Hans Hansen født i 1732 i Hostrup, Skast herred, Ribe amt, død i 1774 i Krause,

Startet af Anita Svendsen, 20 Nov 2020 - 07:26

Forrige emne - Næste emne

Anita Svendsen

hej
jeg søger efter de rigtige aner i min familie og det er rigtig svært da der er mange som hed Hans Hansen i Hostrup sogn , jeg ved at hans far hed Hans Jensen desværre var der 2 i sognet som hed det sammen nemlig Hans Jensen i Krause og som fik børn omkring samme tid.

Hans Hansen i mine aner var gift med Dorthe Pedersdatter som senere blev gift med Christen Lauridzen
Dorthe er med i folketælling 1801 i Krause nye, Hostrup sogn, Skast herred, Ribe amt hvor hun bor hos sin søn Hans Hansen og svigerdatter Anne Marie Laustdatter men her hedder Dorthe: Dorthea Christensdatter så måske har hun fået Christensdatter efter hendes 2. ægtemand Christen Lauridzen.
Dorthe Pedersdatter har måske været gift før hun blev gift med Hans Hansen

d. 10-11 1764, Blev Hans Hanssen af Kraunse og Dorthe Pedersdatter af Lunde gift
Hans Hansen døde i 1774.
Kirkebogen døde 1774 :Dom 8 Trinit. Hans Hansen af Kraunse 42 år


deres første barn hed Mette Marie født ca. 9-10 måneder senere i Kraunse. derefter kom:
Hans født d. 30. nov. 1766,  han blev gift med Ane Marie Laustdatter d. 11-2 1797 - de er i vores slægt
Peder født d. 23.-10 1768,
Jens  født d 23-9 ,1770 og
Maren født d. 1-1 1773.

det er meget svært at finde ud af hvem er hvem,  mange hed det samme og man ser dem også står fadder til hinandens børn således troede jeg i første omgang at jeg havde aner til Myrthuegård men det tror jeg ikke at jeg har alligevel

Venlig hilsen
Anita Svendsen / Ølgod

Henning Jørgensen

Hej Anita

Jeg kan desværre ikke umiddelbart give dig svar på dit spørgsmål, men jeg har nogle kommentarer:

Du skriver, at Dorthe Pedersdatter fremgår af folketællingen i 1801, men at hun her er indført som Dorthe Christensdatter. Her vil jeg gerne pointere, at Dorthe Pedersdatter og Dorthe Christensdatter intet har med hinanden at gøre. Hans Hansen købte gården af Christen Lauridsen i 1797, og denne Christen Lauridsen var ikke hans stedfar. Christen Lauridsen var fra Tarm og blev gift i 1785 med Dorthe Christensdatter fra Hostrup. Hun har ikke noget med Dorthe Pedersdatter at gøre (aldersmæssigt vil hun ikke kunne være mor til Hans Hansen).

Hvad er dit argument for, at Hans Hansens forældre skulle være den gamle Hans Hansen og hustru Dorthe Pedersdatter i Kraunse? Jeg skriver ikke, at det ikke var tilfældet, idet deres søn passer aldersmæssigt, men den unge Hans Hansen stammede ikke nødvendigvis fra Hostrup Sogn. Den unge Hans Hansen får ganske vist også en datter, som blever døbt Dorthea, men hun blev sandsynligvis opkaldt efter hans kones mor. Deres ældste datter blev døbt Maren, og derfor er det oplagt, at den unge Hans Hansens mor skulle hedde Maren.

Der er muligvis lidt hjælp at hente ved fadderne. Mange af fadderne ved den yngre Hans Hansens børns dåb er hans kones familie. På et tidspunkt optræder Peder Christensen i Kokspang som fadder. Denne Peder Christensen var gift med Kirsten Hansdatter fra Kraunse. Hendes forældre var Hans Christensen og Maren Nielsdatter i Kraunse. De havde ingen sønner ved navn Hans sammen (heller ikke i Hans Christensens to tidligere ægteskaber var der nogen Hans). Maren Nielsdatter havde dog også være gift tidligere, så måske havde hun en søn ved navn Hans Hansen fra et tidligere ægteskab. Desværre har jeg ikke fundet ud af, hvor denne Maren Nielsdatter stammede fra, men der ligger en mulighed ad denne vej...

