knytter den til en person på træet. Du får svar fra MyHeritage, når resultatet foreligger og kan så se matches m.m. fra din profil.

Hilsen Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm