Din emailadresse kan ikke 'høstes' af spam-robotter

Startet af Mette Fløjborg, 20 Sep 2010 - 18:00

Forrige emne - Næste emne

Mette Fløjborg

Kære medlemmer

Medlemmerne kan søge hinanden på siden http://www.slaegtogdata.dk/foreningen/medlemmerne.  Et søgesvar viser medlemmets navn, postnummer, email, hjemmeside og forskningsinteresser. Alt kommer fra din medlemsprofil på MIN SIDE. (se eksempel på søgesvar, billede 1)

Har du skrevet et indlæg i forum, vil der blive vist en lille kuvert til venstre for indlægget, så de andre medlemmer kan svare dig direkte i en email (se eksempel, billede 2)

Begge eksempler ovenfor er lukkede sider kun for medlemmer. Det betyder, at den viste emailadresse ikke kan 'høstes' af spam-robotter, da den ikke ligger frit på Internet men på lukkede sider.

Hvis du ikke ønsker, at de andre medlemmer skal kunne finde dig i en søgning eller se den lille kuvert i forum, kan du gøre følgende: Væg i øverste højre hjørne MIN SIDE. Et stykke nede i medlemsprofilen finder du 'Vis i søgninger'. Hvis du fjerner hakket her, kan andre ikke finde dig i søgninger, og den lille kuvert ud for et forumindlæg vil ikke blive vist for andre (se eksempel, billede 3).


[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Mette Fløjborg
www.flojborg.dk

Ove Blach

Hej.

1.   De gennemsøger nettet efter @-tegnet. Når de finder den, ved de, at de har fat i en mailadresse. Spammere og it-kriminelle bruger avancerede værktøjer til at scanne nettet og høste mailadresser. Så hvis du har lagt din mailadresse ud på en hjemmeside, der er tilgængelig for alle, så er det meget sandsynligt, at en spammer vil finde den med en af sine robotter.
2.   De er gode til at gætte - og gætter rigtig meget. It-kriminelle bruger forskellige værktøjer til at generere almindelige brugernavne og parre dem med de mest almindelige maildomæner - eksempelvis gmail.com og hotmail.com. Disse værktøjer svarer til dem, som de bruger til at knække kodeord - og de virker desværre.
Og hvis de så bare gætter, og du svarer eller forsøger at få dem til at stoppe, så ved de, at mailadressen er gyldig, og har en person i den anden ende.
MVH Ove Blach 9240
ogb@mail.tele.dk http://www.o-blach.dk

Mette Fløjborg

God pointe, Ove. Men som jeg skrev nedenfor: Vi lægger faktisk ingen 'snabler' ud på nettet, men kun i et LUKKET miljø på hjemmesiden, der kun kan ses af medlemmer, der er logget ind. Dvs. spam-robotten skal være medlem for at finde os. Selve medlemskabet er en proces i flere dele - for det første skal man betale - det gider spamrobotter ikke - og for det andet skal man bekræfte sin identitet via en email.

Derfor kan I alle være helt trygge ved metoden.
Venlig hilsen
Mette
www.banditter.dk
www.dsodense.dk
www.faesterogskifter.dk
www.gotisk.dk

J.P. Lieberkind

#3
Bortset lige fra at det ikke fungerer. Ikke-betalende men registrerede brugere kan godt se email-adressen (hvis man altså ikke har skjult den via profilsiden - en process der i øvrigt kan tage time- hvis ikke dagevis. Fungerer plone og smf bare dårligt sammen, skal de synkroniseres manuelt, eller hvorfor denne forsinkelse?)

Ove Blach

Hej.

CitatGod pointe, Ove.

Det er fra en mail som jeg får når der er en ny virus eller andet i farvandet som man skal tage sig i agt for.
MVH Ove Blach 9240
ogb@mail.tele.dk http://www.o-blach.dk