Hvor gammel er Dalbyneder kirke og sognet? Dalbyneder, Randers Amt

Startet af Hanne Fisker, 07 Nov 2020 - 18:21

Forrige emne - Næste emne

Hanne Fisker

Kære Forum

Jeg er pt. ved at se hvad jeg kan samle af oplysninger om Dalbyneder - Råby - Sødring, da det er der en del af mine aner levede.

I første omgang er det Dalbyneder kirke og sogn.  Hvornår blev den nuværende Dalbyneder kirke bygget?
Og hvor gammel er sognet?

Jeg skal bruge info som jeg må bruge frit - altså hvor der ikke er copyright på tekst og billeder.
Jeg henviser dog til kilden!

Håber der sidder nogen som kan hjælpe.

Venlig hilsen
Hanne Fisker

Jeg er pt. ved at se hvad jeg kan samle af oplysninger om Dalbyneder - Råby - Sødring, da det er der en del af mine aner levede. I første omgang er det Dalbyneder kirke og sogn.

Peter Kristiansen

Midten af det 12. årh. - nok ikke helt så præcist som denne side påstår...

https://da.wikipedia.org/wiki/Dalbyneder_Kirke

Sognet er formentlig jævngammelt med kirken.
M.v.h. Peter Kristiansen

Hanne Fisker

Hej Peter Kristiansen

Tusind tak.

Jeg har ledt på nettet i et par timer nu og ingen steder, der eller i mine bøger, kan jeg finder noget om hvor gammel kirken er.

Jeg havde ellers for længe siden et link til de tre kirke med historie osv. det har jeg desværre mistet, og det ser ud til at siden ikke findes mere eller også er blevet ændret.

Men tak for hjælpen. Må så nok gribe mit projekt an på en lidt anden måde. :-)

Vh
Hanne Fisker


Hanne Fisker

Hej Grethe Jensen

Takker for oplysningen.

Men hvornår blev kirken mon bygget? Det lader til at der ikke findes nogen oplysninger om den del noget sted.

God dag

Venlig hilsen
Hanne Fisker

Peter Kristiansen

Midten af det 12. århundrede - tættere kommer du ikke.

Der findes IKKE kilder, som kan datere kirken mere præcist. Det må du leve med.

Kirken er bygget af granitkvadre med rundbuede vinduer. Typisk for hele 1. generation af kirker i Jylland, - du ser det oprindelige udseende bedst på nordsiden

Denne korte side er skrevet af en af Nationalmuseets eksperter.
https://denstoredanske.lex.dk/Dalbyneder_Kirke?utm_source=denstoredanske.dk&utm_medium=redirectFromGoogle&utm_campaign=DSDredirect

Dateringen af landsbykirker bygger stort set udelukkende på kunsthistoriske forhold. Den eneste daterede kvaderstenskirke er Gjellerup mellem Herning og Ikast, som ved en indskrift er dateret til 1140.
https://da.wikipedia.org/wiki/Gjellerup_Kirke
M.v.h. Peter Kristiansen

Anton Blaabjerg

Alle kirker i Danmark er beskrevet i Trap Danmark - kortfattet. En lang række amters kirker er grundigere behandlet i Nat.mus: Danmarks Kirker. Sidstnævnte ligger endog på nettet.

Hanne Fisker

Hej

Til Peter:
Jeg er godt klar over at jeg ikke kommer det nærmere, jeg er bare ikke så god til at formulere det jeg mener. Men havde nok håbet på at nogen måske vidste lidt mere om det. Det er så ikke tilfældet.

Til Anton Blaabjerg:
Jeg har selv flere bøger om kirkerne i Danmark, og kender godt til Nat.mus: Danmarks Kirker på nettet.

Og så lige en bemærkning:
Jeg har lært at leve med mange ting, der i blandt at jeg stort set ikke kan komme videre bagud på en del af mine aner, da en del arkivalier ser ude til at mangle/være gået tabt.
Når jeg spørger om noget herinde i Forum, så er det fordi jeg selv har brugt meget tid på at finde det uden held. Og så har det jo før vist sig at andre ved noget.

Jeg forventer ikke alverden, ingen kan jo svare på det der ikke findes noget om.

Tak til jer begge og forsat god dag.

Hermed lukker jeg denne tråd.

Venlig hilsen
Hanne Fisker

Erik Brejl

Jeg hørte i et historisk foredrag, at ærkebiskop Anders Sunesen i Dalby ved Lund i 1204 udsendte et dekret om at de sogne, der endnu ikke havde en stenkirke, skulle bygge en nu, men jeg har aldrig fået verificeret det. Er der nogen der kan det?
Se min almene beskrivelse ved Rindum kirke  her:
https://www.rindumkirke.dk/informationer/rindum-kirke/forord/#c362100
--
🐔 Erik
Erik Brejl
https://brejl.dk

Hanne Fisker

Hej Erik Brej

Jeg har søgt på Daisy med Biskop og 1204, det kom der dette ud af:
https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_eller_arkivserie_liste?c=biskop&d=1204&e=1204

Måske der ligge noget et sted i disse arkivalier?

Venlig hilsen
Hanne Fisker