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

Anita Svendsen

Nej det kan godt være at jeg har fat i den forkerte familie men jeg har en Peder Hansen født d. 9-3 1813, Sønderhede, Krause, Hostrup sogn, Skast herred, Ribe amt, død d. 19-3 1877 i Sønder Gørding sogn, Gørding herred Ribe amt

jeg har dette fra Kirkebøgerne:

Peder Hansen fra Krause Konfirmeret d,.22-4 1827 i  Alslev kirke

Viede: 1837 i Sønder Gørding: Peder Hansen, 24 aar Mette Kjerstine Nielsdt. 29 aar Gmd. Christen Madsen, Starup 13. maj
Tjenstek. fra Sønderhede, Hostrup s. nu Starup Gø. s. Inds. enke, 1. gang enke, S. Gjørding Hmd. Hans Rasmussren, S. Gjørdin

Mette Kirstine har muligvis været gift før med Christen Lassen han født i 1808 og kom fra Hostrup men det ved jeg ikke med sikkerhed

† 1877 d. 19. april Peter Hansen Aftægtsm. S. Gjørding, enkemand 64

han forældre skulle være Hans Hansen og Ane Marie Laustdatter i følge dette link til kirkebøgen for Hostrup sogn:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=159642&fbclid=IwAR147AlNI2EbNSxKd7Ol-Ei7qYTkbtTxp2zs1cx26pP_dLWJGwtYDmk24NQ#159642,26845265

og igen skulle Hans være søn af Hans Hansen og Dorthe Pedersdatter ????

Venlig hilsen Anita Svendsen



Henning Jørgensen

Hej Anita

Du har utvivlsomt ret i, at Peder Hansens forældre er Hans Hansen og Ane Marie Laustdatter i Kraunse, Hostrup Sogn. Hans Hansen og Dorthe Pedersdatter i Kraunse kan også være forældre til den yngre Hans Hansen. Der er dog ikke noget, som peger direkte derhen - men muligheden er der absolut. I 1787 folketællingen står Dorthe Pedersdatter anført som væver og enke i Kraunse. Hun har kun datteren Maren Hansdatter som hjemmeboende.

Jeg skrev sidst at Ane Marie Laustdatters mor hed Dorthea. Det passer dog ikke. Hendes stedmor hed Dorthea, men hendes rigtige mor hed faktisk Maren. Dvs. Hans Hansen og Ane Marie Laustdatters ældste datter sandsynligvis var opkaldt efter hende. Ane Marie Laustdatters rigtige mor Maren Hansdatter var i øvrigt født på Myrtuegård (datter af Hans Hansen, Myrtuegård).

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen


Anita Svendsen

Tak for svar

Jeg har også Maren Hansdatter som Ane Marie Laustdatters moder,
Maren  Hansdatter født omkring 1746 i Myrthue, Hostrup sogn, Skast herred, Ribe amt , død d. 9-2 1792 i Torup, Alslev sogn, Skast herred, Ribe amt,
MEN jeg har fundet at hun var datter af Hans Frandsen i Myrthue og Birthe Eschesdatter. ??

Maren Hansdatter skulle være blevet gift med Laust Jensen af Torup

jeg har dette fra kirkebøgerne:

Fødte: *1746  Trinit. Hans Frandsens datter i Myrtue *Maren Hansdatter båret til dåben af Madam Langelyth på Wisselbjerg. Christen Fischer i Hostrup, Mads Nielsen i Marbæk, Sl. Jacob Frandsens datter i Hjerting Maren Jacobsdatter og Maren Nielsdatter i Hostrup.
(moderen Birthe Eschesdatter af Myrtue, død 1756) så det stemmer ikke overnes med at hendes far skulle være Hans Hansen

Viede: i Alslev, Hostrup kirkebog:  1767 Onsdag efter pinse. Laust Jensen af Torrup og Maren Hansdatter af Myrtue.

