Waterschoutsprotokollen 1764, Kbh., Skibsmand Hans Christensen Bønsøe, sørulle?

Startet af Johannes Bønsøe, 25 Nov 2020 - 15:06

Forrige emne - Næste emne

Johannes Bønsøe

Hej alle,

Hans er opført på venstre side i linket som nr. fem på listen over mandskab, der skal til Vestindien med snaven Eleonora.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19643861#418179,76929092

Hans er enroullered som nr. 1635 i sjællandske distrikt, København by.
Er disse oplysninger nok til at finde ham i en sørulle? Jeg vedhæfter også et link til kirkebogen Vindblæs, Gjerlev, 1762, hvor han er opført øverst til venstre som Hans Christensen Skibsmand    http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=172278&side=40

Med venlig hilsen    Johannes Bønsøe

Johannes Bønsøe

Jeg har forsøgt en gang tidligere med et lignende indlæg, men der er ikke "megen bid" i det med søruller.

Mit dilemma er, at kirkebogen i det sogn Hans kommer fra Vindblæs, Gjerlev har et uforklarligt slip i "Døde": KB 1735-1771 sidste begravelse er 13. juni 1771 - og næste KB 1771-1795 er første begravelse 1.januar 1772.   OG, skifter fra Trudsholm før 1773 er tabt.

Det er årsagen til, at jeg vil lave mange krumspring for at få alle de data, det er muligt at få. Jeg har fra Randers Amtsstue følgende (via FS):

          https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3F8-XZ7J?i=139&cat=516727             Skattehovedbøger

Opsl.130.  Hans ikke i Nebstrup (men kommende svigerfar Jørgen Henriksen bebor de 3 skæpper og 1 fjerdingkar)
opsl. 140.  Hans er nu i Nebstrup
opsl. 149.  Hans er i Nebstrup,   men på opslag 157 19. juli 1777 er det Hans Christensen`s enke, der bebor den lille jordlod.

Så derfor, hvis det på nogen måde er muligt at komme ind i Hans`s personoplysninger i Sørullen, ville jeg blive en glad mand.

Mvh   Johannes Bønsøe     

Mikkel Eide Eriksen

Hej Johannes

De ældre søruller (før den omorganiserede indrullering i 1801) er en meget blandet landhandel. Nogle findes i lokale amts- og distriktsarkiver, andre er i staten. Der er vist også store mangler i det bevarede materiale.

Måske kan du finde ham i disse:
https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?ngid=170578&ngnid=170581&heid=170856&henid=170859 (pakkerne 42 til 50)

De er desværre ikke online.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Johannes Bønsøe

Tak til Mikkel Eide Eriksen.   Jeg vil se om der er noget, jeg kan bruge - du giver mig ikke for megen optimisme..

Mvh   Joannes

Lisbeth Balslev Pallesgaard


Johannes Bønsøe

Jo, det nytter altsammen for det sætter en "ydre ramme"  - og Inger må vel anstændigvis vente i cirka et år efter Hans`s død før hun indgår i nyt ægteskab...
Tak for svaret  Lisbeth Balslev Pallesgaard.

Med venlig hilsen  Johannes

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Lige en tilføjelse: Når der på sørullerne står fx. 1740, kan det godt være at det blot er begyndelsesåret. De bevarede ruller i Kronborg distrikt er nemlig løbende ajourført, således at de ældste ruller dækker perioderne 1743–73 (omskrevet 1758) og 1778–1801 (omskrevret 1780).

Eftersom ovennævnte ruller findes i det centrale arkiv for Søindrulleringen, er det naturligvis også muligt at disse ruller blot er afskrifter af det aktive mandskab i de givne år. Det må komme an på en prøve. Jeg vil selv ved lejlighed se nærmere, men hvem ved hvornår det kan blive.

Se iøvrigt disse forordninger ang. søindrulleringslovgivningen:
1704-12-16 Fr. om Privilegier for Søefolket i Danmark, som sig lade enrollere
1723-03-06 Fr. om Enrolleringen
1726-05-25 Fr. om Søe-Enrolleringens Ophævelse
1739-09-30 Fr. om Privilegier for Søefolket i Danmark, som sig lade enrollere
1743-11-15 Fr. om de Enrolleredes samt andre Undersaatters Indkaldelse til Kongel. Søe-Tieneste
1770-02-01 Fr. om Søe-Enrolleringen i Danmark
1802-01-08 Fr. om Søe-Enrolleringsvæsenet i Dmk
1808-02-26 Fr. om Kystmilicens Indretning i Danmark

De kan bl.a. findes i Schous Forordninger.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Johannes Bønsøe

Hej til alle
Mikkel, tak for dit engagement.  Jeg har skimmet nogle af Schous Forordninger - omfattende, men gode at få forstand af.   

Kan pakkerne fra Rigsarkivet om Søindrullering monstro sendes til arkivet i Viborg?  Hvis søruller er at sidestille med lægdsruller, tvivler jeg på det eftersom RA skriver at de ikke sendes til andre arkiver.   Jeg har ingen erfaring med Daisy, men det kan vel læres.

NIELS Christensen Bønsøe, der er anført som captain i det første link i mit indlæg øverst oppe på siden, er den føste bærer af efternavnet - og derfor en vigtig person i min slægtsforskning.

Med venlig hilsen    Johannes

Erik Boysen

Hej Johannes Bønsøe,

I min database skippere.dk findes NIELS CHRISTENSEN BØNSØE at have opnået borgerskab i København den 4-6-1760 Fødested Mariager.
Det vil sige at han fik lov at sejle ind og ud af København, som skipperlavet forlangte af alle der ønskede de rettigheder.

