Artikel om Poul Pedersen Smed og Y-DNA, Slægtsforskeren #4 fra 2020

Startet af Anders M. Petersen, 17 Dec 2020 - 22:07

Forrige emne - Næste emne

Anders M. Petersen

Det nye nummer af Slægtsforskeren er på vej ud til medlemmerne og i bladet er der bl.a. en artikel om Y-DNA og Poul Pedersen Smed fra Mors.

Jeg opretter lige en tråd her til diskussion af artiklen, hvor jeg vil svare på eventuelle spørgsmål.
Ligeledes er teorier om Poul Pedersen Smeds fædrende ophav velkomne.

Jeg starter lige med et link til Y-DNA profilen på Yfull, så man kan se den helt aktuelle status på matches: https://www.yfull.com/tree/E-A2227/

Jeg vil forsøge at svare så hurtigt som juletravlheden tillader det!
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Anton Blaabjerg

Kære Anders!
Sidst jeg traf Jacob kom jeg vist til at sige, at det kunne vel ikke være så svært at finde hans herkomst. Opfattede vist også smeden som hørende til en lidt yngre generation.
Efterfølgende kikkede jeg lidt på smedens familie - og måtte erkende, at det sørme var sværere end som så.
Da jeg så i kirkebogen, opdagede jeg også den store børnedødelighed. Flokkens navne og faddere synes at pege på et afhængigheds- og/eller tjenesteforhold til folkene på Ejstrup og vist pastoratets præstefamilie. Og første kone synes at knytte an til lidt fremtrædende bondefamilier.
Læste så artiklen, som gav mig vished for tilknytning til den uhyre flittige Hans Engmark, og når han ikke har kunnet finde herkomsten, så bliver det nok svært.
Det ville være rart med kendskab til det, der allerede er fundet om børn og børnebørn. Men det kan jo findes og sammenstilles igen fra kirkebogen, men det ville være lettere at arbejde videre med det allerede fundne. - Artiklen, som jeg straks kastede mig over, stiller også det spørgsmål, at det da ville være rart at kende 3-4 generationer den linje, der går ned til den anden testede person.
Men alt i alt er jeg bange for, at man skal igang med justitsprotokollen for Morsø Nørre og Sønder herreder, hvis man skal videre.
Bedste jule og nytårshilsner! Vi kan håbe på Poul Pedersens herkomst som en kærkommen julegave!
Anton

Anders M. Petersen

Hej Anton!

Mange tak for dit indspark!

Jeg glemte at skrive, at jeg for et stykke tid siden oprettede en tråd til den traditionelle slægtsforskning på Poul Pedersen Smed her: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,162931.0.html

Jeg ved at Hans Engmark selv har gjort et stort arbejde for at skubbe slægten længere tilbage, men heller ikke har fundet Poul Pedersens ophav. Han har dog - ligesom du - bemærket at Poul Pedersen har en tæt forbindelse til Ejstrup.

Hans har bl.a. sendt mig denne liste over Poul Pedersens efterkommere - man konstaterer desværre en høj børnedødelighed:

1. Peder Poulsen 1735-1735
2. Peder Poulsen 1736-1742
3. Jens Poulsen 1740-1742
4. Peder Poulsen 1743-1755
5. Chresten Poulsen 1751-1756
6. Chresten Poulsen 1760-1817 (DNA tester 2's ane)
7. Peder Poulsen 1762-1834
8. Søren Poulsen Bach 1763-1851 (Hans Engmarks ane)
9. Lars Bugge Poulsen 1765-1840
10. Dødfødt barn 1767
11. Christen Poulsen 1772-1779

Med venlig hilsen - og tak for input!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm