Manglende vielse 1795-1796 muligvis Århus amt

Startet af Inger Sørensen, 29 Sep 2020 - 14:29

Forrige emne - Næste emne

Inger Sørensen

Så har jeg endnu et problem, som jeg håber, nogen kan hjælpe mig med.

Mogens Jensen blev den 07-03-1784 gift med Maria Rasmusdatter i Skejby kirke. De slog sig ned i Lading sogn, hvor Maria fødte dem 5 børn.

Maria døde den 14-01-1795 i Lading sogn.

Den 20-01-1796 fødes barnet Niels Mogensen. Som forældre står der "Mogens Jensen og Kirsten Marie Nielsdatter".

Ved FT1801 er Kirsten også benævnt Nielsdatter og det er hun også ved de øvrige børns fødsler. Kirsten Marie Nielsdatter døde den 07-08-1826 i Lading sogn.

Jeg kan ikke finde vielsen mellem Mogens Jensen og Kirsten Marie Nielsdatter. De må jo være gift ml. 1795-1796. Har kigget i Lading sogn og på Familysearch.

OG - i skiftet efter hende, er hendes efternavn oplyst som Pedersdatter. Der er også forskel i nogle af børnenes alder ift. de børn, jeg har kunnet finde i kirkebogen.

Men da Mogens selv døde i 1829, står alle børn nævnt fra hhv. første og andet ægteskab, hvilket passer med de børn, jeg selv har fundet fra de 2 ægteskaber.

Hvordan kan hun i skiftet hedde Pedersdatter i stedet for Nielsdatter?? Jeg har ikke kunnet finde nogen anden Mogens Jensen i Lading sogn, som får børn med en Kirsten Marie Pedersdatter.


Mvh
Inger Sørensen

Hans Peter Christiansen

Den her?

Sogn: Gylling     Herred: Hads    Amt: Århus
Brudgom: Mogens  Jensen    Opholdssted:
Brud: Kirsten  Pedersdatter    Opholdssted: Lerdrup, Gylling
Vielsesdato: 14. August 1797
Kirkebogens vielsesdata:
Trolovelse: d. 29. Junij  Trolovede Enkemand Mogens Jensen, og Kiersten Pedersdat. af Leerdrup
Vielse: d. 14. August  viede
Arkiv: C 383-2    Folie: 28

http://www.folketimidten.dk/vielsoeg.cgi
Mvh HP

Inger Sørensen

#2
Hej Hans Peter

Tak for forsøget - men kan desværre ikke være dem.

Min Mogens er ved FT1801 i Lading sogn sammen med sin kone Kirsten Marie Nielsdatter.



Mvh
Inger Sørensen

Inger Sørensen

Så har jeg sørme fundet vielsen mellem Mogens Jensen og Kirsten Marie Nielsdatter  :)

De blev gift i Thorsø sogn den 07-07-1795, men hvordan i alverden en enkemand fra Lading sogn i Århus amt og en pige fra Thorsø sogn i Viborg amt finder frem til hinanden - ja, det ved jeg ikke.

Men nu er mit problem i hvert fald løst.

Med venlig hilsen
Inger Sørensen

Elin Madsen

Hej Inger

Så langt er der nu ikke fra Lading til Thorsø. Ad nutidens veje kun 18 km. Måske har de haft fælles bekendte i Hammel, der ligger lige midtvejs  ;)

Venlig hilsen
Elin

Inger Sørensen

Hej Elin

Tænker også det må være noget med bekendte 😀😀

Men i 1795 var vejforholdene jo ikke som i dag, så de 18 km kan have været noget længere dengang. og selv om der "kun" var 18 km, tog man jo ikke lige bilen 🚗🚗😀😀

Mvh Inger Sørensen