Efterlyser Johanne Hansdatter, Horne Sogn, Fyn, sidste halvdel af 1700-tallet

Startet af Karsten Jacobsen, 27 Feb 2021 - 08:06

Forrige emne - Næste emne

Karsten Jacobsen

Johanne Hansdatter bliver enke efter Morten Rasmussen Smed i 1773 og gifter sig i november 1773 med smed Jens Nielsen, men jeg savner oplysninger om Johannes forældre, fødsel/dåb, dødsdag og -sted samt evt. andet der kunne dukke op. Skiftet efter Morten tyder på, at hun er født i Ullerslef (Ullerslev Sogn velsagtens).

Kan du hitte hende? (Brylluppet med Morten og skiftet efter ham har jeg).

Venlig hilsen
Karsten

Karsten Jacobsen

Er det den rigtige Johanne, der dør i 1828, på dette link:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22062153#456814,81702870
- er hun født omkring 1754. Enkemanden hedder Jens Nielsen. Skiftet efter Johanne kalder ham Jens Nielsen Kleiner. Tilnavn kleiner refererer vel til smed (kleinsmed), Jens Nielsens erhverv ved vielsen.

Johanne Hansdatter Horne   07-06-1828 VII-301b (304) ~ indsidder Jens Nielsen Kleiner
Peder Jensen, 41 år indsidder i Horne
Hans Jensen, 38 år indsidder i Horne
Niels Jensen, 36 år indsidder i Horne
Jørgen Jensen, 32 år indsidder i Horne
Jacob Jensen, 29 år indsidder i Horne                                                                                    
Hvedholm godsarkiv skifteprotokol 1719-1850   

Venlig hilsen
Karsten

Karin Jørgensen


Karin Jørgensen

Jeg glemte opslaget
Hans   Hansen   bødker   Horne mark   Horne   11-11-1843,   VIII-336b (344)   enke efter Anne Kirstine Hansdatter i Horne, 09-01-1835, VII-586 (590)
til huse hos husmand Hans Andersen, men nu hos indsidder Jørgen Hansen i Bøjden.
Testamente 28-12-1818.
Hans arvinger:
helsøster + Johanne Hansdatter ~ + Jens Andersen Kleiner
Peder Jensen, 56 år indsidder i Horne
Hans Jensen, 54 år jordløs husmand i Horne
Niels Jensen, 52 år indsidder i Bjerne
Jørgen Jensen, indsidder i Horne
Jacob Jensen, 44 år indsidder i Bjerne
helsøster + Karen Hansdatter, en datter uden ægteskab
Maren Jeppesdatter ~ husmand Peder Iversen i Horne, 71 år
Konens arvinger:
helsøster + Johanne Hansdatter ~ + Peder Larsen i Bøjden
Lars Pedersen, 49 år indsidder i Bøjden
Sidsel Pedersdatter ~ selvejerhusmand Hans Hansen i Strandby mark i Hårby,, 37 år
Kirsten Pedersdatter ~ indsidder Jørgen Hansen i Bøjden, 45 år
helsøster Maren Hansdatter ~ indsidder Niels Larsen i Horne, 59 år
helsøster Mette Hansdatter ~ handskemager Breum i Fåborg, 63 år.   Hvedholm godsarkiv skifteprotokol 1719-1850

Karsten Jacobsen

Tusind tak, Karin.

Der er ikke tvivl om, at du har fat i den rigtige Johanne Hansdatter, selv om hendes mand står som Jens Andersen Kleiner i stedet for Jens Nielsen Kleiner, for det er den rigtige Johannes fem sønner, der opremses i dit link og kendes fra hendes eget skifte.

Efter dit opslag vides det nu, at Johanne har en bror Hans og en søster Karen, og sandsynligheden taler for, at hun er fra Horne.

Skiftet efter Johannes første mand talte ellers om Ullerslef (Ullerslev Sogn), men det må være møntet på Jens Nielsen, som hun ægter, og som overtager fæstet.

Der skal altså nu findes en Hans i Horne som er far til en Johanne født ca. 1754, og også far til en Hans og en Karen født i de omkringliggende år., og sikkert også gift deromkring.

Venlig hilsen
Karsten 

Karsten Jacobsen

Nu bliver det lidt rodet. Endnu en Hans Hansen og også Bødker. De to Hans Hansen'er kunne være far og søn, en kraftig indikation er samme erhverv.

Imod taler, at der er ingen Hans Hansen nævnes som søn i nedennævnte skifte. Til gengæld er der både søster Karen og søster Johanne - navne fra Karins skifte - men desværre et yderligere søskendemylder. Men 25-årige Johanne nedenfor matcher aldersmæssigt med 74-årige Johanne, død 1828 - og enke efter Jens Nielsen Kleiner...?!

Hans   Hansen bødker Nørreballe Horne   31-03-1789 IV-337 (343) ~ Else Pedersdatter, værge gårdmand Peder Jørgensen
Johanne Hansdatter, 25 år
Karen Hansdatter, 22 år
Anne Kirstine Hansdatter, 19 år
Maren Hansdatter, 13 år
Mette Hansdatter, 9 år
Formynder morbror skoleholder Svend Pedersen i Horne                                                    
Hvedholm godsarkiv skifteprotokol 1719-1850

Venlig hilsen
Karsten

Karsten Jacobsen

Jeg lukker denne eftersøgning, idet mystikken breder sig:

Nedenfor er Jens Nielsen og Johanne Hansdatter i to folketællinger. Johannes aldre i de to FT er i samklang med hinanden, det samme er Jens Nielsens.

Men parret bliver gift i 1773. Med udgangspunkt i FT'erne betyder det, at han er 13 år(!) ved vielsen?! Samtidig er han anført som smed ved vielsen?! Peder Jensen er parrets ældste, ved vi fra skifte andetsteds på denne tråd, men født omkring 1786, temmelig længe efter en vielse i 1773...!

Skiftet efter Johannes første mand redegør dog klart, at Johanne Hansdatter er hans enke, og at hun gifter sig med Jens Nielsen, som også bliver ny fæster. Samme måned gifter Jens Nielsen Smed sig med Johanne...?!

Min konklusion er, at jeg i virkeligheden søger en ældre Jens Nielsen og (en ældre?) Johanne Hansdatter. Det sker snarest i en ny tråd.

Venlig hilsen
Karsten

Karsten Jacobsen

Den "rigtige" Johanne Hansdatter er død 11/1 1787, 58 år gammel,  og Jens Nielsen Smed gifter sig igen 6/2, blot en måned efter.

Venlig hilsen
Karsten