Hints: Skipperlavets arkiver? (tilgængelig on line) "medlemmer af lavet gennem tiden". Waterschouten omkring 1760
Øresundstolens regnskaber (registreret når skipperne passerede Kronborg for ud eller indgående fra hvor og til hvor og lastens art
Med venlig hilsen
ERIK BOYSEN
www.skippere.dk

OPEN YOUR MIND-USE OPEN SOURCE

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Jeg ved desværre ikke om du kan fjernlåne arkivalierne til Viborg. Reglerne er vist blevet lavet om et par gange siden sidst jeg tjekkede.

Sundtoldsregistrene kan søges herunder. Jeg kan se at Niels Christensen Bonsøe sejlede på Ost- og Vestindien:
http://dietrich.soundtoll.nl/public/names.php?lname=Bonsøe

Han optræder muligvis også under andre stavninger.

Skipperlavets arkivalier findes på AO her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/126

Der er også en del materiale som ikke er scannet, se Daisy:
https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?ngid=823209&ngnid=823212

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Og endnu en ting, jeg læser i protokollen i første indlæg, at Hans er "Tmd" = (Skibs-)Tømmermand, måske har han også været tilknyttet "Holmens faste Stok"? Jeg har ikke lige et overblik over de relevante arkivalier, men prøv Daisy.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Johannes Bønsøe

Hej igen,

Først tak til Erik Boysen for din hurtige respons og tak for dit store arbejde med Skippere.dk, som jeg har brugt flittigt.

N.C. Bønsøe blev gift med enken Rebecca Jørgensdatter - og han døde omkring 1765          https://www.ddd.dda.dk/soeg_oeders.asp    (Søg Bøensoe)

N.C. Bønsøe er fra Vindblæs, Gjerlev ikke så langt fra Mariager - fødselsdato ukendt, men konfirmationsdato er den 17. april 1746 i Vindblæs. Det kan antyde en fødsel omkring 1726-1731.

N.C. Bønsøe fik to sønner med Rebecca - den ene hed Niels Nielsen Bønsøe. Han blev styrmand og dør under meget dramatiske omstændigheder på en rejse fra Bermuda til Danmark.  Her er et link    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21398218#345452,68813229.   Først dør styrmand Niels - og ud af de 22 mand på fregatten
Øllegaard Charlotte er der kun fem tilbage ved indgangen til den engelske kanal!

Og til Mikkel: Tak for opfølgning - jeg har ikke nået at skimme det igennem endnu, men vil gøre det og følge op.     Hans er født i Vindblæs, Gjerlev ved Hadsund - jeg ved at mange af de knægte kom ud at bestille noget lige efter konfirmationen, men det er vel ikke sandsynligt, at han kom med bror Niels til København?? Den tanke har slet ikke strejfet mig.

Tak til jer begge - og gode hilsner   Johannes

Johannes Bønsøe

Og,  Mikkel,  Skipperlavets  regnskab viser, at N.C. Bønsøe betalte i 1764   (Jeg havde fundet et link, men et forkert dukkede op, så det er slettet..sorry)

Sikke meget materiale der er kommet at arbejde med.

Og, den Bønsøe  der sejlede på Ostindien er Niels Christian Bønsøe, en nevø til Niels Christensen Bønsøe - og han er også født i Vindblæs, Gjerlev.

Mvh   Johannes

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

En rigtig skipperslægt! :)

Jeg kan godt forestille mig, at Hans har fulgt storebror til København efter sin konfirmation for at blive lært op i faget. De arbejdede jo også sammen senere.

Meld iøvrigt gerne tilbage om sørullerne kunne bruges, når du engang får lejlighed til at kigge på dem. Jeg vil gøre det samme, hvis jeg kommer dig i forkøbet (men jeg kommer næppe på læsesal i år ;)).

mvh
Mikkel

PS. Sikke en historie med fregatten Øllegaard Charlotte! Den kunne være spændende at læse hvis du engang skriver den op (evt. i Slægtshistorier-forummet)
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Lisbeth Balslev Pallesgaard

Hej,

hvis du stadig har øje på Hans fra Vindblæs...?
På min tur gennem den ældste Vindblæs kb var der pludselig to Hans Skibsmand på samme side - den ene fra Nebstrup, den anden fra Ajstrup.
http://ao.salldata.dk/vis1.php?side=42&bsid=172278&kb=Randers+amt%2C+Gjerlev%2C+Vindbl%C3%A6s%2C+1735-1771%2C+EM%2C+F%C3%B8dte%2C+Konfirmerede%2C+Viede%2C+D%C3%B8de

Venlig Hilsen
Lisbeth Pallesgaard

Johannes Bønsøe

Ja, og Hans Christensen fra Nepstrup er den jeg har regnet mig frem til som 3 x tip - det skete via sønnen Christen Hansen, der tog til København. Hans tvillingbror Jørgen også og endelig broren Peder tog også til Kbh.

Der skete i slutningen af 1700-tallet en stor stagnation i området omkring Hadsund, skovene var fældede og stavnsbåndet blev ophævet - samtidig var der, specielt i København, "Den Florissante Periode", hvor mange fra provinsen drog til hovedstaden. Nogle klarede sig godt - andre klarede sig nogenlunde.. København var det store trækplaster.

Og tak Lisbeth.

Mvh  Johannes