Transport, før lyset blev opfundet.

[Hugo Olsen]

Er meget imponeret over hvordan folk fik Arbejde på Gårdene i 1700-1800 tallet.
Hvordan søgte Gårdene efter hjælp.
Og hvor søgte de henne. Hvordan var kommunikationen dengang
Og hvordan fik de fat i Karlene, ved nogle hvordan og hvorledes de fik fat i hinanden.
Nogle kom jo langt væk fra.
Hvordan kom de frem.
Det er ikke Naver, jeg tænker på.
Min egen Tipoldefar Rejste selv over 50 Km. For at Arbejde.
Mødte min Tipoldemor. Og De rejste igen Ca 70 Km. (Med to børn)
For at finde deres Stå-sted.
Ps. (Det tager Ca 14 timer.) På gå-ben.
Kan kun sige godt Gå-et.
MVH. Olsen

[Inger Buchard]

Jeg har i området syd for Aabenraa fundet flere landarbejdere og piger fra egnen nordvest for Ringkøbing; nogle bliver gift lokalt, andre tager hjem igen.
Min forestilling er, at det er kæde-indvandring; når den ene vender hjem til Ringkøbing amt, medbringer han gode råd om, hvor man kan tage tjeneste, hvor man kan lære nyt, hvor forholdene er nogenlunde ordentlige, osv. Det var vigtigt for kommende gårdmænd at lære ager- og kvægdrift i det østslesvigske godslandskab - og pigerne skulle gerne lære mere om mejeriarbejdet.
Desuden har man jo kunnet skrive brev hjem om de samme emner.
Der var god transport af information mellem egnene via studedrivere og handelsfolk, der jo kom langt omkring. Markedsbesøg gav også fjernkontakter. Markederne omkring skiftedagene fungerede vel som arbejdsformidling for dem, der tog af sted uden forhåndsaftale.
Og det at flytte sig til fods var jo ikke en uovervindelig opgave; man havde det med sig, som man kunne bære på ryggen, og så kunne man egentlig komme langt på en uge. Vejkroerne undervejs sørgede for husly i dårligt vejr - ellers kunne man vel sove i grøften.

Flyttemønsteret er endnu mere udpræget for godsmejeristernes vedkommende. De flyttede rask væk fra Lolland til Hjørring amt og medbragte måske ovenikøbet selv redskaber, så de må være sejlet over de længere strækninger og have hyret en vogn til kilometrene over land. De medbragte iøvrigt viden om dygtige mejersker, som de senere hentede til det nye arbejdssted, hvis der ikke var kvalificeret arbejdskraft på egnen. Jeg har spekuleret over, hvordan de selv fik en kontakt på så lang afstand, men her tror jeg, at netværket omkring godsejerne sørgede for formidling af tips om ledige og dygtige mejerister. Det er ret typisk, at en ny godsejer skaffer sig dygtige medarbejdere fra den egn, han selv kommer fra - eller hvor en slægtning bor

Inger Buchard

[Hugo Olsen]

Tak til Buchard
Det var også nogenlunde sådan
jeg tænke at det måtte forgå.
Og det virker som en god forklaring.
Mvh.
Olsen