I hvilket herred kan man finde et skifte i 1892

Startet af Helen Jepsen, 02 Nov 2020 - 19:10

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Jeg vil gerne finde et skifte efter Ole Vraa Christensen,
der er død 18. juni i Ikast sogn, Ringkøbing amt.
Jeg har forsøgt forskellige muligheder.
I den udgave jeg har af Trap, står der, det er Rets- og Politikreds Herning Kbst.
Holstebro Amtstuedistr. og Hammerum Herreds vurderingskr.
Jeg får ingen held med at lede.
Er det muligt at få hjælp til at finde det?
Venlig hilsen
Helen Jepsen

Ole Bech Knudsen

Hej,

Ikast hører under Hammerum herred.

Skifteprotokol og dødsanmeldelsesprotokol 1892 ses ikke scannet endnu.

Mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Helen Jepsen

Tak for svaret.
Så er det derfor, jeg ikke kan finde skifter længere frem end til 1866.
Jeg troede, det var fordi. jeg så et forkert sted.
Venlig hilsen Helen

John Damm Sørensen

I følge dødsanmeldelsen ønsker enken at hensidde i uskiftet bo. Så der er ikke noget skifte. Se nederst på siden.
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-C34B-N925-8?i=292&cat=509737

Hilsen
John

Helen Jepsen

Tak for dødsanmeldelsen.
Hvad betyder "Skifteprotokol 13 1792"
er det en henvisning til at der er en boopgørelse selv om enken vil sidde i uskiftet bo?
Jeg kan ikke få øje på en skifteprotokol dateret 1792!
Venlig hilsen Helen

John Damm Sørensen

Det er en henvisning til skifteprotokollen fra 13. juli 1892 (13/7 92). Det drejer sig om enkens ansøgning om at hensidde i uskiftet bo.
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-F3C1-6GX2?i=38&cat=509737

Hilsen
John

Helen Jepsen

Jeg siger tak for hjælpen. Det gir mere mening, at der står (13/7 92).
Jeg havde set skråstregen som et 1-tal, og det kunne jeg ikke rigtig få til at passe!

Jeg ville gerne have fundet en dødsattest, men det havde jeg ikke held til.

Venlig hilsen Helen

John Damm Sørensen

Jamen det skulle du bare have sagt.
Dødsattesten er her i Herning Lægedistrikt
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=415492#415492,76561329
Ole døde af hjernebetændelse.

Hilsen
John

Helen Jepsen

Tusind tak for hjælpen.
Jeg havde begået den fejl, at jeg gik ind i
Sundhedsstyrelsen: Dødsattester, Jylland (1840 - 1915)
i stedet for
Arkivalieronline - Dødsattester.
Derfor fandt jeg det ikke - men nu har jeg det. Tak.
Venlig hilsen Helen