† døde 1792 i Torup, Alslev sogns kirkebog:
Fastelavns søndag Laust Jensens hustru Maren Hansdatter af Torrup 46 år.

og Laust:

*Fødte: 1745 Dom 8 Trinit. Jens Andersens søn i Torrup *Laust Jensen båret af Søren Sørensens hustru ibid Karen Pedersdatter. Niels Hansen af Varde, Hans Poulsen af Janderup, Peder Andersen af Torrup, Ladefogeden på Wisselbjerg Niels Jensen og Christen Tulst fisker ibid. Johanne Poulsdatter af Janderup, Alslev møllers datter Ane Brink og Ane Olesdatter i Kokspanggaard. Død 1818

Viede: 1. gang  i Alslev, Hostrup kirkebog:  1767 Onsdag efter pinse. Laust Jensen af Torrup og Maren Hansdatter af Myrtue.
Viede 2. gang i Alslev sogn: 14 nov. Laust Jensen af Torrup og enken Dorthea Pedersdatter af Alslev

og forvirringen stopper desværre ikke her,  for Ane Marie Laustdatters mand hed Hans Hansen født i 1766 i Krause, Hostrup sogn : 

Fødte: 1766 Dom 1. Advent. Hans Hansens søn af Kraunse Hans Hansen blev båret af Jens Hansen Clemmensens kone. Peder Terkildsens datter af Kraunse, Hans Jensens søn Jens Hansen ibid. Peder Nielsen af Lunde, Hans Hansen af Hjortkær, Kiersten Knudsdatter i Lifstrup.

∞ gift d. 11 feb. 1797 Hans Hansen af Søndergaard i Kraunse og Anne Marie Laustdatter af Torrup. og måske hed Hans mor Dorthe Pedersdatter

for så igen at gå tilbage til Hans Hansen  født i 1732 i Hostrup

Døbte 1732:
Der står:
Samme Dag (samme dag) (Dom.Jud. (Mar. 30)) blef døbt (blev døbt) Hans Jensens Søn (søn) i Kraunse
ved Nafn (ved navn) Hans, baaren af (båret af) Hans Sørensens Kone (kone) ibid Dorthe
Jespersdatter. Faddere vare (vidner var) Hans Frandsen af Myrtue, Hans
Hansen Torp ibid., Tøste Wedstesen af Præstegrd, Christen Fischer
paa Wesselberg, Ane Hansdatter i Hostrup, Maren Truelsd: paa Myrtue
Mette Hansd: i Cogspang (Kokspang), Maren Hansd: af Wesselberg, Ane
Tostensdatter i Krauns.

Kirkebogen for Brøndum-Vester Nebel 1755-1777, opslag 37 øverst til højre:

1764, Oktober 11te Bleve troelovede (var forlovet) Hans Hanssen af Kraunse og Dorthe Pedersdatter af Lunde
Ægteviede (gift) den 10. nov.

det er jo så på Hans Hansens ( født i 1766) side og ikke Ane Marie Laustdatters side som førte tilbage til Myrthuegård.

Det kan sagtens være at jeg roder rund i det man jeg har meget svært ved at finde rundt i denne families aner

Venlig hilsen
Anita Svendsen















Henning Jørgensen

Hej Anita

Jeg beklager. Det var mig, der forvirrede sidste gang, idet jeg skrev Hans Hansen, Myrtuegård, i stedet for Hans Frandsen. Du har helt ret i, at Hans Frandsen er far til Maren Hansdatter. Jeg er i det hele taget ikke i tvivl om, at du har rigtig fat om Ane Marie Laustdatters aner.

Det er Ane Marie Laustdatters mand Hans Hansens aner, som jeg ikke er sikker på. Du har helt ret i, at aldersmæssigt passer han fint med den Hans Hansen, som blev født i Kraunse i 1766 (forældrene er i så fald Hans Hansen og Dorthe Pedersdatter). Det kan også sagtens være dem. Der mangler dog et bevis for, at det faktisk er dem. Der fremgår nemlig intet ved f. eks. fadderne ved Hans Hansens og Ane Marie Laustdatters børns dåb - jeg kan ikke finde søskende til Hans Hansen blandt fadderne.

Den gård som Ane Marie Laustdatter og Hans Hansen ejede havde intet med Hans Hansens forældre at gøre. Aftægtsfolkene var ikke (så vidt jeg kan se) slægtninge til Hans Hansen. Han købte gården i 1796 af Christen Lauridsen, og der står her, at Hans Hansen havde bosat sig på gården ved/før overtagelsen. Men der står ikke, at han var født i Kraunse. Da han så blev gift i 1797, var han naturligvis bosat i Kraunse - men det betyder ikke nødvendigvis, at han var født i Kraunse. I 1787 var han ikke bosat i Kraunse. I Hostrup sogn var kun én Hans Hansen, som matcher alderen, og det var Hans Hansen den yngre på Myrtuegård. Hvis det var ham, som blev gift med Ane Marie Laustdatter, var de søskendebørn, og i så fald skulle der kongelig bevilling til (den har jeg ikke fundet).

