Danske Kancelli Supplikker 8D 1792 - 8D 1792 ops. 347

Startet af Jytte Klausen, 06 Dec 2020 - 16:55

Forrige emne - Næste emne

Jytte Klausen


Hej

Jeg håber, der er en venlig person, der vil hjælpe med tydning fra nedenstående link.

Jeg har nu rigtig længe ledt højt og lavt efter oplysninger, der kan give mig et hint om, hvor og hvornår min 3xtip Peter Chr. Berg er født (fra FT 1845 skulle det være i Oslo), og hvor og hvornår han blev gift med Anne Regine Hintz(e).

Nu har jeg så fundet hans ansøgning og kgl. bevilling til at handle med købmandsvarer, men som så mange gange før, har jeg  problemer med at tyde alt, og er bange for jeg overser noget, som kan have betydning for min videre søgning.

Ansøgningen:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981036#271628,51731496

Det er på v. side og har nr. 1780

Det lidt jeg læser yderst fra v:

Cancellie Collegium den 27. september 1792             1780 Peter Christiansen Berg af Østergaard
                                                                              ????? har tjent for sit brød, og ???????????
                                                                              han agter  nu at indgaa ægteskab????????
                                                                              har ikke lært noget haandværk????????

Jeg indsætter også linket fra selve bevillingen, hvis det er muligt at se om, der skulle være oplysninger som ikke er nævnt i ansøgningen:

Danske Kancelli
Fynske og smålandske registre 1792 - 1795 ops. 129 - sagen har nr. 258:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19985208#274170,52473917

På forhånd mange tak for al hjælp.

hilsen
Jytte






Ole Westermann

#1
                   t.h.
1780 Peter Christiansen Berg af Østergaard
i endeel Aar har tient for sit Brød, og med ...-
ter /: om det skulle behøves :/ kan godtgiøre sit upaa-
klagelige Forhold, ansøger, nu han agter at af indlade
sig i Egteskab, at ham maatte forundes, efter
han ikke har lært noget Haandværk, hvormed Brø-
det kan erhverves. - Bevilling athandle med
Chinesiske - Ost- og - Vestindiske Vahre, samt alle in-
denlandske Pruducter >det være sig i Kiøbenhavn eller< i hvilken Kiøbstæd i Siæl-
land eller Fyen, hvor han maatte finde det fored(el-)
agtig at nedsætte sig og tage Borgerskab. -
                   t.v.
Cancellie Collegium den 27 Septembr 1792. 
  bevilges, som sædvanligt, for
  Kiøbenhavn
Under 21 Oct. s.A. har Supplicanten
begiert Bevillingen forandret
til at maatte handle med de om-
melte Vare i Odense, da hans Om-
stændigheder ey tillade ham at ned-
sætte sig i Hovedstaden.
Cancellie Colligium den 6 Nov. 1792
     Bevilges

Bevillingen i sidste link tilføjer ikke noget særligt nyt.

mvh Ole

Ole Westermann

Iflg et register over borgerskaber i Odense får han borgeskab som købmand 5. dec. 1792, men selve protokollen,
hvori ofte fødestedet er angivet, synes desværre bortkommet.

mvh Ole

Jytte Klausen

Hej Ole

Tusind tak - igen - igen for hjælpen.
Jeg har nu den oplysning, at Berg er af Østergård - her har jeg fundet en herregård ved det navn i Kølstrup sogn nordøst for Odense. Så ved jeg også nu, at han påtænker ægteskab. Det er da et lille skridt på vejen.

Også tak for oplysning om borgerskab, men den havde jeg. Jeg har også fundet en protokoloplysning, jeg ved ikke det er den samme, du tænker på, men der desværre ikke oplysning om fødested.:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20118351#279747,54168166

hilsen Jytte