Hej Gitte
Det er dødbesværligt at omgås disse bestemmelser, og der kan altid findes eksempler, der strider mod hensigterne.
Folketællingerne kan betragtes som rent statistiske data, som der formelt ikke burde være noget i vejen for at gengive, og de ligger jo allerede forskellige steder på nettet, men vi ved jo alle, at man sagtens kan finde særdeles følsomme oplysninger i folketællingerne, og det samme gælde kirkebøgerne. Det er derfor, RA stoppede indtastningen af folketællinger efter 1906.
Det er givetvis svært at lave enkle, entydige bestemmelser, der dækker alle problemstillinger, og det er ikke vores skyld, at det bliver så besværligt og selvmodsigende at arbejde med. Men det er os, der må leve med dem og forsøge at navigere bedst muligt.
Mht at indsætte oplysninger fra en FT 1930 så vil jeg sige, at det altid vil være bedst et nøjes med et link, hvis det er muligt. Så har vi i hvert fald ryggen fri.
Hvis nogle oplysninger skal indsættes direkte i et indlæg, så tag et kig på oplysninger og brug din sunde fornuft. Er det bare lidt på kanten, er der den mulighed, at oplysningerne kan sendes som besked direkte til spørgeren.
Håber det her hjælper lidt, selv om løsningen langt fra er fuldkommen og entydig
