Hjælp til at finde et skifte efter Chresten Laursens kone i Nøvling 1818

Startet af Helen Jepsen, 23 Nov 2020 - 15:45

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Jeg håber på hjælp til at finde et skifte efter Chresten Laursens kone Mariane Hansdatter af Egebæk i Nøvling sogn i Hammerum Herred, Ringkøbing amt.
Chresten Laursen skulle have overtaget svigerforældre, Hans Poulsen og Abelone Knudsdatters gård (Egebækgård) da han blev gift med Abelone.
Chresten og Mariane blev gift 19. marts 1802 i https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126208#167409,28109035
nr. 5 fra neden. Her er han nævnt Christen Larsen Stensberg.

Mariane dør 1. marts 1818 (34 år). Der er en oplysning om, at Chresten Laursen havde giftet sig kort efter. (med hvem og hvor?) Jeg har set et sted, at der var en del børn, men det har jeg ikke kontrolleret.
Vielse med den 2. kone har jeg ikke fundet.
Der er en historie om, at han satte det hele over styr, og han døde på Snejbjerg Fattiggård 6. april 1872, 99 år gl.

Chresten har vel også fået skøde på gården, det har jeg helle ikke haft held til at finde.
Hvis det er muligt, at finde noget af det, kunne historien måske bekræftes?
Venlig hilsen
Helen Jepsen





Britta Hansen

Hej Helen

Fandt følgende vedr. ejendommen beliggende Egebækvej 6, Vildbjerg

Realregistret: matr.nr. 5a DEN SYDVESTLIGE DEL, NØVLING
Christen Larsen sælger til Niels Wad Christensen lyst 7.10.1837 – 11_375
Skøde- og panteprotokol – starter højre side nederst.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Helen Jepsen

Hej Britta
Tusind tak for hjælpen.
Han har så været gift nogle år, før han får skøde på gården!
Måske kan det også lykkes at finde skiftet efter den første kone?!
Jeg kan ikke lige nu se om køberen er en slægtning.
De er gift på kryds og tværs i Sinding, så de er lidt besværlige at
holde styr på, men det gør det jo ikke mindre spændende at få det på plads.
venlig hilsen Helen