Konvertering til jødedommen i 1870´erne.

Startet af Anni Bruhn Johansen, 18 Nov 2016 - 08:23

Forrige emne - Næste emne

Anni Bruhn Johansen

Hej forum.

Er der nogen, som kan fortælle mig, hvor man kan finde det oprindelige navn på en kvinde,
som er konverteret til jødedommen før 1775 (hendes vielse), hvor hun står noteret med
et jødisk navn?

Naomi Abraham Meyer er født Nielsen i Rønne, Bornholm - ca. 1847/1848.
Hun bliver viet 28/4 1875 i Mosaisk Trossamfund, København til Vilhelm Wulff Meyer.
Ved vielsen står intet om hendes forældre eller fødselsdato - kun at hun er 28 år.
Forloverne er begge en Meyer.
I folketællinger 1880 og 1890 i Kbh. står kun alder.
I Politiets mandtaller står også kun hendes alder.
Hun dør 2/4 1891 på bopælen og ved skiftet står intet om hendes forældre,
- kun hvor mange børn hun efterlader.
Hun når altså ikke at være indført i Politiets registerblade.
I Daisy under "mosaisk" kan jeg ikke finde nogen arkivalier, som kunne hjælpe
med at finde hendes dåbsnavn eller protokoller over tilkomne til jødedommen.

I kirkebogen for Rønne:
I 1847 døbes 3 Nielsen-piger, i 1848 døbes 3 Nielsen-piger og 1849 døbes 2 Nielsen-piger,
og der er ingen, der hedde Naomi.
Ved dåbsindføringen står ingen steder noget om ændret fornavn.

Det hele drejer sig om at finde hendes forældre i Rønne på Bornholm og slægten bagud.


Jeg håber, at der er nogle, der har lidt erfaring med mosaisk trossamfund, som kan hjælpe.


Med venlig hilsen
Anni Johansen


Jesper Skov

Hej

Jeg kan ikke svare på det med om konverteringen til jødedommen er noteret noget sted, men hvis man ser på følgende pige:

Nicoline Margrethe Nielsen

Født 7. maj 1846 i Rønne
Far: Hans Peder Christian Nielsen (død 1879 i Rønne)
Mor: Marine Kirstine Kofoed (død 1893 i Rønne)
1873 maj: Salviegade 12, 27 år, Dameskrædder
1873 sep: Salviegade 12, 26 år, Ugift mor til Agnes Mariane Nielsen (Holmens Sogn)
1873 nov: St. Kongensgade 83, 27 år, Håndarbejde
1874 maj: St. Kongensgade 83, 27 år, Syning
1874 nov: St. Kongensgade 83, 28 år, Sypige


Naomi kaldes desuden Nanomi Margrethe her og Nicoline i en anden tællingen, så mon ikke ... ?


Det passer bare ikke så godt med, at manden siger hun ingen andre børn har ved hendes død, for Agnes Mariane bliver både voksen og gift i Rønne.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Anni Bruhn Johansen

Hej Jesper.

Tusind tak for dit store arbejde med at finde den "oprindelige" Naomi Abraham Nielsen.

Jeg tror at sandsynligheden for at du har ret i din antagelse er meget stor.

Jeg har forsøgt at registrere alle piger i Rønne, som er født i 1847-1849,
men jeg havde ikke 1846 inde i billedet.

Ved Naomis død 2/4 1891 er hun 44 år, men da din Nielsen-pige er født i maj,
er hun lige ved at være 45 år, så det passer også med flere af de angive år,
som hun har ved diverse oplysninger før 1891, at hun kunne være født i 1846.
Hun får for øvrigt en søster 7/2 1848.

Du har ret i, at det eneste, der ikke passer er, at hun har fået en datter med en sømand
i september 1873, som fortsat lever ved hende død og skifte.

I skiftet står:
"- Min Hustru har ikke været i andet Ægteskab end med mig og hendes eneste Livsarvinger
ere 9 i vort Ægteskab fødte Børn -".


Måske har hun fortiet dette barn (det har jeg set før i slægten).
Da Agnes lever og er gift i Rønne, og da hendes mormor er fadder, kunne det tænkes,
at hun bor hos sin mormor på Bornholm, så hun ikke ser sin mor efter det jødiske ægteskab.

Igen tak for din store indsats.

Jeg går videre med alle dine oplysninger.

VH Anni.






Christian Grøndberg

Kunne det tænkes, at pigen af den ene eller anden grund slet ikke er arveberettiget?

Nu er reglerne for arv ændret flere gange i tidens løb, og jeg er ikke skarp i disse paragraffer, men jeg tænker fraskrivning af arv eller bortadoption eller andet i den dur.

Med venlig hilsen
Christian

Anni Bruhn Johansen

Hej Christian.

Jeg ved heller ikke så meget om arv gennem tiderne, men Agnes, hvis mormor kom
til København for at være fadder til hende, tog hende i pleje i Rønne - i hvert fald indtil FT 1890.

Mormoderen dør 17/6 1893 i Rønne.

Jeg ved ikke, om det rent juridisk er muligt at "glemme" eller "gemme" sit uægte barn
for en senere ægtefælle og dermed også ved skiftet.
Jeg mener, at skifteretten får besked fra den afdødes nærmeste (her ægtefællen),
hvilke efterladte, der er tilbage i familien, som kunne være arvinger.


VH og tak for dit input.
Anni Johansen


Lisbeth Holm-Jensen

Hej Anni
Jeg er ret nysgerrig på om du fandt ud af noget ang. slægt bagud efter Naomi Abraham Nielsen. Hun er min tip-oldemor.