Hvis Hans Hansen den yngres mor var Dorthe Pedersdatter, var han ikke bosat hos hende i 1787, idet kun datteren Maren var bosat hos hende på det tidspunkt. Selv ernærede hun sig som væver. Erhvervet tyder på, at hun levede i fattigdom, og i så fald kan man stille spørgsmålstegn ved, at hendes søn skulle have råd til at blive selvejer på en fremmed gård i en alder af 30 år.

Jeg skriver kun ovenstående, idet jeg gerne vil påpege, at der mangler nogle hint, som viser, at Hans Hansen faktisk var født i Kraunse. Det udelukker naturligvis ikke, at det meget vel kan være den Hans Hansen, som blev født i Kraunse i 1766. Og jeg tror, at du har helt ret i at Hans Hansen den ældres far er Hans Jensen i Kraunse, og at han var født 1732.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

Anita Svendsen

Hej

jeg er helt enig med at mine aner hørte de fattige , det har afspejlet sig gennem generationer derfor står der heller ikke så meget om dem.
heller ikke under fødte her står gerne kun faderen navn og ikke moderens.

Laust Pedersen som var søn af Peder Hansen og Mette Kirstine Hansen f. Nielsdatter
(Peder Hansens forældre: Hans Hansen og Ane Marie Laustdatter)
ja han og familien endte på Raunsø fattiggård i Vester Nykirke sogn, og han var en fattig fæstner, så jeg er klar over at jeg ikke skal lede hvor der var megen velstand dengang.

og de mange Hans Hansen det findes er for mig et stor mysterium som jeg virkelig har svært ved at finde ud af.


jeg har desuden fundet dette på nettet som viser at det ikke er "min Hans Hansen" i mine aner

1766 – 32 -6
Quasimodog @Hans Hansens søn af Myrtue *Hans Hansen (gift 1797 i Henne med Anna Marie
Terbensdatter af Henneberg. Han døde i Lunde 1845) båret af Morten Christensens kone i Janderup.
Hans Frandsen af Myrtue. Joen Lassen af Janderup, Thomas Nielsen ibid. Hans Frandsens datter
Maren Hansdatter, Christen Hansens pige Elle af Kraunse.

men derimod denne:

1766 – 32 -15
Dom 1. Advent. @Hans Hansens søn af Kraunse *Hans Hansen blev båret af Jens Hansen
Clemmensens kone. Peder Terkildsens datter af Kraunse, Hans Jensens søn Jens Hansen ibid. Peder
Nielsen af Lunde, Hans Hansen af Hjortkær, Kiersten Knudsdatter i Lifstrup.

samt:

1732 – 10 -2
Dom Judica blev døbt @Hans Jensens søn i Kraunse kaldet *Hans Hansen. Baaret af Hans
Sørensens kone Dorthe Jespersdatter. Hans Frandsen af Myrtue, Niels Hansen Tarp, Tøste
Wedstesen i præstegaarden, Christen Fisker på Wisselbjerg, Ane Hansdatter i Hostrup, Maren
Troelsdatter fra Myrtue, Mette Hansdatter i Kokspang, Maren Hansdatter i Wisselbjerg, Ane
Tøstesdatter i Kraunse.

og dette måske hans søster ?

1729 - 9 -4
Dom 15 Trinitatis blev @Hans Jensens barn i Kraunse ved navn *Jens Hansen (død samme år) som
tilforn var hjemmedøbt ført til kirken af Hans Eskesens kone i Hjerting. Hans Jensen i Kraunse,
Jens Farrer i Kokspang, Christen Johansen i Sjelborg, Ridefogeden på Wisselbjerg, Mads Jørgensen
i Kokspang, min avlskarl Søren Hansen, Maren Pedersdatter i Kraunse, Ane Hansdatter i Kokspang
og Christen Jensens pige i Alslev. (begravet 1809) (moderen @Mette Hansdatter?)

har fundet det på el-vis.dk

måske er det en hjælp videre ??

