Krumbækhuset,, matr 3 c, Vollerslev, Bjæverskov Hd., Præstø Amt

Startet af Karen Riis Jensen, 09 Nov 2020 - 16:42

Forrige emne - Næste emne

Karen Riis Jensen


KRUMBÆKHUSET, beliggende Slimmingevej 44, Vollerslev, 4100 Ringsted


Hvem  kan hjælpe os med oplysninger om, HVORFOR dette hus hed Krumbækhuset ved FT 1901, Landdistrikter, opslag 162  – jf:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=22650#22650,2600765

Karen Lisbeth Christoffersen, født den 4. maj 160 i Nordrupøster, Ringsted hd., Sorø amt flyttede sammen med sine forældre Marie f Olsen og husmand Hans Christoffersen samt hendes søskende Ane Marie og Ole Peder til Vollerslev, og familien menes at have boet her fra – i hvert fald fra 1865 til 1869.

Karen Lisbeths mor, Marie f Olsen, døde den 14. april 1869, og Karen Lisbeth kom i pleje hos en moster og onkel i Køge, hvor vi finder hende ved FT 1870.

Karen Lisbeth blev gift med Theodor Emil Hansen i Køge, og døde i 1905.  Hendes enkemand giftede sig hurtigt igen, og da han holdt så meget af sin første kone, ønskede han at videreføre navnet Krumbæk, som betød meget for hans afdøde hustru.  Derfor fik hans to sønner i hans ægteskab mellemnavnet Krumbæk!! 

Denne beretning er fortalt os af et barnebarn fra Theodor Emil Hansens 2. ægteskab !

Det kan oplyses, at flere personer med navnet Krombek / Krumbech levede i Slimminge i starten af 1780'erne.

Vi hører meget gerne fra personer, der har kendskab til Krumbækhuset. 

Venlig hilsen
Karen



Karen Riis Jensen

God morgen Inge og tak for dit forslag;  vi har flere gange gennem årene kontaktet Køge-Arkiverne, men uden held.

Tak for din interesse !

Mvh
Karen 

Britta Hansen

#3
Hej Karen

Jeg synes, at der måske står Krumbuhus i FT - skulle der stå Krumbuehus?

Hans Christophersen lejede et hus i Vollerslev af Giesegård Gods den 12.9.1865 jf. register til Giesegårds fæsteprotokol Protokollen III synes jeg ikke, jeg kan se nogen steder.

Nogle gange er navnet på huset nævnt i realregistrene eller i forbindelse med handlerne. Det synes jeg bare ikke er tilfældet her
Realregistret matr.nr. 3c m.fl. Vollerslev - Hans Peter Jensen købte ejendommen 31. jan 1894 - læst 15. marts.
Skøde og panteprotokollerne – højre side
Tingbog på matr.nr. 2m m.fl.

Fandt et gammelt sognekort fra 1877, men huset på 3c er ikke navngivet. Det næste hus på vejen op mod Juellund gods kaldtes Kyllingehus.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Karen Riis Jensen

God eftermiddag Britta !

Mange tak for dit input - jeg kan godt se, at hvis der skal stå Krumbækhus, mangler bogstavet k;  men hvis man kigger på måden Præstø (amt)er skrevet (til venstre på siden), kan man godt (måske fordi vi gerne vil have det !) synes, at der kan stå et æ i stedet for u !

Endvidere er man kommet frem til følgende:

Matr 3  c  = Slimmingevej 44 huset er opført år 1800 (tyder meget på)
Matr 3  d  = Slimmingevej 42 opført 1945
Matr 3  e  = eksisterer ikke længere.

Vores ane Hans Christophersen har formodentlig boet  i en del af huset med sin familie -  og vi kan ikke gennemskue, om han har boet  på matr 3e og om der har ligget et hus på det sted.  Men han er startet i 3c sammen med en Anders Pedersen. 

Og her følger et link til hans lejekontrakt med Giesegaard 😴

Hans Christoffersen lejer hus i Vollerslev 12.9. 1865 III under Giesegård

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=328070#328070,66039147

De ligger i uorden! Jordebog nr 19c til Hans christoffersen

3 fag fra østlige ende af det hus som Anders Pedersen har den øvrige del i leie i Vollerslev by

Hvordan fandt du frem til sognekortet ?  Jeg vil kigge nærmere på det senere i dag, når jeg kan se bedre - er lige kommet hjem fra øjenlægen, og har siden en operation for nethindeløsning for år tilbage haft et dårligt computersyn. 

Jeg mangler også at finde Hans Christophersen i lægdsrullen i Vollerslev, men det er nok ikke realistisk at tro, at ordet Krumbæk vil dukke op der.

Med din erfaring i slægtsforskning holdt op mod mit indlæg om navnet Krumbæk, hvad mener du så om det ?  Er det en sandsynlig forklaring, at oldemor Karen Lisbeth har haft så mange gode minder om sin barndom i et hus ved navn Krumbæk (hun var mellem 9 og 10, da hun kom til sin moster i Køge) ?  Og at hun har talt meget om det hus ?

Vi hører meget gerne andres mening om dette !

PS. Jeg synes forresten, at jeg i andre situationer gentagne gange har oplevet, at huse skifter skifter navn og ofte, er der ikke et tydeligt spor til navnets oprindelse, medmindre at et erhverv ligger til grund for navnet - jf. "Drejerhuset" eller "Smedehuset".


Venlig hilsen

Karen


Britta Hansen

#5
Hej igen

Lejekontrakterne ses tinglæst.

Kontrakten på 19b i jordebogen, som du fandt, er tinglæst 21.9.1865 – venstre side

Her ses Hus 19 i jordebogen. Prøv at bladr lidt frem og tilbage. Mange af de andre huse 'har et navn' men ikke dette nr. 19

FT1870 familie 13 + 14:
Her bor tækkemanden Hans Peter Jensen ved siden af Hans Christoffersen, enkemand
Bladr en side tilbage:
Ørsemosegård familie 10
St. Kyllingehus familie 11  + 12
Et hus familie 13
Et hus familie 14
- - - - - -
Anders Pedersen ser vi på 3c i oversigten i skøde- og panteprotokollen

Vedr. Hans Peter Jensens køb af 3c ..
I købsvilkårene læser jeg:
Den del af huset, der er bortlejet til sadelmager Hans Rasmussen, vil blive fraskilt og særlig skyldsat.
Hans Rasmussen har lejet hus 25.1.1871
I FT1901 ses Hans Rasmussen  på 3d

Sognekortet fandt jeg på Geodatastyrelsen – hvor du også ser de gamle matrikelkort.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Karen Riis Jensen

God aften Britta !

Mange tak for dit svar med tilsendte link;  ja, du har fuldkommen ret i, at mange af de andre huse har et navn - men ikke vores, og det er ærgerligt, men uden for vores "kontrol."

Havde der så bare været en person med navnet Krumbæk (evt også stavet på andre måder), som havde boet i huset på et tidspunkt, ja - så havde der været noget at knytte beretningen til.

Skovbo lokalhistorisk arkiv har desværre heller ikke nu noget bud på navnet Krumbæk.

Meget tyder på, at vi pt desværre ikke kommer videre  - men man har jo lov at håbe på, at der dukker en forklaring op på et senere tidspunkt !!

Tak for din interesse og assistance !

Mvh
Karen