Forpagterskab

Startet af Lone Røddich Thøgersen, 22 Feb 2021 - 12:43

Forrige emne - Næste emne

Lone Røddich Thøgersen

En af mine aner, Niels Bødker Thøgersen født den 25 juni 1892, drev som forpagter i 1925 en større gård "Gudensøgard", beliggende ved Ry. Fem år senere, i 1930, er han boelsmand ved et mindre brug på Toustrup Mark. Oplysningerne er fundet i folketællingerne. Samme år, 1930, vælger han livet fra.
Mit spørgsmål er nu om jeg har mulighed for at finde ud af, hvorfor han ophørte med forpagtningen af Gudensøgård. Og om hans endeligt kan sættes i relation hertil.
Lone Røddich Thøgersen   

Britta Hansen

#1
Der kan være supplerende oplysninger i dødsattesten

13. april 1930 Dallerup, Gjern, Skanderborg

Dødsattesten - se også bagsiden af attesten
- - -
Der er formentlig åremål på en forpagtningskontrakt; måske kontrakten blev misligholdt eller ejeren ville selv drive landbruget. Eller gården blev solgt.
Hvem ejede ejendommen, og hvem boede der efterfølgende - en ny forpagter/en ny ejer?

Prøv også at undersøge ejendommen i  i tingbogen
Gudensøgården hedder gården.
matr.nr. 29a Rye Nørreskov, Gl. Rye m.fl.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

#2
Der var noget der ikke stemte med hensyn til matr.nr. på boliga siden.

Ejendommen Gudensøgård (Heinæsgården) er matr.nr. 24a m.fl. Gl. Rye
Ejendommens blad i Tingbogen

Ældre blad på ejendommen i Silkeborg Byfoged-Silkeborg Birkedommer Realregister

Her ser du nogle fine luftfotos af ejendommen - dog fra 1950'erne. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto

Skråfoto af ejendommen fra 2019
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Lone Røddich Thøgersen

Tusind tak for hjælpen. Det vil jeg med interesse kigge lidt nærmere på. Dødsattesten havde jeg kendskab til, også bagsiden. Ejendommens blad er nyt for mig, ligesom jeg aldrig har set billeder af gården - spændende.