Venlig hilsen

Anita Svendsen


Henning Jørgensen

Hej Anita

Nu har jeg endelig fundet de hints, der bekræfter dine antagelser om, at Hans Hansen den yngre var født i Kraunse, Hostrup Sogn. Hans Hansen den ældre og Dorthe Pedersdatter havde en datter ved navn Mette Marie Hansdatter. Hun blev gift med Mads Mathiesen. Ved flere af deres børns dåb optrådte afdøde Hans Hansens søn Hans Hansen af Kraunse som fadder. Dvs. den ældre Hans Hansens søn flyttede tilbage til Kraunse (selvom han ikke var der 1787). Mads Mathiesen optrådte også som fadder ved Hans Hansen den yngres børns dåb. Desuden blev Hans Hansen af Kraunse udnævnt til formynder for nogle af Mette Marie Hansdatters børn ved hendes død i 1806 - der står ikke direkte, at han var hendes bror, men formynderne var som regel de nærmeste pårørende. Alt dette indikerer klart, at du har fat i den helt rigtige Hans Hansen (altså ham der blev født i Kraunse i 1766).

Det sjove er så, at Dorthe/Dorthea Pedersdatter, som blev gift i 1792 med Laust Jensen i Torrup, efter hans første kones død, faktisk var den yngre Hans Hansens mor - hende der havde været gift med Hans Hansen i Kraunse. Det passer med hendes alder, og i folketællingen 1801 fremgår det, at det var hendes tredje ægteskab. Lidt pudsigt, men det forklarer, hvorfor Laust Jensen og hustru så ofte optrådte ved Hans Hansen og Ane Marie Laustdatters børns dåb. Det forklarer også, at Laust Jensen også blev udnævnt til formynder for Mette Marie Hansdatters børn ved hendes død - han var jo gift med hendes mor.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

Anita Svendsen

Ja ikke noget at sige til at jeg hele tiden tror der er en fejl også alligevel ikke
hvis jeg så ikke tager helt fejl og ret mig endelig hvis jeg gør

Hans Hansen "den ældre" (ham der er født i 1732) hans forældre hed så Hans Jensen  født omkring 1697 og Mette Hansdatter  født mellem 1696-1708 og igen Hans Jensens far hed så Jens Clemmensen

og Mette Hansdatters far hed hed Hans Sørensen
eller er jeg total i vildrede ??

Venlig hilsen

Anita Svendsen

Henning Jørgensen

Hej Anita

Jeg er enig med dig i, at det må være sådan det hænger sammen.

Mht. den ældre Hans Hansens kone Dorthe Pedersdatter. Jeg ved ikke, om du har kigget efter hendes aner, men det er Lunde i Skads Sogn, hun blev født i. Hun blev født i 1741, og hendes forældre var Peder Nielsen og Maren Lauridsdatter. Blot til info, hvis du ikke selv har fundet det.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

Anita Svendsen

tusinde TAK

nej jeg havde ikke tænk at Lunde var i Skast sogn, troede at det var i Vester Horne herred så Tak for det
Du for mange TAK for dit store arbejde, nu kan jeg kommer videre med de rigtige aner 
hvis du vil se lidt af det som jeg laver ( har dog ikke lagt så meget på fra min farmors side endnu, det som jeg arbejder med pt.)
men jeg er færdig med min farfars side så det kan du se min hjemmeside www. gæbe-svendsen.dk

og endnu engang Tak for din store hjælp

Venlig hilsen

Anita Svendsen

Henning Jørgensen

Hej Anita

Selv tak.

Jeg har nogle teorier om Hans Jensens kone Mette Hansdatters ophav. Du kan se det på min hjemmeside: http://www.vnsa.dk/jrgensenweb/12221.htm . Ligeledes har jeg nogle teorier om Peder Nielsens kone Maren Lauridsdatters (i Lunde) ophav. Det kan du også se på min hjemmeside: http://www.vnsa.dk/jrgensenweb/12098.htm . Jeg understreger dog, at en del af det kun er teorier, men begrundelser er tydeligt anført i noterne.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen


Anita Svendsen

jeg har igen nogle spørgsmål om  familien

Jeg har fundet Hans Jensen født omkring 1697 Hans Hansens (den ældre) og han skulle være gift med Mette Hansdatter MEN det ser ud til at de  har fået børn meget tæt på hinanden eller så er der i dette tilfælde også 2 Hans Jensen i Alslev sogn, Skast herred, Ribe amt.

