Hvad betyder "frisættelse"?

Startet af charlotte w vestergaard, 19 Dec 2020 - 12:36

Forrige emne - Næste emne

charlotte w vestergaard

I min jagt på hvor mine tipoldeforældre Karoline Mogensen og Mogens Christian Mogensen har boet, kan jeg se at de i 1916 er flyttet til Østergade 27 Nykøbing, hvor de kun er i kort tid. De var flyttet fra Bryggergade 3 i Nykøbing Mors.
Da jeg ikke kan finde deres ældste datter Kirstine Marie Mogensen sammen med dem i 1916, ville jeg se om hun så var blevet tilbage i Bryggergade.
Men FT 1916 står der ved deres lejlighed blot "frisættelse". I 1917 da Mogens dør kan jeg se at de er i Bryggergade 3 igen. Og da datteren Kirstine Marie dør i 1918 bor hun også i Bryggergade 3 med sin nyfødte søn (født uden for ægteskab- men han kommer til at hedde Breinholt til efternavn)
Hvad betyder " frisættelse"?
Og hvordan kan jeg finde ud af hvor datteren var i 1916? Jeg ved da hun dør står der hun var tobaksarbejderske, hun havde født en dreng kort tid før sin død.
Og hvordan finder jeg ud af hvad der lå i Østergade 27 i 1916, siden familien boede der?

En anden ting, i 1906 bor børnene i kaarup i tødsø, der står at faderen er midlertidigt i højriis, og moderen i nykøbing. Det yngste barn var på det tidspunkt meget lille, så jeg kunne forestille mig at moderen Karoline måske er indlagt på sygehus, siden hun ikke er sammen med dem. Kan man på nogen måde finde oplysninger om det?

På forhånd tak :-)

John Damm Sørensen

Jeg mener nu, at der står Fortsættelse.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=75538#75538,13325169

På den første side står Bryggergade 1-3 (1/3 er ikke en brøk), hvilket kunne indikere flere skemaer.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=75538#75538,13325166

Hilsen
John

charlotte w vestergaard

tak  ;D ja, det er med at læse det rigtigt