Vil man kunne finde noget om den historie i lægdsrullen?

Startet af Helen Jepsen, 11 Jan 2021 - 18:42

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

I konrad Understrups bog om Sinding sogn står følgende:

Derefter fik Sønnen, Niels Larsen, Gaarden, og kaldtes jo altid Niels Stensberg, han var Soldat fra 1807—
14 og laa i Rendsborg. 1 de 7 Aar havde han Orlov 2
Gange og gik paa sin Fod hjem og tilbage. Han var 3
Alen høj, og hans Sønnesøn, Lars Søvndal Pedersen,
fortæller, at han maalte ham tit med sin hvide Knortestok, men Lars naaede ikke at blive saa høj som Stokken, inden Bedstefaderen døde, dog blev han 68 Tommer
og Gardist. Gamle Folk i Sinding har fortalt om Niels
Stensberg, at naar han kom gaaende til Kirken, var han
iført Jakke, Knæbukser, blaa Hoser og Træsko. Naar saa
Folk, der stod ved Kirken eller Kirkegaardsdiget (man kom
gerne tidligt), saa ham, sagde gerne en med et lunt Blink
i Øjet: Naa der har vi skam Niels Stenberg, saa kommer
vi snart til Rendsborg! Og Tilhørerne kom baade til
Rendsborg og mange andre Steder.


Niels Larsen er døbt 6.september 1778 i Sønderlund i Sinding sogn, Ringkøbing amt.

Vil man kunne finde noget, der kan belyse historien om Rendsborg i lægdsrullen, og kan man overhovedet finde ham i lægdsrullen?
Niels Larsen levede resten af livet i Sinding.
Venlig hilsen
Helen Jepsen

Ole Ingvordsen


Helen Jepsen

Hej Ole
Tusind tak for oplysningerne og besværet.
Det er den rigtige Niels, søn af Laurs Christensen.
Med hensyn til årstallene, så kan det jo være, at gamle folk i Sinding, der har overleveret fortællingerne
til Konrad Understrup (skrevet i 1917) ikke har husket rigtigt.

Jeg bliver i tvivl om, hvor længe han var soldat.
Iet sidste link https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481031#18648,1151246
står der, at han fik afsked i 1826.
Desværre kan  jeg ikke tyde det, der står i sidste kolonne
..1809 ........3/B ....
med 2 ........ Gaardmand. Jeg har forsøgt med opslag i lægdsrulle forkortelser!
I et af linkene står der, at han har fået skøde på gården. Det passer!

Hvis jeg forstår det rigtigt, så har han været soldat fra 1801 til 1809. Men har han så været til rådighed til 1826?

Venlig hilsen Helen

Ole Ingvordsen

Hej

Han har næppe været indkaldt længere end til 1807, hvor der ved sessionen 1807 står at han
ikke skal møde uden speciel befaling.
I 1809 overføres han som udtjent ved 2 Jyske Regiment til Fynske infanteriregiments 3. Bataljon som er en ren reservebataljon, som højest er indkaldt få dage om året, så selvom han først får sin afsked i 1826 har han sikkert kun gjort reel tjeneste til 1807.

Venlig hilsen
Ole

Helen Jepsen

Tak for hjælpen.
Selv om han "kun" gjorde tjeneste til 1807, var det længe at være væk hjemmefra!
Det var en pæn tur han åbenbart har taget fra Rendsborg til Sinding. Det er en skam, at han ikke har skrevet sine
oplevelser på turen!
Venlig hilsen Helen