Jeg vedhæfter samtlige børn så man kan se hvad jeg mener, desuden fandt jeg en Mette Hansdatter som døde 1734 13 maj men hun er ikke gift med Hans Jensen
fra kirkebogen 1734 Alslev sogn: Niels Madsens kone i Alslev Mette Hansdatter 38 år. Døde i barselsseng efter 2 dødfødte børn

På forhånd Tak for den store hjælp

Venlig hilsen Anita Svendsen

Hans Jensens Børn:

1727 Dom 2 Pascha blev Hans Jensens søn af Kraunse, som den 23 april formedels svaghed var blevet af mig hjemmedøbt. Ført til kirken af Maren Clemmensdatter og kaldet Christen Hansen ( 1727) Christen Degn af Kraunse, Frands Seleman ibid. Hans Jensen ibid. Peder Terkildsen ibid, Mads Jørgensen i Kokspang, Kirsten Pedersdatter ibid. Kirsten Sørensdatter i Kraunse og Kirsten Pedersdatter ibid. (moderen Mette Hansdatter?)
† døde 1727 Dom 5. Pascha Hans Jensens barn i Kraunse. (født 2. Pascha 1727)

1727 -Dom 1 Advent blev Hans Jensens datter af Kraunse døbt og kaldet *Kiersten Hansdatter. Båret til dåben af Niels Westergaards hustru i Hostrup. Eske Hansen af Myrtue, Hans Jensen i Træden, Niels Willadsen og Poul Jensen soldater, Peder Terkilsen af Kraunse, Christen Degns hustru Gertrud og Karen Jensdatter ibid.

1728 - 8 -9 Dom 13 Trinitatis blev Hans Jensens barn i Kraunse døbt og kaldet Maren Hansdatter. Båret til dåben af Søren Brøndums (Søren Sørensen) hustru i Hjerting Mette Jensdatter. Søren Brøndum ibid. Niels Thomsen af Marbæk, Hans Eskesen, Christen Hansen begge af Myrtue, Ursula Christensdatter af Kraunse, Dorthes datter af Wisselbjerg Malene, Maren Hansdatter af Kraunse, Ane Hansdatter af Kokspang. (moderen Mette Hansdatter)


1729 - 9 -4 Dom 15 Trinitatis blev Hans Jensens barn i Kraunse ved navn Jens Hansen (død samme år) som tilforn var hjemmedøbt ført til kirken af Hans Eskesens kone i Hjerting. Hans Jensen i Kraunse, Jens Farrer i Kokspang, Christen Johansen i Sjelborg, Ridefogeden på Wisselbjerg, Mads Jørgensen i Kokspang, min avlskarl Søren Hansen, Maren Pedersdatter i Kraunse, Ane Hansdatter i Kokspang og Christen Jensens pige i Alslev. (begravet 1809) ???
(moderen Mette Hansdatter?)
† 1729 Dom 18 Trinit. blev et dødfødt barn begravet som var Hans Jensens udi Kraunse. Fest Omnium blev samme Hans Jensens anden søn som var tvilling med overskrefne ved navn Jens begr.

1730 - Dom 6 Trinitatis blev døbt Hans Jensens søn i Kraunse ved navn Jens Hansen. Båret af Hans Sørensens kone i Kraunse Dorthe Jespersdatter. Michel Jensen i Hostrup, Hans Sørensen i Kraunse.

1730  Dom 15 Trinitatis blev Hans Jensens datter af Kraunse døbt ved navn *Mette Hansdatter som var hjemmedøbt ført til kirken af Ane Hansdatter i Billum. Jens Nielsen i Billum, Niels Hansen ibid. Hans Sørensen i Kraunse, Jens Hansen, Tøste Wedstesen, Mette Hansdatter og Maren Hansdatter, Ane Tøstesdatter af Kraunse. (død 1810)
dette Passer og er i vores slægt:

Hans Hansen
*født 1732, Krause Hostrup, Skast herred, Ribe amt, døbt 30-3 1732 i Hostrup,
† død i  1774 i Krause, Hostrup sogn, Skast herred, Ribe amt (42 år)
∞ gift d. 10-11 1764 med Dorthe Pedersdatter af Lunde   ( i vores slægt)



1734 2 Dom Baptiste blev Hans Jensens søn i Kraunse ved navn Christen Hansen båret af Svend Wedstesens kone i Sjelborg Maren Pedersdatter. Mads Jørgensen og Lambert Sørensen af Kokspang, Niels Nielsen i Marbæk, Maren Hansdatter af Kraunse, Ane Marie tjenende på Wisselbjerg, Kiersten Wedstedsdatter i Kokspanggaard og Karen Hansdatter i Hostrup.

ved  Clemmend Hansen står der ved faddere Mette Hansdatter fra Wisselbjerg......

1736 2 Pentecoste døbt Hans Jensens søn i Kraunse ved navn *Clemmend Hansen båret til dåben af Wedste Clemmensens kone i Kokspanggaard Boeld (Bodil Hansdatter) Hans Sørensen i Kraunse, Jens Clemmensen og Christen Degn ibid. Niels Hansen i Kokspang, Morten Taarup i Hostrup, Maren Madsdatter i Kraunse, Hans Jensens egen tjenestepige Karen, Mette Hansdatter fra Wisselbjerg.


1736 Dom 21 Trinitatis blev døbt Hans Jensens barn i Kraunse kaldet Johanne Hansdatter båret af Otto Bleches hustru i Hostrup. Niels Marbæk i Hostrup, Christen Pedersen i Kokspang, Niels Hansen ibid, Søren Hansen i Kraunse, Morten Sørensen Torrup, Johanne Thomasdatter og Frederikke Nielsdatter af Hostrup, Kirsten Terkildsdatter i Kraunse

1738 Dom 15 Trinit. døbt Hans Jensens søn i Kraunse ved navn Søren Hansen båret af Niels Thomsens kone i Marbæk Kirsten Terkildsdatter. Mads Jacobsen i Sjelborg, Søren Wedstesen ibid. Peder Terkildsen i Kraunse, Karen Hansdatter og Maren Christensdatter.

Dom 6 a. Pascha Hans Jensens dødfødte barn i Kraunse.

1743 Dom 23 Trinit. Hans Jensens søn i Kraunse kaldet Jens Hansen båret til dåben af Christen Jørgensens hustru Karen Hansdatter ibid. Søren Hansen af Tobøl, Christen Jørgensen i Kraunse, Jacob Iversen af Toftnæs min anden svend, Mette Hansdatter af Kraunse, Karen Nielsdatter i Marbæk.




Anita Svendsen

så fandt jeg selv nålen i høstakken Børnene er alle af Hans Jensen og Mette Hansdatter
Hans Jensen døde i 1764 og Mette Hansdatter ( som selvfølgelig stod som : Døde 1777 12 februar Hans Jensens enke af Kraunse 73 år.
(Mette Hansdatter) begge fra Krause, Hostrup sogn, Skast herred, Ribe amt

Venlig hilsen
Anita Svendsen


Henning Jørgensen

Hej Anita

Det er korrekt, at der var to ved navn Hans Jensen i Kraunse. Det fremgår af, at det ikke var fysisk muligt (selvom det gik meget hurtigt nogle gange i gamle dage) at få børn så hurtigt efter hinanden. Som jeg husker det, var den anden Hans Jensen vistnok gift med Ursula Christensdatter.

Under alle omstændigheder er det vanskeligt med sikkerhed at udrede, hvem af de to Hans Jensen'er, der var far til den ene og den anden. Når jeg så alligevel er ret sikker på, at Hans Hansen må være Hans Jensen og Mette Hansdatters søn, skyldes det, at kun den ene Hans Jensen fik en Hans Hansen. Ifølge navnereglerne burde en af Hans Jensen og Mette Hansdatters ældste sønner være opkaldt efter hendes far - og det er så Hans Hansen.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

Anita Svendsen

Præsis og Ursula Christensdatter er også nævnt sammen med Hans Jensen derfor har jeg også streget nogle af børnene ind med rødt i mine optegnelser for at jeg kan finde rundt i det. man føler næsten at folkene i Krause var en stor familie :-)

Venlig hilsen
Anita Svendsen